Bibeskæftigelse
NB NB NB: Retningslinjer for bibeskæftigelse er midlertidigt taget af Personalepolitisk Håndbog, da et juridisk responsum har påpeget, at retningslinjen på visse områder kan være misvisende og behøve revision. Retningslinjen vil derfor i nærmeste fremtid blive taget under granskning i Personalepolitisk Udvalg.
Du skal forhåndsindberette bibeskæftigelse.
HSU har vedtaget et KU-regelsæt for bibeskæftigelse. Retningslinjerne skal medvirke til at beskytte medarbejdernes omdømme i forhold til omverdenen og præcisere deres retsstilling i relation til bibeskæftigelse.
Retningslinjerne gælder alle der har hovedansættelse på KU - også ph.d.-studerende.
Som medarbejder på KU skal du forhåndsanmelde bibeskæftigelse, og det skal du gøre på et særligt skema - som du finder sammen med retningslinjen - der sendes til institutlederen.
Men hvad er egentlig bibeskæftigelse?
Bibeskæftigelse er faglig beskæftigelse, der ikke er forankret på KU, inden for dit arbejdsområde i bred forstand.
I retningslinjerne er nævnt som eksempler
- ansættelse ved anden offentlig eller privat virksomhed herunder egen virksomhed
- medlemskab af direktion og/eller bestyrelse i erhvervsvirksomheder eller fonde
- hverv i kommissioner, udvalg eller ekspertgrupper
- længerevarende undervisningsforpligtelser ved andre institutioner
- rådgivning/konsulentarbejde for private eller offentlige virksomheder.
LIFE havde tidligere særlige undtagelser fra indberetningspligten, som blot krævede, at ledelsen blev informeret. Denne undtagelse bortfalder nu - al bibeskæftigelse inden for medarbejderens arbejdsområde i bred forstand skal indberettes.
Henriette Strand Nielsen, - siden er sidst opdateret d.23. august 2011