Ledig plads på Valkendorfs Kollegium - 08.03.2010

I hjertet af København ligger nordens ældste kollegium, Valkendorfs Kollegium - et af Københavns Universitets såkaldte "gamle kollegier".

 

Vi søger en studerende fra Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE) med indflytning 1. maj 2010. Studerende ved KU, der har bestået to års normeret studietid, er ansøgningsberettigede.

 

Vi bor 22 alumner i en gammel villa i Sankt Peders Stræde med en stor have. Kollegiet har selvstyre, hvilket vil sige, at ansvarsbevidsthed og socialt engagement blandt beboerne er vigtigt for husets trivsel.

Huslejen er for tiden 1400,- kroner om måneden.

 

Ansøgningen, vedlagt dokumentation for to års bestået studietid samt en motiveret ansøgning, hvori du fortæller om dig selv og hvorfor du gerne vil bo på Valkendorfs kollegium (1 side), afleveres eller sendes til:

 

Uddannelsesservice

Vejledning & Optagelse

Fiolstræde 1

1171 Københavns K

 

Ansøgningsfrist er den 8. april 2010 kl.15

 

Ansøgningsskemaet kan hentes på SU-kontoret i Fiolstræde eller printes ud fra http://studier.ku.dk/Studieliv/Bolig/

 

Udfra ansøgningerne udvælges et antal ansøgere, som vil blive indkaldt til en samtale d. 15. april fra kl. ca. 17-19 på kollegiet, med eforen og tre beboere. Det er nødvendigt at komme til samtalen, hvis man ønsker optagelse.

Mads Andersen, - siden er sidst opdateret d.8. marts 2010


Udskrift fra:http://www.raph.dk - 9. september 2010, kl. 12:58
Ophavsretten tilhørerStuderende default
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
http://www.raph.dk/uddannelse/studerende/Nyheder/2010/valkendorf.aspx