Klinisk Risikoaffald
På LIFE håndteres indsamling af klinisk risikoaffald (såkaldt sygehus affald) af Driftsafdelingen.
Tilmelding til ordningen foregår via arbejdsmiljøkonsulent Maj-Britt Stærfeldt på et tilmeldelsesskema. Følg nedenstående link:
Tilmeldeling til ordning for klinisk risikoaffald.
Ordningen for klinisk risikoaffald omfatter lavrisiko affald fra forsøg med mennesker og dyr, samt affald fra laboratorier med biologisk agens og GMO klasse 1 i følgende kategorier:
| Affaldets art |
Eksempler |
| Skærende/stikkende affald, som kan penetrere huden |
Kanyler, knive, sakse, pasteurpipetter, suturnåle… |
| Skærende/stikkende glasaffald, der har indeholdt blod, pus eller vævsvæske |
Laboratorieglasvarer, objektglas, reagensglas, skår, petriskåle, stangpipetter, splintrede knogler… |
| Skærende/stikkende affald, som kan penetrere affaldsposen |
Stangpipetter, pipettespidser, splintrede knogler.. |
| Smittefarlig affald eller ukendt status (Biologisk agens klasse 1) |
Slanger, reagensrør, centrifugerør, sprøjter, poser,… |
| Levende bakterier-, virus-, eller svampekulturer med ingen eller meget lidt væske (Biologisk agens/GMO klasse 1) |
Agarplader, stockrør, mikrotiterplader med fasttapet låg, … |
| Diverse affald med blod, vævrester, pus og vævsvæsker |
Drænflasker, prøveglas, engangsmateriale, opsugningsmateriale,… |
| Diverse fast, ikke-inaktiveret affald fra GMO (klasse 1) laboratorier |
Handsker, filterpapir, agarplader, eppendorfrør,… |
Modtages ikke i ordningen:
Radioaktivt affald
Identificerbare legemsdele
Hele dyr
Ved spørgsmål om denne type affald kan Arbejdsmiljøkonsulent Maj-Britt K. Stærfeldt kontaktes på .
Sorteringen er baseret på miljøstyrelsens vejledning 4/1998, Håndtering af klinisk risikoaffald.
Miljøstyrelsens definition af klinisk risikoaffald er at der er tale om affald, som indebærer en direkte risiko ved håndtering:
Affald af stikkende/skærende karakter (kanylder/skalpeller), som har været brugt i patientpleje eller behandling (også ukendt status).
Smitteførende affald i øvrigt, som indeholder eller kan indeholde mikroorganismer fra diagnostik og behandling af patienter og fra forsøgsdyr.
Vævsaffald henregnes normalt ikke som risikoaffald, men store, genkendelige legemsdele eller andet væv, som af æstetiske årsager bør være ugenkendelig efter behandling behandles særskilt og må derfor ikke smides ud i disse sække.
Holdningen til "smittebærende" er, at kun affald, som rent faktisk indebærer en risiko for smitte håndteres som klinisk risikoaffald, så det er korrekt at man skal have mistanke eller viden om at dyrene er smittet for at affaldet skal betragtes som smittebærende.
Det er en vurdering I må gøre jer fra sag til sag i hvor høj grad at affaldet indeholder smittefare. Ukendt status kan altså falde i begge kategorier (klinisk risikoaffald/dagrenovation) baseret på, hvorfor og hvor man har taget prøverne. Men en almindelig blodprøve fra øjensynligt raske dyr giver ikke i sig selv grund til at antage smittebærende karakter.
I bør også skele til arbejdsproceduren, således at sorteringen også bliver praktisk ift arbejdssituationen. Det kan tænkes at den ergonomiske belastning er større end udbyttet af at sortere, hvis der er tale om små mængder.
Maj-Britt K Stærfeldt, - siden er sidst opdateret d.17. juni 2010