Evakueringsøvelser

Evakueringsøvelser er et vigtigt redskab i sikringen af at alle medarbejdere ved hvordan de skal forholde sig ved en evakuering. Dette gælder både på institutterne og i Fakultetsservice, hvor alle medarbejdere skal være klar over hvordan evakuering foregår, men også på fællesområder og i auditorier, hvor mange studerende og gæster har deres gang.

I auditorierne har underviserne en meget vigtigt funktion i, at kende til evakueringsforhold – det er underviseren der skal sikre, at alle studerende i lokalet evakueres. AM-teamet vil varetage koordinering af evakueringsøvelser i Vandrehallen og de tilstødende auditorier.

Som led i implementering af KU’s evakueringskoncept har LIFE udarbejdet en manual for afholdelse af evakueringsøvelser på institutter og i Fakultetsservice - link til manualen findes i højre side. Det er klart, at det i visse områder ikke er muligt at afholde uvarslede øvelser – i manualen beskrives nogle alternativer.

 

For at igangsætte konceptet og sikre, at alle medarbejdere har kendskab til de nye instrukser, som er opsat i 2010, skal alle institutter inden udgangen af 2010:

 

  • Gennemgå instrukserne for alle medarbejdere – det kan for eksempel gøres på faggruppeniveau eller på institutniveau.
  • Afholde varslede evakueringsøvelser i alle områder (praktisk udførende kan for eksempel være arbejdsmiljøgrupperne)
  • Udfylde "Evakueringsøvelse"-blanket efter hver evakueringsøvelse og gøre sig klart hvilke svagheder der eventuelt viste sig at være, og hvad der skal gøres ved dem.
  • Sende "Evakueringsøvelse"-blanket til AM-teamet – AM-teamet auditeres af KU-Nørregade ift. om evakueringskonceptet fungerer efter hensigten

Manual og konceptet for evakueringsøvelser vil blive gennemgået ved stormøde for Arbejdsmiljøorganisationen d. 17. november 2010.

 

Fra 2011 og frem skal evakueringskonceptet vedligeholdes af institutterne således:

 

  • Evakueringsinstrukser gennemgås årligt, så alle medarbejdere får genopfrisket hvad der skal ske ved evakuering
  • Der afholdes mindst 1 uvarslet evakueringsøvelse årligt. Instituttet kan vælge at udpege områder til øvelse år for år, eller vælge at alle områder skal afholde øvelse hvert år. Instituttet kan også vælge hvilken metode, der er mest oplagt i hvilke områder (se manual om varslet, uvarslet, teoretisk etc.)


Opgaver og Ansvar

Institutleder skal...

  • sørge for at evakueringskonceptet vedligeholdes på hele instituttets område, dvs. at alle medarbejdere kender til konceptet
  • der skal afholdes minimum 1 evakueringsøvelse om året (se manual)

Den enkelte medarbejder skal...

  • kende til evakueringskonceptet
  • kende sit eget evakueringsområde
  • kende signal for evakuering i eget evakueringsområde (er der akustisk alarm, eller foregår alarmering mundtligt?)

Arbejdsmiljøorganisationen skal...

  • sørge for at budskabet om evakuering er kendt
  • Sikre at evakueringsinstrukser er opdaterede
  • udfylde "Evalueringsøvelse"-blanketter efter evakueringsøvelser

Den daglige arbejdsmiljøleder på instituttet skal...

  • være kontaktperson mellem AM-teamet og instituttet
  • Sikre at instituttet følger op på eventuelle svagheder opdaget ved evakueringsøvelser
  • aflevere "Evakueringsøvelse"-blanket til AM-teamet senest 14 dage efter afholdt øvelse - blanketten findes i højre side på denne side 

AM-teamet på LIFE skal…

  • Sikre tilbagemelding til KU’s centrale sikkerhedschef om varetagelse af evakueringskonceptet på LIFE
  • Årligt påminde institutter og Fakultetsservice om at gennemgå de lokale instrukser og afholde evakueringsøvelser
  • Årligt påminde institutter og Fakultetsservice om muligheden for at afholde brandkurser
  • Koordinere årlig evakueringsøvelse i Vandrehallen og de tilstødende auditorier


Rikke Muxoll Fatum, - siden er sidst opdateret d.23. august 2010
Redskaber

 


Manual til evakueringsøvelser - hjælperedskab til AMG


Evalueringsskema - til opfølgning og tilbagemelding efter en øvelser



Det Biovidenskabelige Fakultet-Bülowsvej 17-1870 Frederiksberg C-Tlf: 353 32828--- CVR: 29979812 - Diverse EAN-numre