Det Biovidenskabelige Fakultet - Københavns UniversitetKøbenhavns Universitetwww.life.ku.dkUddannelse
Interne sites
EnglishMobilSitemapTelefonbogFind os

Optagelse på veterinærmedicin via kvote 2

Det Biovidenskabelige Fakultet indførte i 2008 særlige optagelsesprocedurer for vurdering af ansøgninger via kvote 2 til bacheloruddannelsen i Veterinærmedicin. Optaget på Veterinærmedicin adskiller sig fra andre uddannelser ved, at der optages 50% i kvote 2 (dvs. 90 af de i alt 180 ansøgere, der tilbydes optagelse 30. juli optages på andre kvalifikationer end gennemsnittet fra adgangsgivende eksamen). På denne side kan du få information om optagelsesproceduren, som er gældende i 2012.

Generel information om optagelse via kvote 2 inklusiv frister og ansøgningsskemaer finder du på: http://studier.ku.dk/optagelse

 

Optagelsesprocedure i kvote 2 for optagelse på bacheloruddannelsen i veterinærmedicin i 2012:

  • Trin 1 Alle rettidigt modtaget ansøgninger bliver vurderet i forhold til specifikke adgangskrav. Opfylder man kravene som de er beskrevet på studier.ku.dk/optagelse/kvote2 under punktet ”Område- og uddannelsesspecifikke adgangskrav” vil man blive tilbudt at deltage i en skriftlig optagelsesprøve. Ansøgere, der indkaldes til optagelsesprøve, vil modtage et indkaldelsesbrev omkring 1. maj.
  • Trin 2 Den skriftlige optagelsesprøve.
    Den skriftlige optagelsesprøve består af en multiple-choice test med generelle og faglige spørgsmål.
    Multiple-choice testen består af 85 spørgsmål som i større eller mindre grad relaterer sig til det veterinærmedicinske område (alt fra biokemi til landbrugspolitik). Man har 30 minutter til at besvare spørgsmålene.
    Optagelsesprøven afholdes på Det Biovidenskabelige Fakultet kl. 11:00 lørdag 12. maj 2012.
    Optagelsesprøven har til hensigt at klarlægge ansøgernes almene viden inden for emner, der relaterer sig til veterinærmedicinen. Det er således ikke en prøve, der har et pensum, og det er således heller ikke en prøve, man i almindelig forstand kan læse op til.
  • Trin 3. Ansøgerne med de ca. 180 bedste besvarelser af optagelsesprøven vil blive inviteret til et interview. Interviews afholdes i perioden 31. maj – 15. juni 2012. Senest 25. maj, vil LIFE sende breve til alle ansøgere, der har været til prøve. Ansøgerne med de bedste besvarelser, vil blive indkaldt til interview, mens resten vil få besked om, at de ikke kan optages på veterinærmedicin i kvote 2 i år – ansøgningen vil stadig blive behandlet i kvote 1. Interviewpanelet består af en underviser og en studerende  fra veterinærmedicin samt en repræsentant fra Den Danske Dyrlægeforening. Der vil ved en samtale blive lagt vægt på, at ansøgeren har viden om arbejde med dyr, gerne produktionsdyr, dyreetik og velfærd. Det er vigtigt, at kunne sætte denne viden i forhold til et evt. optag på veterinæruddannelsen. Man vil som hovedregel være godt rustet til en samtale, hvis man har erhverserfaring med produktionsdyr som køer, grise og får, men der vil også blive taget højde for ansøgere med erhvervserfaring med heste, smådyr, forsøgsdyr eller arbejde i levnedsmiddelbranchen eller i laboratorium.
    Efter afholdelse af samtalerne vil de ansøgere, som er fundet bedst egnet, blive tilbudt optagelse. Tilbud om optagelse sendes med posten fra Københavns Universitets Uddannelsesservice 30. juli.

Når den endelige prioritering foretages, vægter den skriftlige prøve vægter 1/3 og bedømmelsen af interviewet 2/3 af den samlede bedømmelse.

 

Krav til dokumentation

Du skal vedlægge eksamensbeviser fra den adgangsgivende eksamen og eventuelle suppleringskurser ved ansøgning om optagelse i kvote 1 og 2. Du skal ikke vedlægge en motiveret ansøgning/CV, dokumentation for erhvervsarbejde eller andre aktiviteter, da disse ikke vil blive anvendt i vurderingen af ansøgningen. Du vil skulle begrunde din motivation ved en evt. samtale. Ansøgningen skal sendes til Uddannelsesservice på Københavns Universitet.

 

Nordiske ansøgere

Hvis du er fra Sverige, Norge, Island eller Finland kan du finde supplerende information om optagelse her.

 

Kvotefordeling, antal ansøgere og optagne

Optagelsen opdeles i kvote 1 og kvote 2. Kvotefordelingen fastsættes hvert år af Videnskabsministeriet. I årene 2008-2011 blev 50 % af årets ansøgere optaget via kvote 1 og 50 % via kvote 2 og samme fordeling er gældende i 2012.  

 

 

2003

2004

2005

2006

2007

  2008 

 2009

Antal ansøgere i kvote 1

163

123

126

138

187

110

  193

Antal ansøgere kvote 2

461

461

411

402

389

353

  417

Antal optagne kvote 1

94

101

101

131

90

88

   92

Antal optagne kvote 2

41

44

44

49

90

95

   93

Adgangskvotient i kvote 1

9,6

9,5

9,5

9,6

9,3*

9,0*

 10,0*

* 7-trinsskala

Rasmus Andersen, - siden er sidst opdateret d.1. marts 2012
Det Biovidenskabelige Fakultet-Bülowsvej 17-1870 Frederiksberg C-Tlf: 353 32828--- CVR: 29979812 - Diverse EAN-numre