Sygdom
KU's retningslinier for sygefravær
Sygdom skal meddeles hurtigst muligt til din nærmeste leder. Meddelelsen skal ske telefonisk så tidligt som muligt på første sygedag.
Har du fleks/fikstid skal meddelelsen være givet inden fikstids begyndelse.
Hvis du ikke har adgang til telefon, skal du sørge for å¨forhånd at lave en skriftlig aftale om, hvordan anmeldelse af sygdom skal foretages.
Det er vigtigt, at du meddeler sygefraværet, da manglende eller ikke-dokumenteret sygefravær, kan betragtes som ulovlig udeblivelse, der i sidste instans kan medføre bortvisning.
Hvad der skal gives oplysninger om
Du skal så vidt muligt oplyse, hvor længe sygdommen skønnes at vare. Du er ikke forpligtet til at fortælle om hverken diagnosen eller symptomerne.
Hvis LIFE forlanger det, skal du under sygdomsfraværet dokumentere, at fraværet skyldes sygdom. Det sker ved udarbejdelse af en mulighedserklæring. Mulighedserklæringen laves i samarbejde med din leder, din TR og din egen læge. Erklæringen betales af LIFE.
Du eller din leder kan når som helst bede om at der udarbejdes en mulighedserklæring.
Lægeerklæring fra 1. sygedag
Hvis LIFE beder om det, er du forpligtet til ved lægeerklæring at dokumentere, at også kortvarigt fravær skyldes sygdom. Sådanne lægeerklæringer betales ligeledes af LIFE. Anmodninger om lægelig dokumentation fremsættes normalt i forbindelse med et stort eller hyppigt sygefravær.
Praktik vedr. betalting af lægeregningen.
1) Din egen læge kan fremsende en e-faktura til Det Biovidenskabelige Fakultet på EAN-nr: 5790 000 305 537 att.: HR-Camilla Willemoes Larsen
2) Hvis du selv betaler for regningen kan du udfylde en udlægsblanket som du finder her: (http://oko.ku.dk/blanketter/regnskabsmassige_blanketter/udlg_dansk_v1_010309.xls/?obvius_app_navigator=1). Du skal kun udfylde det øverste felt med "Personoplysninger". Udlægsblanketten sender du til HR sammen med din kvittering for du har betalt for lægeerklæringen samt lægeerklæringen.
Efter sygdommen
Efter sygdommen skal du udfylde og underskrive blanketten
Fravær på grund af sygdom og lign.Dit institut registrerer fraværet i ScanPas. Kun oplysning om begyndelse og ophør af fraværsperioden registreres.
Samtale om sygefravær
Vi lægger vægt på, at ledelse og medarbejdere i fællesskab forebygger og håndterer konkrete fraværs/sygdomsforløb ved løbende, åben og tillidsfuld dialog samtidig med, at medarbejdernes integritet og ret til fravær ved sygdom respekteres.
Det er centralt for LIFE, at eventuelle arbejdsbetingede problemer, løses så hurtigt og gnidningsfrit som muligt både af hensyn til den enkelte medarbejder og LIFE’s opgaveløsning. Vi lægger vægt på, at der tidligt skabes dialog mellem arbejdsplads og medarbejder.
Læs eventuelt mere om sygdom og fraværssamtaler på offentlige arbejdspladser på http://www.life.ku.dk/Maalgruppe/medarbejdere/personale/ansaettelse/Fravaer.aspx.
Kontakt med din kommune
Efter 21 dages sygefravær modtager LIFE/KU sygedagpengerefusion fra din kommune. Det betyder, at din kommune efter denne periode vil fremsende underretningsbreve og spørgeskema til dig med oplysninger om og spørgsmål til dit sygefravær. Ligeledes vil du efter 6-8 uger blive indkaldt til lovpligtig samtale i din kommunes jobcenter, hvor kommunen sammen med dig vil lægge en plan for din tilbagevenden til arbejdspladsen.
Du har pligt til at svare på kommunen henvendelser, da LIFE ellers mister retten til sygedagpengerefusion.
Henriette Strand Nielsen, - siden er sidst opdateret d.18. juli 2011