Transport af kemikalier på offentlig vej

Erhvervsrelateret transport og regler derfor:

 

Transport af kemikalier i indregistreret køretøj på offentlig vej er underlagt specifikke regler baseret på en vurdering af godsets farlighed og mængde. Basis for de danske bestemmelser om vejtransport af farligt gods er "Europæisk konvention om international transport af farligt gods ad vej" (ADR). Reglerne er lavet i forhold til sikring af et eventuelt ulykkessted og involverede parter, skulle det gå så galt at transporten involveres i et færdselsuheld. Farebegrebet er derfor ikke nødvendigvis direkte knyttet til fareklasseficeringen.

 

Da disse transporter udføres i arbejdstiden og/eller som en del af arbejdet er der i altid tale om erhvervsmæssig transport og derfor underlagt de skærpede regler for denne type transport.

 

Hvis dit kemikalie har et UN nummer er det anset som farligt gods og omfattet af ADR. Dette angives i kemikaliebrugsanvisningen på kemibrug under punkt F: spild og bortskaffelse.

 

Muligheder for at transportere kemikalier under lempede vilkår:

 

Har man meget små mængder/beholdere eller medtager kemikalierne til brug ved eget arbejde (dvs. feltarbejde) kan der være lempeligere regler. Det er disse rammer vi på LIFE skal holde os indenfor, hvis man som almindelig medarbejder har behov for at transportere kemikalier fra et sted til et andet. Godset er dog ikke nødvendigvis undtaget helt for ADR reglerne, men blandt andet kan kravet om chauffør certifikat og mærkning af køretøj bortfalde.

 

De lempede regler knytter sig blandt andet til uddannelsesniveauet af chaufføren, mærkning af bil og/eller gods samt udfærdigelse af transportpapirer. Undtagelsesreglerne fritager derfor ikke de ansvarlige personer fra at risikovurdere transporten således at forebyggende og skadeafbødende foranstaltninger kan iværksættes og chaufførens (og eventuelle passagerers) arbejdsmiljø sikres bedst muligt jf. arbejdsmiljøloven.

 

Se højremarginen for mere information om muligheder indenfor biltransport:

 

  • Undtagelser i forbindelse med vejtransport af farligt gods til og fra et arbejdssted.
  • Forslag til fremgangsmåde for at sikre arbejdsmiljøet ved transport under undtagelserne.
  • Flowskema til afklaring af transportmuligheder og information i forbindelse med flytning af kemikalier. Kommer snart.

Ved spørgsmål til reglerne eller tvivl om, hvordan transporten skal foregå kontakt AM-teamets Maj-Britt K. Stærfeldt på .


Maj-Britt K Stærfeldt, - siden er sidst opdateret d.14. november 2011
Undtaget fra ADR ved feltarbejde
Se forudsætningerne for at transporten kan udføres under de lempede regler for feltarbejde:

Methanol transport ved feltarbejde
Her er et forslag på en løsning fra IPH -medicin og kirurgi, hvor de har sikret arbejdsmiljøet samt information til chauffør omkring reglerne.

Sikker kemi hjemmeside

Sikker kemi hjemmesidens sektion om intern transport, hvor der er link til notat om transport af kemikalieaffald på offentlig vej m.m.


Det Biovidenskabelige Fakultet-Bülowsvej 17-1870 Frederiksberg C-Tlf: 353 32828--- CVR: 29979812 - Diverse EAN-numre