Spildberedskab
Det er den enkelte afdelings ansvar at overveje, hvilket spildberedskab der skal oprettes på de forskellige arbejdssteder. Denne vurdering baseres på risikovurderinger med udgangspunkt i kemikaliebrugsanvisninger for de benyttede stoffer. Hvis arbejdsgangen på arbejdsstedet også bidrager til risikovurderingen tager man udgangspunkt i de udarbejdede kemiske Arbejdspladsvurderinger.
Dele til et spildkit kan baseres på følgende:
Adsorberingsmidler (Vermaculit, kattegrus, Absorbent pølser/klude (Operma, PK produkter))
Kemikalieresistente handsker (Nitril, 4H mm.)
Åndedrætsværn (kombinationsfilter/specialfilter)
Der skal i overvejelserne indgå forskellige typer af scenarier, idet man kan forestille sig tilfælde, hvor en hurtig evakuering og lukning af rummet er mere hensigtsmæssig eksempelvis ved spild af flygtige, giftige kemikalier udenfor stinkskab. Åbne vinduer kan gøre mere skade end gavn ved at sprede forureningen, men i tilfælde hvor kemikaliet kan give eksplosionsfarlige concentrationer i luften kan det være mere nødvendigt at nedbringe koncentrationen i luften end at forhindre spredning i rummet.
Det er vigtigt at man har overvejet scenarier og løsninger før uheldet er ude, så man kan gå i gang med at afbøde ulykken hurtigst muligt.
Maj-Britt K Stærfeldt, - siden er sidst opdateret d.17. juni 2010