Intern Husleje

Samtlige fakultetets bygninger er registreret i digitale etageplaner og samlet i en arealdatabase, hvor hvert lokale er registreret med funktion, areal, institut-tilhørsforhold og arealkategori. Databasen tænkes på sigt udvidet også til brug ved planlægning af systematisk drift- og vedligehold.


På baggrund af arealdatabasens arealkategorier fordelt på institutter, er der udviklet en model til beregning af intern husleje for hvert enkelt lejemål – både internt til institutter og til eksterne lejere – med henblik på at optimere de enkelte institutters lokale-anvendelse.

 

Intern husleje er endvidere tænkt indført med det formål at synliggøre for institutterne, hvor udgifterne i forbindelse med fakultetets lokaledrift er placeret, og hvordan udgifterne relaterer sig til institutterne.

 

Den interne husleje er baseret på de arealer i respektive arealkategorier, der er stillet til rådighed for det enkelte institut – samt i et forsøg på via en afgift at synliggøre de omkostninger, der relaterer sig til instituttets forbrug af el, varme, vand og telefon.

 

Den interne husleje relaterer sig som nævnt til varierende huslejeniveau for forskellige arealkategorier - prisen for et kontor er dermed den samme, uanset hvor på fakultetet, det befinder sig.

 

De anvendte lokalekategorier er følgende:

  • Administration/bibliotek
  • Normale forskningsarealer
  • Specielle forskningsarealer
  • Normale undervisningsarealer
  • Specielle undervisningsarealer
  • Undervisningsklinik/dyreklinik
  • Fælles arealer
  • Fordelingsarealer/kælderdepoter
  • Teknikarealer

Intern Husleje er klar til implementering – men er aktuelt sat i stå med henvisning til de forestående fusionsplaner.


Minna Rappold, - siden er sidst opdateret d.19. januar 2011
Det Biovidenskabelige Fakultet-Bülowsvej 17-1870 Frederiksberg C-Tlf: 353 32828--- CVR: 29979812 - Diverse EAN-numre