Det Biovidenskabelige Fakultet - Københavns UniversitetUniversity of Copenhagenwww.life.ku.dkPhD
Internal sites
SitemapDirectoryFind usLibrary

Hvad er en ErhvervsPhD? Og hvordan søger man?

 

DET GRUNDLÆGGENDE

 

  • En ErhvervsPhD er et samarbejde mellem en studerende, et universitet og en privat virksomhed.
  • En ErhvervsPhD bevilges af Forsknings- og Innovationsstyrelsen, der støtter finansiering af ph.d.-en (løntilskud til den ph.d.-studerende og driftsmidler til universitetet)
  • Krav til den ph.d.-studerende: Vægtet snit på 8,2 (9 på 13-skalaen) for hele uddannelsen og minimum 10 i specialet
  • Vil du skrive ErhvervsPhD, så ring, skriv eller aftal et personligt møde med den forsker eller virksomhed, som arbejder inden for dit interesseområde. Spørg om de ønsker at lave en ErhvervsPhD sammen med dig.
  • Detaljer omkring ansøgningsproceduren finder du på FI’s hjemmeside. Deadline for ansøgninger i 2010: 1. februar, 12. april, 16. august og 8. oktober

 

DETALJERET INFORMATION

Hvad er en ErhvervsPhD?

En ErhvervsPhD er et samarbejde mellem en studerende, et universitet og en privat virksomhed. Den ph.d.-studerende ansættes i virksomheden, men indskrives på universitetet. Den ph.d.-studerende får både en vejleder fra virksomheden og fra universitetet.

 

En ErhvervsPhD tager 3 år og bevilges af Forsknings- og Innovationsstyrelsen (FI), der støtter finansiering af ph.d.’en. FI giver løntilskud til virksomheden på 14.500 kroner per måned, mens resten af lønnen udbetales af virksomheden. FI giver også tilskud til universitetet for vejledning, drift mv.

 

Hvordan kommer du i gang med en ErhvervsPhD?

Det handler om at bruge sit netværk. Ofte kommer en ErhvervsPhD i gang fordi forsker og virksomhed finder ud af, at de vil lave en sådan sammen. Derfor skal du bruge dit netværk på universitetet eller i virksomhederne til at forhøre dig om mulighederne for en ErhvervsPhD. Ring, skriv eller aftal et personligt møde med den forsker eller virksomhed, som arbejder inden for dit interesseområde. Spørg om de vil være din vejleder eller kan hjælpe dig til at finde en virksomhed eller en universitetsvejleder.

 

Husk at du både kan kontakte personer på universitetet eller i en virksomhed.

 

Opfylder du kravene til at være studerende på en ErhvervsPhD?

For at komme i betragtning til ErhvervsPhD, skal du have et vægtet gennemsnit på 8,2 (9 på 13-skalaen) på hele uddannelsen og minimum 10 i specialet.

 

Hvis du ikke selv finder vejleder, så kan du skrive til . Vedhæft dit CV, eksamensbeviser og skriv din forskningside samt evt. hvad du har skrevet speciale inden for. Skriv også gerne at du opfylder karakter-kravene til en ErhvervsPhD. Herefter vil vi på LIFE se om dine interesser matcher et fagområde, der ønsker at lave en ErhvervsPhD.

 

Ansøgningen

Ansøgningen til en ErhvervsPhD skrives i samarbejde mellem universitetet og virksomheden.

 

En kandidat til en ErhvervsPhD vil i nogle tilfælde deltage i at skrive ansøgningen. Tal med dine vejledere om hvorvidt og hvordan du skal deltage heri.

 

Ansøgningen sendes til Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Der er ansøgningsfrister fire gange om året: i 2010 er det 1. februar, 12. april, 16. august og 8. oktober.

 

Kun få opslag om ErhvervsPhD

Det sker, at en forsker og en virksomhed går sammen og skriver en ansøgning til ErhvervsPhD-ordningen uden på forhånd at have en kandidat. Når ErhvervsPhD’en er bevilget vil universitetet og virksomheden søge efter en passende studerende.

 

Opslag til ErhvervsPhD-stillinger findes gennem KU’s jobportal. Det er dog relativt sjældent at der søges efter ErhvervsPhD-kandidater gennem den type opslag, så hold dig jævnligt opdateret og sørg for at spille på andre heste samtidig.

 

 

LINKS

 

Hvis du vil kende alle detaljer om ordningen kan du orientere dig på følgende hjemmesider:

 

Forskning- og Innovationsstyrelsens hjemmeside

 

ErhvervsService hjemmeside

 

 

KONTAKTINFORMATION

Du er også meget velkommen til at kontakte os i ErhvervsService.

 

Stine Vedel Rasmussen

Forskning & Innovation

Bülowsvej 17

1870 Frederiksberg C

 

Direkte telefon: 3533 2050

Mail:

 


Jeppe Berggreen Høj, - last update:27 April 2011
Faculty of Life Sciences-Bülowsvej 17-1870 Frederiksberg C-Tel: +45 353 32828-