LIFE i Danskernes Akademi
LIFE forskere holder foredrag på DR2 i Danskernes Akademi. Danskernes Akademi er et samarbejde mellem Danmark Radio og universiteterne. Der sendes to timer på DR2 hver eftermiddag mandag-torsdag og alt kan se på DRs hjemmeside. LIFEforskere har bidraget flittigt til rækken af foredrag. Se fx
Dyr, etik og velfærd
Fødevarer, ernæring og sundhed
Politik, økonomi og ulande
Hvad er lidelse?
Kamphunde, minkfarme og dyretransporter er blot nogle få af de områder, hvor menneskets anvendelse af dyr har trukket overskrifter på det seneste. Dyrevelfærd er ’in’, og det er ikke socialt smart at erklære sig ligeglad med dyrevelfærd. Men begrebet dyrevelfærd kan dække alt fra burhøns til fritgående kvæg, for under dække af begrebet dyrevelfærd trives meget forskellige holdninger til det lidende dyr, forklarer lektor ved LIFE under Københavns Universitet Mickey Gjerris.
Se udsendelsen her.
Hvor går grænsen?
Bioteknologien giver mennesket en enorm magt over det levende. Stamceller, genmodificering og kloning er teknologier, der har potentiale til at ændre vores forståelse af, hvad det levende er. Derfor er det ikke underligt, at teknologierne får de store følelser og voldsomme diskussioner frem. For det er vitale værdier, der står på spil.
Se Mickey Gjerris foredrag.
Jorden brænder
Klimaforandringerne stiller mennesket over for gigantiske videnskabelige og teknologiske udfordringer. Men endnu vigtigere er de etiske og værdimæssige spørgsmål, som vi skal til at diskutere og besvare i fællesskab. Videnskaben og teknologierne er blot værktøjer. Og inden vi griber i værktøjskassen, er det uomgængeligt, at vi beslutter os for, i hvilken retning samfundet skal bevæge sig.
Se Mickey Gjerris foredraget.
Når miljø fuldbyrder arv
Professor Michael Gjedde Palmgren, Institut for Plantebiologi og Bioteknologi, forelæser i Danskerne Akademi på DR om i hvor høj grad er vi produkter af vore gener? Hvilken betydning har miljøet for, hvem vi bliver til? Samtlige af kroppens celler bærer de samme gener og kromosomer, lige fra cellerne i huden på lilletåen over nerveceller til de enkelte røde blodlegemer. Når det er tilfældet, hvordan kan celler med det eksakt samme DNA så blive ophav til forskellige typer af væv? Bestemmer generne deterministisk, hvad vi skal blive til? Eller er vores gener i virkeligheden vores potentiale, som vi selv skal finde ud af at udnytte?
Se udsendelsen her.
Hvorfor handler lande med hinanden?
Tema: Handel og udvikling
Forelæsningen er primært teoretisk og handler om, hvorfor lande basalt set handler med hinanden.
Handel opstår, fordi der er en gevinst for landene ved at udnytte, hvad de er relativt bedst til.
Forelæsningen hamrer en pæl igennem en almindelig opfattelse om, at et land kan blive helt udkonkurreret. Det kan det ikke. Lande vil altid kunne finde noget at handle med - også fattige lande.
Faktisk vil vi se, at fattige lande bliver rigere af at handle med rige lande og omvendt.
Se forelæsningen
WTO, verdenshandel og Doha
Direktør, lektor Henrik Zobbe, FØI, forelæste den 14. januar i Danskernes Akademi på DR2 om verdenshandelsorganisationen WTO, forhandlinger om frihandel og ulandenes stigende betydning. Selv om det er velkendt, at der er gevinster for alle lande ved at handle med hinanden, er virkeligheden, at der alligevel af forskellige grunde er barrierer for handlen.
WTO skal fremme frihandel. Det går godt på nogle områder, men især halter det bagefter med at skabe friere handel inden for områder, der er af stor betydning for ulandene.
Foredraget sætter også fokus på de igangværende forhandlinger i den såkaldte Doha-runde. Forhandlingerne er delvist strandet. Hvorfor?
Og hvad er der på spil for ulandene?
Se forelæsningen.
