Bacheloruddannelsen i Biologi - Bioteknologi
Uddannelsen er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne. Uddannelsen hører under Naturvidenskabsstudienævnet.
Uddannelsen giver ret til den danske betegnelse BSc i Biologi - Bioteknologi og den engelske betegnelse Bachelor of Science (BSc) in Biotechnology.
Kapitel 1. Uddannelsens formål og kompetenceprofil
1.1 Uddannelsens formål
Bacheloruddannelsen i Biologi – Bioteknologi har til hovedformål at uddanne bachelorer, der har:
-
grundlæggende kundskaber i biokemi, genetik, celle- og organismebiologi i relation til celler og organismers opbygning og funktion (prokaryota og eukarryota)
-
eksperimentelle kundskaber i relation til planters, dyrs og mikroorganismers funktion ud fra en molekylærbiologisk og fysiologisk synsvinkel
1.2 Uddannelsens overordnede profil
Uddannelsen er baseret på naturvidenskabelige grundfag og biologiske fag med mulighed for kombination med andre valgfag på Det Biovidenskabelige Fakultet inden for fagområder som human ernæring, jordbrugsøkonomi, landskabsforvaltning, levnedsmiddelkemi, miljøkemi, ulandsforhold og økologi.
Bacheloruddannelsen i Biologi – Bioteknologi har til hovedformål at give den studerende et grundlæggende kundskab til:
-
generelle love og principper i relation til cellens opbygning og funktion, en viden om og forståelse af livsformers diversitet og organismers fysiologi, anatomi, samt en forståelse af mikroorganismers og deres relation til planter, dyr og fødevarer
-
en række vigtige metoder i moderne bioteknologisk forskning, samt at en hvis erfaring i udførelse af mindre forskningsprojekter
-
mulighed for at opnå kompetence til eksperimentelt at arbejde med forsøgsdyr, planter og/eller mikrobiologi i bioteknologiske projekter
1.3 Uddannelsens erhvervssigte
Bacheloruddannelsen i Biologi – Bioteknologi sigter især mod et videre forskningsbaseret uddannelsesforløb, men retter sig også mod den bioteknologiske industri.
1.4 Uddannelsens kompetenceprofil
Inden for uddannelsens fag og fagområder er det uddannelsens sigte, at de studerende opnår følgende fælles kompetencer. Gennem fagligt tilvalg vil den enkelte studerende kunne udbygge kompetencerne fra ’kendskab til’ til ’viden om og forståelse af’.
1.4.1 Grundvidenskabelige kompetencer
-
Viden om og forståelse af fysiske, kemiske og biologiske love og principper i relation til cellens opbygning og funktion, intracellulær kompartmentering, stofskifteprocesser, transport og kommunikation
-
Kendskab til livsformers diversitet, organismers fysiologi, anatomi, og den genetiske baggrund for diversitet
-
Kendskab til mikroorganismer og deres bioteknologiske betydning
-
Kendskab til metoder til håndtering af store mængder af data ved brug af statistisk analyse og bioinformatik
-
Kendskab til biotiske og abiotiske interaktioner på organisme-, celle-, protein- og genniveau, samt de fundamentale mekanismer, der påvirker disse
-
Kendskab til det biologisk kemiske grundlag for bioteknologi, herunder forståelse af isotopteknik og analytiske teorier og principper.
1.4.2 Kompetencer rettet mod teknologi og produktion
-
Indsigt i og eksperimentel erfaring med de vigtigste metoder i moderne bioteknologisk forskning
-
Forståelse af biologiske modelsystemer og deres metabolisme og genetik
-
Fysiologisk og anatomisk kendskab til planter, dyr og mikroorganismer
-
Kendskab til at arbejde med forsøgsdyr og -planter i relation til bioteknologi
-
Eksperimentel erfaring i udførelse af mindre forskningsprojekter.
1.4.3 Kompetencer inden for etik og værdier
-
Kan reflektere over bioteknologiens videnskabsteoretiske og etiske problemstillinger
-
Er opmærksom på hvordan man formidler sin viden til mennesker med anderledes holdninger, kulturbaggrund og værdisætning end en selv
-
Har opnået erfaring med at samarbejde med andre, diskutere løsninger og finde konsensus, samt forstår betydningen af tværfaglighed og interdisciplinaritet
-
Kan reflektere over egen læring og kan arbejde selvstændigt
Kapitel 2. Uddannelsens indhold
2.1 Indhold
Uddannelsen er normeret til 180 point. Bacheloruddannelsen består af en grundpakke på 60 point, som strækker sig over første studieår, en fagpakke på 60 point som strækker sig over 2. og 3. studieår, 45 valgfrie point samt et bachelorprojekt på 15 point.
Grundpakken består af følgende kurser:
210002 Matematik og databehandling - 7,5 point
240055 Introduktion til bioteknologi - 7,5 point
220002 Biofysik - 7,5 point
230007 Kemi - 15 point
240009 Cellebiologi - 7,5 point
240056 Genetik 1 - 7,5 point
240062 Genetik 2 - 7,5 point
Fagpakken består af følgende studieelementer:
230002 Biokemi 1 - 7,5 point
240025 Mikrobiologi - 7,5 point
240032 Organismebiologi - 15 point
240042 Tema: Eksperimentel molekylærbiologi* - 30 point
*Fagets Videnskabsteori er integreret i dette kursus.
For studerende optaget optaget før 1. september 2007 bortfalder kravet om 30 point inden for uddannelsesspecifikke kurser.
Grundpakkekurser (60 point), fagpakkekurser (60 point) og bachelorprojekt (15 point) udgør de konstituerende fagelementer på uddannelsen. Der er 45 helt valgfrie point.
Der kan indgå praktik, fagskole, volontørtjeneste og studierejser i uddannelsen.
2.2. Førsteårsprøven
Følgende kurser udgør førsteårsprøven:
230007 Kemi - 15 point
220002 Biofysik - 7,5 point
240009 Cellebiologi - 7,5 point
Ingelise Lundgaard, - siden er sidst opdateret d.24. maj 2012