Studiepraktik på LIFE

Er du i gang med at finde ud af, hvilken videregående uddannelse du skal tage? Og vil du opleve et af Danmarks bedste studiemiljøer på nært hold? Så er studiepraktik på LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet måske noget for dig.
Hvordan foregår studiepraktik på LIFE?
Studiepraktik på LIFE i uge 43 byder på tre dage med øvelser, debat og forelæsninger, og du kommer til at opleve LIFE’s studiemiljø helt tæt på.
LIFE tilbyder studiepraktik på fakultetets otte bacheloruddannelser:
- Biologi-bioteknologi
- Fødevarevidenskab
- Jordbrugsøkonomi
- Landskabsarkitektur
- Naturressourcer (husdyrvidenskab, miljøvidenskab, miljøøkonomi, naturforvaltning, plantevidenskab)
- Veterinærmedicin (dyrlægeuddannelsen)
- Skov- og landskabsingeniør
- Have- og parkingeniør
Du tilmelder dig på forhånd den af uddannelserne, du synes lyder mest spændende. Studiepraktikken ligger i uge 43 fra d. 27.-29. oktober.
Tilmeldingen åbner i september måned.
Hvis du har lyst, har du mulighed for at overnatte på Skovskolen i Nødebo. Vi sørger for transport mellem LIFEs campus på Frederiksberg og Skovskolen – og det er gratis.
Hvad kræver det at komme i studiepraktik?
For at komme i studiepraktik på LIFE skal du være i gang med sidste år af en ungdomsuddannelse (STX, HHX, HTX eller HF) eller have færdiggjort en ungdomsuddannelse. Hvis du er i gang med en uddannelse, er det op til din skole, om du kan få godskrevet dit fravær, mens du deltager i studiepraktikken. Tal med din lærer om dine muligheder.
Sanne Lund, - siden er sidst opdateret d.11. maj 2010