PARKERING LIFE

parkering

 

Parkering på Frederiksberg Campus

LIFE har etableret en parkeringsordning, hvor personer, der ikke er ansat eller studerende på LIFE skal betale for parkering.

Der er ikke behov for fysiske licenser i forruden idet registreringsnummeret på bilen fungerer som parkeringslicens.

Aftalen der er indgået med parkeringsfirmaet easy:park betyder, at det koster penge at parkere på LIFE, hvis man ikke har en gyldig parkeringslicens (gives kun til studerende og ansatte på LIFE).

For personer, der ikke er registreret i systemet, gælder følgende:

P-ordningen er en sms-ordning. Dvs. at man betaler sin parkeringsbillet ved hjælp af sin mobiltelefon.

  • Prisen for parkering uden licens vil være 10 kr. i timen mellem kl. 8.00 og kl. 16.00.
  • Efter kl. 16.00 koster det stadig 10 kr. i timen men det vil nu også være gratis for beboere med gyldig licens til denne zone af Frederiksberg.
  • Mellem 23.00 og 07.59 er det gratis for alle.
  • Weekend er gratis for alle

Hvis ikke man har en gyldig parkeringsbillet eller en licens, vil man blive pålagt en afgift på 590 kroner.

Nye licenser
Det er praksis at nye licenser kan oprettes ved henvendelse på driftskontoret på Bülowsvej 21 ved fremvisning af gyldigt KU ID-kort eller studiekort.


Ved henvendelse skal navn, institut og registreringsnummer oplyses, og der skal skrives med BLOKBOGSTAVER.


Der kan ikke oprettes nye licenser ved at sende en mail.

Ændring af eksisterende licenser
Hvis du får ny bil og dermed nyt registreringsnummer, skifter institut eller får nyt navn skal ændringerne meldes til mailadresse:

Husk at skrive nuværende data i mailen og hvad der skal ændres.
F.eks:

Jeg har fået ny bil:
Nuværende licens
navn: Lars Larsen, Institut: CSL, Reg.nr. PK54321
Rettelse
navn: Lars Larsen, Institut: CSL, Reg.nr: AG11223

Registreringstid

Når du har bestilt ny licens eller ændret i eksist. licens, er der en registreringstid på ca. 10 dage.

I mellemtiden skal du huske at få P-gæstebilletter på Driftskontoret, Bülowsvej 21 eller på dit institut (gælder for 1 dag).


Gæster
Gæster skal have udleveret en P-gæstebillet, hvorpå der anføres institut samt dato. P-gæstebilletten gælder for den på billetten anførte dato.

Institutter kan rekvirere gæstebilletter på Driftskontoret på Bülowsvej 21.

Afgifter

Henvendelser vedrørende afgifter rettes til Easy:Park på mailadressen: charlotte.christiansen@easypark.net

eller på telefon nr. +45 70 22 12 08.

Ved henvendelser skal følgende oplyses: Afgiftens løbenummer, bilens registreringsnummer, at afgiften er udskrevet på LIFE, samt navn og telefonnummer.


Mvh Parkering-LIFE


 


Lotte Vestergaard, - siden er sidst opdateret d.18. oktober 2011
Det Biovidenskabelige Fakultet-Bülowsvej 17-1870 Frederiksberg C-Tlf: 353 32828--- CVR: 29979812 - Diverse EAN-numre