APV på LIFE
Næste APV løber af stabelen i 2012. Se info om APV2009 nedenfor.
Klik her for at læse mere om APV og hente de redskaber HR og Arbejdsmiljøteamet har lavet til APV på LIFE -> APV-redskaber
LIFE gennemførte APV i efteråret 2009! Dette skete som led i KU's samlede APV-proces der kører over 2008-2010.
For første gang har LIFE kortlagt det fysiske og psykiske arbejdsmiljø ved hjælp af en fælles elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen blev sendt pr. mail til alle ansatte d. 23. september og undersøgelsen var åben frem til d. 9/10.
LIFE opnåede en flot svarprocent på 74% for det psykiske skema og 71% for det fysiske. Der er nu trukket resultatrapporter ud for LIFE samlet og for hvert institut. Resultaterne er sendt til institutlederne og der afholdes fælles LSU/AMG-møder på alle institutter i slutningen af november og starten af december, med de indledende drøftelser af resultater og institutternes videre arbejde i APV-processen.
Resultaterne skal behandles af hhv. arbejdsmiljøorganisationen når det gælder det fysiske arbejdsmiljø og samarbejdsorganisationen når det gælder det psykiske arbejdsmiljø. Behandlingen af resultaterne går ud på at udpege indsatsområder og prioritere, hvad der skal arbejdes med på kort og lang sigt.
Se menuen i højre side for at læse mere om resultater af kortlægningen og spørgeskemaerne.
Rikke Muxoll Fatum, - siden er sidst opdateret d.28. oktober 2011