Det Biovidenskabelige Fakultet - Københavns UniversitetKøbenhavns Universitetwww.life.ku.dkPresse
Interne sites
EnglishMobilSitemapTelefonbogFind os

Verdenselite i plantebiotek får Kommunikationsprisen 2010

I dag modtager en gruppe forskere på LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet Kommunikationsprisen 2010 for deres særlige indsats for at give virksomheder, politikere, gymnasielærere og tusindvis af heldige elever i hele landet mulighed for at opleve verdensførende forskning i plantebioteknologi.

 

Når LIFEs Kommunikationspris 2010 i dag overrækkes til en gruppe plantebiotek-forskere på LIFE, er det en anerkendelse af et forskningsmiljø, som på trods af at være blandt verdens stærkeste, prioriterer at dele ud af deres nyeste viden til den brede offentlighed. Sidste år fik 2500 elever fra hele landet således mulighed for at være i dialog med LIFEs forskere og prøve kræfter med plantebioteknologi.

 

Kommunikation er indbygget i forskningsmiljøets kultur, hvor formidling af forskningen er en naturlig del af hverdagen. De erfarne forskere går forrest og viser de unge, hvordan man på bedst mulig måde kommunikerer forskningen ud til videbegærlige målgrupper Det giver dels gode resultater i form af videnspredning og øget interesse for plantebiotek i befolkningen, og dels bliver formidlingen en positiv teambuilding-oplevelse for forskerne selv.

 

Kommunikationen af plantebiotek udmærker sig ved at lægge op til dialog, øvelser og etiske diskussioner og ved at være målrettet mange forskellige og for LIFE væsentlige målgrupper. Forskerne har senest kommunikeret om, hvordan gener kan tilføre planter nye egenskaber, hvordan gensplejsede planter kan fungere som sygdomsbekæmpere. Der er udarbejdet en quiz om gener og gensplejsning. Og der er i flere kommunikationstiltag lagt op til nuancerede debatter om bioteknologi.

 

LIFE ligger i den absolutte verdenselite, når det gælder plantebiotek. Om fem år vil et nyt og ambitiøst planteforskningscenter, Copenhagen Plant Science Center, stå færdigt på Frederiksberg.

 

En af styrkerne ved den kommunikation, som plantebiotek-forskerne på LIFE, bedriver, er, at formidlingen sker på alle niveauer. Af eksempler på strategisk vigtige kommunikationstiltag fra plantebiotek-forskernes side kan nævnes:

 

Overfor børn, unge og den brede befolkning til kulturnatten, hvor mange ansatte, heriblandt plantebioteknologier, deltager i formidling af det daglige forskningsarbejde.

http://www.plbio.life.ku.dk/Formidling/Gymnasielaererkursus.aspx

 

Overfor skoleelever til Naturvidenskabsfestival på Rådhuspladsen eller Kgs. Nytorv, hvor skolebørn lærer om syge planter, hvordan man isolerer dna fra kiwi osv.

 

Overfor gymnasieelever til diverse gymnasiebesøg, hvor plantebiotek-forskerne deltager aktivt i LIFEs gymnasiepraktik, ligesom de bidrager til gymnasiebesøgsordningen, hvor gymnasier eksempelvis kan bestille et kit, så de selv kan gensplejse og arbejde med gensplejsede planter hjemme i deres eget laboratorium.

http://www.plbio.life.ku.dk/Formidling/Tjek_paa_biotek.aspx

http://www.life.ku.dk/moed_life/Gymnasier/gymnasiebesoeg/Foredrag_og_oevelser/F16.aspx

http://www.life.ku.dk/moed_life/Gymnasier/gymnasiebesoeg/Foredrag_og_oevelser/F15.aspx

http://www.life.ku.dk/moed_life/Gymnasier/gymnasiebesoeg/Foredrag_og_oevelser/Oe06.aspx

http://www.life.ku.dk/moed_life/Gymnasier/gymnasiebesoeg/Foredrag_og_oevelser/Oe09.aspx

 

Overfor gymnasielærere, konsulenter, forsøgsgårdsmedarbejdere og biotekvirksomheder på efteruddannelseskurser.

http://www.plbio.life.ku.dk/For_studerende/Efteruddannelse.aspx

http://www.plbio.life.ku.dk/Formidling/Gymnasielaererkursus.aspx

 

Overfor kollegaer og andre forskere er der hver fredag morgen FRIMS (fredag morgen seminar) hvor fortrinsvis nye forskere fortæller om deres forskning overfor kollegaer. Her finder ansatte ud af, hvad der foregår i andre forskningsgrupper, og hvor de enten kan dele viden.

http://www.plbio.life.ku.dk/om_instituttet/Fredagsseminarer.aspx

 

Politikere og beslutningstagere kommer på besøg hos plantebioteknologer, hvor de besøger laboratoriet, gensplejser planter og hører foredrag om, hvad man kan bruge planter til, og hvilke metoder der anvendes. Følgende har bl.a. besøgt LIFEs laboratorier, hvor de har prøvet at gensplejse: Tidligere videnskabsminister Helge Sander med sit kontor, tidligere fødevareminister Eva Kjær Hansen og fødevareudvalget, Fødevarestyrelsen, Departementet for Fødevareforskning.

 

Generelt overfor den almene befolkning i blogs på Ingeniøren, et utal af populærvidenskabelige artikler, planteforskning.dk, tv-indslag, radioindslag mv.

http://www.plbio.life.ku.dk/Formidling/Presseomtale.aspx  

http://www.planteforskning.dk/

http://ing.dk/artikel/102946-qa-spoerg-planteforsker-om-gmo

http://ing.dk/artikel/106674-dansk-dvaerggen-kan-erstatte-giftige-kemikalier-i-gartnerier

 

Flere oplysninger kan fås hos institutleder Anne Haldrup, Institut for Plantebiologi og Bioteknologi på telefon 353 3368.


Charlotte Aabo, - siden er sidst opdateret d.11. oktober 2011
Det Biovidenskabelige Fakultet-Bülowsvej 17-1870 Frederiksberg C-Tlf: 353 32828--- CVR: 29979812 - Diverse EAN-numre