Det Biovidenskabelige Fakultet - Københavns UniversitetKøbenhavns Universitetwww.life.ku.dkPresse
Interne sites
EnglishMobilSitemapTelefonbogFind os

Nyt online-kursus kan forhindre fødevareskandaler

Mug, virus og bakterier kan desværre følge med i indkøbskurven, når danskerne køber kød og fisk i supermarkederne. Det har den seneste fødevareskandale understreget – her har en række supermarkeder med eget slagteri ommærket kød og fisk for at skjule overskredne sidste salgsdatoer. Et nyt onlinekursus for folk i fødevarebranchen kan være med til at forhindre den slags skandaler. Kurset er udviklet af forskere på LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

 

Sure Smileys og usikkerhed om råvarernes kvalitet er desværre dagligdag for mange forbrugere. En del af problematikken kan ifølge lektor Leon Brimer, bunde i, at folk, der arbejder i industriens detail- og engrosled, mangler den seneste viden om fødevarekvalitet:

 

”Vi har udviklet et 100 procent online-kursus, der gør ansatte inden for fødevarebranchen i stand til altid at kunne tilgå den seneste viden om, hvordan man undgår bl.a. vira, bakterier og mug i de fødevarer, vi køber. I det nye kursus ser vi på hele kæden fra jord til bord. I kursusforløbet lærer man eksempelvis at kontrollere, hvad der måtte have ophobet sig i koen, før den blev til en bøf – det kan for eksempel være gifte fra mugsvampe i foderet eller dioxiner”.

Online-kurset, som er på engelsk og derfor også har et internationalt potentiale, bygger på den nyeste e-læringspædagogik og støttes økonomisk af IT- og Telestyrelsen.

 

Flere oplysninger kan fås hos de to forskere, der har udviklet kurset: Lektor Leon Brimer på telefon 3533 3181 eller e-mail og professor Hanne Ingmer på telefon 3533 2773 eller e-mail hi@life.ku.dk.


Charlotte Aabo, - siden er sidst opdateret d.1. oktober 2009
Det Biovidenskabelige Fakultet-Bülowsvej 17-1870 Frederiksberg C-Tlf: 353 32828--- CVR: 29979812 - Diverse EAN-numre