Eksamenssnyd - plagiering

Der i øjeblikket stor fokus på plagiering fra hele KU’s side. Her på LIFE sættes ind på følgende områder:

  • Studenterservice har udgivet en folder på dansk og engelsk, som informerer om plagiering, at dette er forbudt og konsekvensen hvis det opdages.

  • udvekslingsstuderende + full degree-studerende vil få udleveret folderen på deres første velkomstmøde.

  • nye danske studerende vil blive gjort opmærksom på folderen og plagieringsproblematikken ifm. rusturen

  • Der er indsat en tekst om plagiering i alle speciale- og bachelorkontrakter, så den studerende skriver under på at være indforstået med reglerne, når kontrakten indgås.

  • Alle undervisere opfordres til at sørge for at udlevere folderen til de studerende hver eneste gang, der tages initiativ til at påbegynde opgaver og projektskrivning.

Folderen er udsendt til alle institutter. Institutterne kan rekvirere flere foldere ved henvendelse til .

 

Til orientering kan det oplyses, at KU pt. overvejer at investere i et it-system, der kan afsløre plagiering.

 

 

Hvis du opdager plagiering/eksamenssnyd:

 

Hvis du som underviser/vejleder opdager plagiering i en opgave (eller har mistanke om det) skal du tage kontakt til studiechef , tlf. 35332349. Du vil blive bedt om at indrapportere sagen og medsende redegørelse og dokumentation for plagieringen. Studiechefen vil herefter tage sig af den videre behandling af sagen i samarbejde med studielederen.

 

I forbindelse med undersøgelsen af sagen vil den studerende som oftest blive indkaldt til en samtale. Såfremt det vurderes, at der er tale om eksamenssnyd/plagiering, vil den studerendes straf være afhængig af forseelsens omfang og alvor. Den studerende kan få en mundtlig eller skriftlig irettesættelse, den studerendes karakter kan blive annulleret (eller opgaven kan ikke bedømmes), hvorved der bruges et eksamensforsøg, eller den studerende kan blive bortvist fra universitetet i en periode (f.eks. et halvt år) eller for bestandig.

 

Du kan finde links i højre side, hvis du vil have mere information om plagiering.


Ingelise Lundgaard, - siden er sidst opdateret d.12. september 2008
Information til de studerende

Information til de studerende (på engelsk)

KUs regelsamling

KUs regelsamling (på engelsk)

Mere information om plagiering

LIFE's folder om plagiering

Webtutorial for studerende om plagiering

Det Biovidenskabelige Fakultet-Bülowsvej 17-1870 Frederiksberg C-Tlf: 353 32828--- CVR: 29979812 - Diverse EAN-numre