Kursus af kortere varighed - opgørelse af arbejdstid

Når du er på kursus efter pålæg eller anmodning fra din leder på LIFE, kan du lade kursustiden indgå i din arbejdstidsopgørelse. Hvor mange timer du kan medregne afhænger af hvilken overenskomst du er omfattet af - se nedenfor.

Hvis dit kursus afsluttes med en eksamen, kan du medregne de timer, du bruger på at gå til eksamen, men ikke forberedelsestiden.

Medarbejderne kan indregne den tid, der medgår til faglig aktivitet på kurset. Sociale arrangementer samt længere pauser kan ikke medregnes. Mer-rejsetiden i forhold til din sædvanlige transporttid kan medregnes.


1. AC samt medarbejdere der følger tjenestemændenes arbejdstidsregler:
Dvs. AC, HK-kontor, HK-laborant, PROSA, tjenestemænd, ernærings- og husholdningsøkonomer, håndværkere (ikke udtømmende)

Medarbejderne kan indregne den tid, der medgår til faglig aktivitet på kurset. Sociale arrangementer samt længere pauser kan ikke medregnes. Mer-rejsetiden i forhold til din sædvanlige transporttid kan medregnes.

2. Øvrige medarbejdergrupper:
Her er blandt andet Gartnere samt Lager & Handel

I korte træk angiver kursuscirkulæret, at der i arbejdstidsopgørelsen kan medregnes en dagsnorm, dvs. 7,4 timer for en fuldstidsansat, når denne deltager i et kursus, uanset kursets faktiske længde. De 7,4 timer er inklusiv rejsetid.

Foretages ud- og hjemrejse på samme dag, gives der dog frihed eller timeløn for de timer der overstiger 7,4 timer.

Ansættelsesmyndigheden kan, hvis der ifølge kursusprogram eller lignende er tilrettelagt undervisning eller anden faglig kursusvirksomhed efter kl. 19.00 - efter en konkret vurdering - vælge at medregne denne i arbejdstiden.


Karen Vestergaard Petersen, - siden er sidst opdateret d.11. februar 2010
Det Biovidenskabelige Fakultet-Bülowsvej 17-1870 Frederiksberg C-Tlf: 353 32828--- CVR: 29979812 - Diverse EAN-numre