International rekruttering udgør en særlig udfordring for LIFE og for resten af KU.
Information om danske forhold
Udenlandske medarbejdere, der søger eller har fået job på LIFE, kan finde god og grundig information om danske skatteforhold, bolig, opholds- og arbejdstilladelse mv. på KU's hjemmeside Moving to Denmark.
International Staff Mobility (ISM) rådgiver udenlandske forskere og ph.d. stipendiater samt personaleadministratorer.
I brochuren 'Modtagelse af udenlandske medarbejdere' har ISM samlet relevant information for personaleadministratorer - HR har tilpasset publikationen til LIFE-procedurerne og kalder den 'Modtagelse af udenlandske medarbejdere på LIFE'.
Hvis du har spørgsmål, kan du kigge forbi ISM's kontorer i 03.1.04 i Professorvillaen (alle hverdage fra kl. 10.00-14.00) eller sende en mail med dit spørgsmål til . Du kan også ringe på tlf.nr. 35 32 22 97.
Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse
Læs om proceduren på ISM's hjemmeside.
Se Udlændingeservice powerpointpræsentation om lovgivning og procedurer.
Du kan kickstarte ansøgningsprocessen for medarbejdere fra ikke-EU-lande ved at udfylde og underskrive del 2 på blanketten ST2 Application for residence and work permit for researchers, PhD students and research assistants. Send herefter HELE blanketten til ansøger pr. post, fax eller e-mail og send den originale del 2 til Udlændingeservice.
Gebyr
Fra 1. januar 2011 skal udlændinge normalt betale et gebyr for at indgive ansøgninger og klager på familiesammenførings,, studie- og erhvervsområdet. Du kan læse mere om gebyrer på nyidanmark.dk/gebyr, herunder om udtagelse fra gebyrbetaling.
Vurdering i Styrelsen for International Uddannelse
Ved ansættelse af akademiske medarbejdere med udenlandske uddannelser skal disse vurderes af Styrelsen for International Uddannelse (tidl. Cirius), jf. cirkulære om overenskomst for akademikere i staten, kapitel 1, § 1, stk.3.
Vurderingen er udgangspunkt for den placering, der mindst skal lægges til grund for lønindplaceringen. Vurderingen af kandidaten er alene en vurdering af niveauet, ikke af kvaliteten af den enkelte ansøgers kvalifikationer.
Læs LIFE-proceduren for IU-vurdering.
Henriette Strand Nielsen, - siden er sidst opdateret d.14. november 2011