Referat af møde i klimakammerudvalget den 25-04-06 kl.14:00 til 15:00 i R-322
Tilstede: Hanne, Steen, Lars Møller, Jan, Søren og Pai
Afbud: Lars Skibsted
Referent: Pai Pedas
Dagsordenen var som følgende:
1. Status for varetagelsen af arbejdsopgaver i forbindelse med
klimakamrenes drift, herunder tilsyn med plantematerialet i kamrene
2. Status for klimakammerhjemmeside
3. Klimakamrenes økonomi og fastsættelse af brugerbetalingstariffer for
2006
4. Klimakammerudvalgets fremtidige sammensætning
5. Evt.
1)
Der blev fremlagt fra forskellige sider, at arbejdsfordelingen mellem Lars
M. og Lars S. ikke var fuldstændig klarlagt, specielt nu da Lars Skibsted
er på barsel. Dette blev ordnet internt mellem Pai og Lars M. Ud fra en
forhåbning om tidsbesparelse blev følgende tillægspunkter ved arbejdsplan
for Lars M besluttet:
a: Lars M. foretager fremover selve indtastningen af de ugentlige
optællinger sådan at en brugeropgørelse kan fremskaffes. Efter hvert
kvartal bliver regnearket sendt til Pai, der herefter vil sørge for at de
egentlige fakturer bliver sendt ud til brugerne.
b: Lars M. går ugentligt kamrene igennem for unavngivne bakker, sådan at
der sker en effektiv håndhævning af at der skal være navn/tlf/email på hver
bakke. En form for påmindelse-blanket bliver lavet.
c: Lars M. vil sørge for at de PC´er placeret nede i kælderen vil få adgang
til internettet, hvilket indebærer erhvervelse af IP-adresse.
2)
Lars M. fremviste prototypen på den nye hjemmeside, der er for nuværende er
placeret som en underside under grøn forvaltning. Det blev besluttet at
beholde denne placering, hvor Lars M. er webmaster og således vil stå for
opdateringen af klimakammer-hjemmesiden (KH). Institut for Plantebiologi og
institut for Jordbrugsvidenskab vil få et link på deres respektive
hjemmesider til KH. Når KH er færdig og online, vil Søren og Pai sørger
for, at det pågældende link vil blive indsat ved kontakt til deres
respektive Edb-ansvarlige ved hvert institut.
Lars M. arbejder fortsat med KH, hvor det blev besluttet at indsætte to
yderligere hoved-"pinde". En ny pind vedrørende det generelle
regelsæt ved brug af klimakamre skal udarbejdes, hvilket Lars M og Pai vil
sørge for. Derudover skal der indsættes en pind, der indeholder information
om klimakammerets økonomi, belægningsgrad, gamle mødereferater samt de
fastlagte vedtægter for klimakammerne. Desuden vil det sidste referat blive
lagt ind under sidste nyt.
Fastsættelse af introduktionsmøde hos de respektive institutter vil blive
fastlagt, når datoen for en "online" KH foreligger.
3)
Jan havde ikke nået at udarbejde en rapport over klimakamrenes økonomi samt
belægningsgrad. Denne vil blive udarbejdet i samarbejde med Pai, således at
materialet her kan diskuteres ved næste møde. Jan orienterede om det stadig
forekommende underskud på ca. 120.000 kr. Dog er der ikke sendt faktura ud
for 2006. Jan fremlagde nødvendigheden i at hæve brugerbetalingen, sådan at
priserne for 2006 vil være som følgende:
20 kr. per kvadratmeter per dag
50 kr. for de små kamre per dag
En stigning af det årlige tilskud fra Jordbrugsvidenskab og Plantebiologi
vil blive diskuteret ved næste møde.
4)
Det blev vedtaget, at Pai fremover repræsenterer Institut for
Jordbrugsvidenskab og Jan hermed træder ud af udvalget efter lang og tro
tjeneste.
Pai blev valgt som formad.
5)
Der vil være fastlagte møder mindst 4 gange om året og hvis det kræves så
yderligere møder efter behov. Møderne indkaldes af Pai.
Det næste møde vil blive afholdt, når Jan i samarbejde med Pai har en lavet
en rapport, som afklarer hvordan økonomien og belægningsgraden har været de
senere år. Dette materiale vil herefter blive brugt som beslutningsgrundlag
for yderligere økonomiske tiltag m.m.
Steen og Pai arbejder videre med et "hvordan dyrker man planter"
show, der vil blive vist ved plantegruppernes respektive møder. Her vil der
blive fortalt hvordan planter optimalt kan dyrkes, sådan mindst mulig
skadedyrs- og svampeangreb vil forekomme. Desuden vil der indgå en
zoologi-film, der viser hvordan nyttedyr virker. Denne præsentation
forventes afholdt inden for en måned.
Referenten takker for god ro og orden
Venligst
Pai Pedas
Lars Møller Jensen, - siden er sidst opdateret d.26. april 2006