Infrastruktur

Kravene til den internationale campus øges i takt med kravene til universiteternes konkurrencedygtighed på det internationale uddannelsesmarked.
Den infrastruktur, som understøtter Det Biovidenskabelige Fakultets internationaliseringsbestræbelser har mange facetter.
På studentersiden omfatter det bl.a. en studievejledning for ind- og udrejsende studerende, og en buddyordning, First Contact, for udvekslingsstuderende. Fakultetet tilbyder også bolig til alle internationale studerende, gæsteforskere og -undervisere.
Fakultetet understøtter desuden forsker- og lærermobilitet gennem eksisterende mobilitetsprogrammer og udvikling af en infrastruktur, som udnytter lærermobilitetens ambassadørfunktion og faciliterer forsker- og underviserophold i udlandet.
Michael Guldager, - siden er sidst opdateret d.24. maj 2012