Spildevand
Som udgangspunkt opsamler Københavns universitet alle fareklassificerede kemikalier/blandinger som kemikalieaffald.
Når man vurderer, om en opløsning må komme i vasken, skal man tage hensyn til vandmiljøet efter rensningsanlægget, arbejdsmiljøet for kloakarbejdere, påvirkning af bakteriefloraen i slammet, samt stoffernes indvirkning og adfærd i rørsystemet. Sidst men ikke mindst skal man overveje at overløb af kloakkerne i forbindelse med skybrud bringer spildevandet direkte i kontakt med mennesker og miljø.
Tabel 1, Tabel 2 og 3 viser de overvejelser, der skal indgå, før man smider kemikalier i vasken.
Tabel 1 viser eksempler på egenskaber, hvor man skal være varsom med at smide det i vasken, selv i relativt lave koncentrationer.
|
BRANDFARE: er angivet på kemibrugs kemikaliebrugsanvisninger under punkt A: anvendelsesområde/begrænsning. |
|
Disse stoffer kan ved fordampning skabe eksplosive atmosfærer i afløbsrørene. De er omfattet af ATEX-bekendtgørelsen og vi er som virksomhed forpligtet til at forebygge dannelsen af eksplosive atmosfærer. Grænseværdi udregnes som funktion af flygtighed og antændelsesvillighed. Som eksempel kan angives at ethanol har en grænseværdi på 3% og acetonitril på 0,5%, hvis det skal i afløbet. |
|
Antibiotika rettet mod bakterier |
|
Kan i høje koncentrationer eller store mængder skabe vilkår for selektiv opformering af resistente bakterier herunder de patogener, som forekommer i urenset spildevand. Bør begrænses. |
|
Koncentrerede syrer og baser |
|
Kan gøre rørene utætte på grund af korrosion. Stærk syre er specielt problematisk i kloaksystemet, som ofte består af betonrør. Skal opsamles. Vandige opløsninger af syrer og baser kun klassificeret som ætsende kan efter neutralisering(pH 4-9) smides i afløbet. |
|
Henfalder/omdannes/udfælder stoffet |
|
…til noget som har de egenskaber, som er beskrevet i dette afsnit, bør udsmid til spildevand begrænses. |
|
Større mængder af let-bioomsætteligt organisk stof |
|
Kan under iltfattige forhold kraftigt forøge dannelsen af svovlbrinte ud fra en sulfatholdig biomasse. Svovlbrintedannelse kan udgøre en fare for kloakarbejdere. Hæld ud med omtanke. |
|
Hæmmere af følgende biologiske processer: aerob nedbrydning, nitrifikation, denitrifikation, biologisk fosforoptagelse og anaerob udrådning af slammet.
|
|
Disse processer er afgørende for en effektiv behandling af spildevandet før udledning til naturet. Udhældning bør begrænses. |
|
Høje koncentrationer af olie og fedt |
|
emulgeret i vandet kan påvirke bundfældnings-egenskaberne i slammet negativt. Hæld ud med omtanke. |
Tabel 2 er angivet eksempler på stoffer, som SKAL opsamles:
|
Eksplosionsfare: er angivet på kemibrugs kemikaliebrugsanvisninger under punkt H: Opbevaring. |
|
Nogle stoffer kan ved opkoncentrering danne eller omdannes til eksplosive stoffer eksempelvis peroxider. Opkoncentreres de på indersiden af rørene kan det skabe eksplosive områder. |
|
Reaktionsfare: er angivet på kemibrugs kemikaliebrugsanvisninger under punkt D: Beskrivelse af stoffet/produktet
|
|
Nogle stoffer vil reagere med vandet i rørene og danne brandfarlige eller giftige dampe, som kan bevæge sig tilbage i systemet og ud af afløbene. |
|
Tungmetaller (aluminium (Al), barium (Ba), chrom (Cr), kobber (Cu), nikkel (Ni), bly (Pb), cadmium (Cd), sølv (Ag), eller cobalt (Co)) er angivet på kemibrugs kemikaliebrugsanvisninger i Strukturformlen øverst eller i stofnavnet.
|
|
Stofferne kan ophobes i slammet og udledes/udvaskes derved til miljøet. |
|
MILJØFARE: er angivet på kemibrugs kemikaliebrugsanvisninger under punkt F: Spild og bortskaffelse.
|
|
Ved forekomst af miljøstyrelsens såkaldte A- og B-stoffer er der tale om stoffer, som er uønskede i vandmiljøet/spildevandssystemet. Det betyder at nogle stoffer ikke bør udledes selv i meget lave koncentrationer/små mængder. Disse er ikke nødvendigvis mærket som miljøskadelige på etiketten. Et eksempel herpå er Benzen, som er et A stof. Der kan være enkelte koncentrationsgrænser, som findes i vejledningen for industrispildevand. Hvis stoffet er bioakkumulerende vil selv lave koncentrationer kunne have en påvirkning af miljøet, idet stoffet således kan ophobes efter længere tids udledning. |
|
Tungtopløselige stoffer/faste stoffer er angivet på kemibrugs kemikaliebrugsanvisninger under punkt D: Beskrivelse af stoffet/produktet
|
|
Ved udfældning i rørsystemet og kan rørene stoppe til. Desuden vil stofferne opholde sig længere i rørsystemet med risiko for at de reagerer med andet, der smides ud. |
Tabel 3 viser Miljø- og Energiministeriets koncentrationsgrænser for, hvornår fareklassificeret kemikalieaffald skal betragtes som farligt affald. Disse grænser er stadig gældende trods indførelsen af ny mærkning. I tabellen er også de korresponderende faresætninger (H sætninger) fra ny mærkning angivet, samt de nye generelle og skærpede koncentrationsgrænser. Disse nye koncentrationsgrænser vil sandsynligvis danne grundlaget, når affaldsbekendtgørelsen revideres næste gang.
Hent Tabel 3 i skemaform her: Definitionen af farligt affald
I forhold til udsmid til via afløb skelnes ikke mellem ufarligt og farligt affald alene baseret på de generelle koncentrationsgrænser nævnt i Tabel 3.
Er fareklassen ikke nævnt i Tabel 3 eller koncentrationsgrænsen ikke fastsat, er udgangspunktet, at blandingen skal anses som farlig, idet der her kan være andre faktorer, der spiller ind i forhold til farlighed. Disse koncentrationsgrænser er oftest knyttet til det enkelte kemikalie og kan evt. udregnes i specifikke tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt. Kontakt AM-teamet, hvis du ønsker at få udregnet grænseværdien for et kemikalie.
Spørg, hvis du er i tvivl!
Da vi ikke har en spildevandsaftale på LIFE, er denne sektion baseret på lovgivningen bestående af forskellige bekendtgørelser. Det har i skrivende stund ikke været muligt at finde konsensus med myndighederne, så der kunne fastsættes nogle mere konkrete kriterier for udsmid til spildevand. Har du derfor større mængder kemikalieaffald, hvor indholdsstofferne er farlige stoffer og under miljøstyrelsens koncentrationsgrænser i Tabel 4, skal udsmid til spildevand være efter aftale med arbejdsmiljøkonsulent Maj-Britt K. Stærfeldt, , da dette kun kan ske indenfor tidligere fastsatte rammer efter aftale med den stedlige kommune eller efter en grundig vurdering baseret på tidligere svar.
Hvis du er i tvivl om noget med dit kemikalieaffald er du altid velkommen til at spørge den ansvarlige for ordningen:
Maj-Britt K. Stærfeldt ().
Maj-Britt K Stærfeldt, - siden er sidst opdateret d.3. januar 2012