Tildeling af titel adjungeret professor/lektor Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer
Adjungeret professor/lektor er en ærestitel, der tildeles personer som fakultetet ønsker at hædre og knytte til institutionen med det formål at styrke forskning og undervisning på udvalgte områder og i øvrigt styrke fakultetets kontaktflade til omverdenen - nationalt og internationalt.
Titlen adjungeret professor tildeles på højt fagligt niveau inden for deres specifikke felt - som hovedreglen til personer, der er professorkvalificerede. Den adjungerede professor/lektors kompetencer er beskrevet i " Information om kompetencer for adjungerede professorer/lektorer"
Forslag om tildeling af titlen stilles af institutlederen/centerdirektøren til dekanen. Forslagene behandles løbende. Fakultetedirektionen har vedtaget en overordnet politik for tildeling af titlen adjungeret professor/lektor.
Forslag fra institutlederne skal fremsendes til HR, der varetager den administrative sagsbehandling, procedure og tidsplan for udnævnelse og tildeling af titlen.
Spørgsmål af mere faglig og strategisk karakter kan rettes til Astrid Holm Olsen lok. 32643 hos Forskning og Innovation.
Mette Christiansen, - siden er sidst opdateret d.24. maj 2012