Hvilke overvejelser gør I jer ift. at samarbejde med dem i vores omverden, virksomheder, myndigheder eller andre, som kunne have en særlig interesse i netop dette elitemiljø?
Elitemiljø: Plantebioteknologi
Professor og tovholder for elitemiljøet Poul Erik Jensen svarer:
"Flere af elitemiljøets forskere er aktivt involveret i opstart af virksomheder. Eksempelvis Pcovery, som professor Michael Palmgren er medstifter af. Pcovery er et spinn off- firma fra grundforskningscentret PUMPKIN.
Ligeledes har vi tætte interaktioner med Evolva via Birger Lindberg Møllers banebrydende arbejde med bl.a. glykosyl transferaser. På den lidt længere bane ser vi flere muligheder i samarbejde med flere af de danske aktører inden for bioteknologi som f.eks. Novozymes, Danisco m. fl."
Udvikling af biomasse i samarbejde med Dong og Inbicon
"Vi har også gode kontakter til Dong og Inbicon om udvikling af biomasse med ændrede kvaliteter til biobrændstof og bioraffinaderi. Vi håber også på at vores forskning vil kunne lede til udvikling af metoder og værktøjer, som kan bruges i forædling af nye og bedre sorter af vores afgrøder."
Katherina Ludvigsen, - siden er sidst opdateret d.22. oktober 2010