Mobilitet

Internationalisering tager mange former, og mobilitet er et centralt instrument i mødet med udfordringer i udlandet.
Mobiliteten af fakultetets studerende og forskere har derfor fortsat høj prioritet.
Vores studerende har gennem en omfattende partnervifte – universiteter såvel som forskningsinstitutioner – mulighed for at tage på studieophold i udlandet.
Ca. 30% af vores studerende benytter sig af denne mulighed, og målet er at øge dette tal da et udvekslingsophold skærper din akademiske profil og er med til at udvikle og styrke dine sproglige og interkulturelle kompetencer.
Internationale studerende, undervisere og forskere på længere eller kortere ophold bringer den internationale dimension helt ind i forelæsningerne og bidrager til det internationale studiemiljø, som er med til at skabe et internationalt campus.
Antallet af udvekslingsstuderende som kommer for at læse på Life er steget markant i løbet af de sidste 5 år og der er i dag 40 forskellige nationaliteter repræsenteret på campus.
Som et centralt led i konsolideringen af en international campus vil fakultetet styrke denne udvikling og i rekrutteringen satse dobbeltsigtet på kvalitetspartnere og kapacitetsopbygning.
Michael Guldager, - siden er sidst opdateret d.26. marts 2012