Vejledning til AR
Sammensætning af bedømmelsesudvalg
Årlig evaluering
Sammensætning af bedømmelsesudvalg
Akademisk Råd har til opgave at udtale sig til rektor - på LIFE dekanen - om sammensætningen af sagkyndige udvalg, der skal bedømme ansøgere til videnskabelige stillinger jfr. universitetsloven § 15 stk. 2 nr. 3.
På LIFE er proceduren følgende:
Akademisk Råd modtager fra institutlederens forslag til sammensætning af bedømmelsesudvalg. Forslaget inkluderer CV'er og publikationslister for de foreslåede eksterne medlemmer samt ansøgningerne til stillingen. Materialet er naturligvis fortroligt, og forbliver med at være det, også efter stillingen er besat.
Akademisk Råd har valgt at forvalte opgaven således, at det er medlemmerne af den relevante faglige referencegruppe, der vurderer forslaget til sammensætning af bedømmelsesudvalg.
Det er den faglige referencegruppes opgave at vurdere
- om der er risiko for inhabilitet jfr. notat
- om udvalget er passende bredt sammensat mht. køn og faglighed
- om udvalget har passende repræsentation af eksterne/udenlandske medlemmer
Akademisk Råd har syv dage til at godkende eller afvise forslaget til sammensætning af bedømmelsesudvalget.
Afvisning
Afvisning skal ske ved at besvare mailen fra med udfyldende bemærkninger om, hvorfor bedømmelsesudvalget ikke kan godkendes. HR sender bemærkningerne til institutlederen, som overvejer om der bør ske ændringer i sammensætningen af udvalget. Hvis dette er tilfældet, forelægges det nye forslag til sammensætning af bedømmelsesudvalg for Akademisk Råd på ny. Såfremt institutlederen vælger at fastholde sit oprindelige forslag, fremfører HR sagen for prodekan for forskning, som træffer endelig beslutning.
Godkendelse
Akademisk Råd behøver ikke aktivt at godkende forslaget. Såfremt HR ikke har modtaget svar inden 7 dage betragtes forslaget som godkendt.
Årlig evaluering
HR anbefaler, at Akademisk Råd en gang årligt evaluerer processen og indholdet af opgaven. Akademisk Råd kan f.eks. drøfte, hvorvidt der generelt sikres passende kønsfordeling i bedømmelsesudvalgene eller andre særlige forhold.
Henrik Thorsen, - siden er sidst opdateret d.24. februar 2011