Behandling af brystkræft
60 % af alle kvinder med nyopdaget brystkræft får tilbudt behandling med kemoterapi.
Der findes to aktive stoffer inden for kemoterapien. Stofferne er bare så giftige, at man ikke kan få begge samtidig. Vi er i dag ikke i stand til på forhånd at teste, hvem der vil have mest gavn af hvilket stof, og man giver derfor først patienten det ene og derefter det andet.
I denne forelæsning fortæller Professor Niels Brünner fra Det Biovidenskabelige Fakultet, KU, om mulighederne for at lave skræddersyede behandlinger til brystkræftpatienter.
Målet er at gøre op med den tendens inden for kræftbehandling, der kort fortalt går på, at en type behandling bruges på en stor gruppe patienter. Man er godt klar over, at behandlingen måske kun gavner 50-60 % af patienterne, man ved bare ikke hvem af patienterne, der er modtagelige, og hvem der ikke er.
Så kaldte prædiktive biomarkører er et hjælpemiddel til at kunne forudsige, hvem der skal have hvilken behandling. Ved at nedfryse vævsprøver kan man, når udfaldet af behandlingen har vist sig, se på generne og finde specifikke gendefekter. På den måde kan man se, hvorfor en bestemt patient har eller ikke har gavn af en hvis behandling.
Se udsendelsen
Hjælper hjælpen? Udviklingsbistand og vækst
Rige lande handler med de fattige lande, og de giver udviklingsbistand til de allerfattigste.
Men hvorvidt bistanden hjælper til at skabe økonomisk vækst og velstand er et intenst diskuteret spørgsmål.
Sammenligninger på tværs af lande viser, at hvis et land får megen bistand, har det typisk også lav økonomisk vækst.
Dette får mange til at konkludere, at udviklingsbistand ikke gavner de fattige lande. Men de fattige lande får bistand, netop fordi de har lav vækst og dermed er fattige.
Professor Henrik Hansen fra Fødevarerøkonomisk Institut på Københavns Universitet sætter fokus på, hvordan man kan adskille effekterne og se, hvad der forårsager hvad?
Det er ikke let. Men ved at bruge økonomiske modeller og statistiske metoder med omhu, viser det sig faktisk, at ulandsbistand øger den økonomiske vækst.
Se udsendelsen.
Mad og energi fra planter til kloden
Tema: Bæredygtig energi for fremtiden 2:2
Vi lever i en verden med en rivende vækst. Verdens befolkning vokser, og den forbruger mere og mere i et tempo, der strækker Jordens ressourcer til det yderste.
Vi er populært sagt ved at spise Jorden op.
Vores landbrug vil i en nær fremtid ikke blot skulle producere fødevarer til ni milliarder mennesker, der vil også være et stigende behov for at bruge biomasse til energi som erstatning for kul, olie og gas.
Denne forelæsning beskriver den enorme udfordring, vi står overfor, når Jorden skal brødføde ni milliarder mennesker med både mad og energi.
Der er løsninger på denne udfordring, men det kræver, at vi udnytter vores landbrug langt mere effektivt, end vi gør i dag.
Se udsendelsen Mad og energi fra planter til kloden
København-Paris på en balle halm
Tema: Bæredygtig energi for fremtiden 1:2
Hvordan kan vi reducere udledningen af drivshusgasser, når vi transporterer os rundt i biler? Og kan vi klare os i en verden uden brug af olie?
En af mulighederne er at erstatte olie, gas og kul med den biomasse, som jordens planter producerer milliarder af tons af hvert eneste år.
Forelæsningen beskriver, hvordan vi ved at kombinere moderne bioteknologi og tusind år gamle metoder til at lave brændevin på kan omdanne planterester og affald til 2. generations bioethanol, der kan erstatte benzin.
Se udsendelsen.
Det kan frugt og grønt gøre for dig
Forskningen viser, at sund mad kan forebygge sygdomme, og at diæter med sund mad kan stoppe udviklingen af visse sygdomme.
Forelæsningen kigger på, hvorfor frugter og grøntsager er sunde, og hvad er det, de kan gøre for menneskekroppen.
Se udsendelsen.
webmaster, - siden er sidst opdateret d.18. juli 2011