Netværk blandt de studerende
Der er mange måder, I kan få udviklet jeres netværk blandt de studerende på:
Specialesamarbejde
Ved at indgå i et specialesamarbejde med en eller flere studerende, kan I få nye vinkler på kendte problemstillinger eller få afprøvet nyt territorie uden for store omkostninger for jeres virksomhed. Et specialesamarbejde kan betyde at I stiller arbejdsplads og vejledning til rådighed for en studerende. Reelt set ser vi det som et samarbejde, når den studerende løser en opgave, hvor I kan bruge resultatet i virksomheden bagefter.
Bachelorprojekt/praktik
Praktik i forbindelse med bachelorprojekt er mest almindeligt på uddannelserne Fødevarevidenskab og Landskabsarkitektur og bydesign . Kontakt os hvis I vil vide mere om mulighederne for at få en bachelorpraktikant.
Erhvervsprojekt
Erhvervsprojektet skal udvikle den studerendes teoretiske og praktiske viden i relation til selve studiet, da den studerende får merit for den tid de arbejder i jeres virksomhed. Med et erhvervsprojekt kan I f.eks. afprøve de studerendes kompetencer i forhold til jeres virksomhed. Et erhvervsprojekt kan f.eks. danne basis for et specialesamarbejde. Et erhvervsprojekt er enten fuld tid i 9 uger eller deltid i 18 uger.
Maja Johansen, - siden er sidst opdateret d.22. februar 2011