Kandidatuddannelsen i Skovbrug
Overflytningsordning for studerende, der er optaget på
kandidatuddannelsen september 2004, og som har fulgt den ordinære
studieplan (efter gammel studieordning) i hele første studieår:
Disse studerende skal i princippet opfylde kravene til den nye eller den
gamle skovbrugsuddannelse. I praksis sker det hvis den studerende har
bestået alle fag fra gammel ordinær studieplan på første år, tager det
nye kursus Konflikthåndtering (7,5 p), gennemfører specialet og
opfylder det samlede pointkrav for hele uddannelsen (120 p). Dvs. at de
studerende ikke behøver at tage det nye projektledelseskursus –
dette kursus kan frit erstattes med et tilvalgsfag efter eget ønske.
Overflytningsordning for studerende, der er optaget på
kandidatuddannelsen september 2004 eller tidligere, og som ikke
har gennemført alle kurser fra første år i den ordinære studieplan (jf.
gammel studieordning):
Disse studerende skal i princippet opfylde kravene til den gamle eller
den nye skovbrugsuddannelse. Dette indebærer i praksis, at de har
gennemført nedennævnte 6 kurser, gennemfører speciale (30 eller 45 p,
hvis specialet påbegyndes efter 1. sept. 2005) og opfylder det samlede
pointkrav for hele uddannelsen (120 p).
Nye kurser kan erstattes af
gamle eller nye kurser efter
følgende retningslinier:
1) Tema: Skov og naturarealers økologi og drift (310021), der kan
erstattes af Økologisk forvaltning af skov- og naturressourcer
(045918), eller Arealanvendelse, stofbalancer og
miljøpåvirkning (310007) i kombination med Anlæg og pleje af
skov og landskab (310006). For studerende, der startede under den
gamle ordning, og som finder det vanskeligt at tage Tema: Skov og
naturarealers økologi og drift (med fulde 15 point), kan der én gang
- i 2005 - tilbydes en skræddersyet løsning, hvor dele af Tema: Skov
og naturarealers økologi og drift kan følges i kombination med en
afløsningsopgave.
2) Applied Forest and Natural Resource Economics (290003), der
kan erstattes af Forest and Natural Resources Economics and
Policy 2 (095968).
3) Konflikthåndtering (400005) / Conflict Management (400023)
der kan erstattes af Problemløsning og konflikthåndtering
ved forvaltning af skov- og natur (096512).
4) Natural Resource Sampling and Modelling (280008), der kan
erstattes af Mensuration and Modelling (095358). For
visse studerende kan det være et problem at Natural Resource Sampling
and Modelling udbydes første gang i 2006. For disse studerende kan
en skræddersyet løsning i form af en afløsningsopgave komme på tale.
5) Projektledelse (400008)/ Project Management (400028)
: Der stilles ikke krav om, at dette kursus skal tages.
6) Thematic Course in Sustainable Forest and Natural Resource
Management (310026), der kan erstattes af det gamle kursus
Skov- og naturressourceplanlægning (095970) (alene eller
i kombination med Planlægningens teori og metode
(115718)). For visse studerende kan det være et problem at
Thematic Course in Sustainable Forest and Natural Resource
Management udbydes første gang i 2006. For disse studerende kan en
skræddersyet løsning i form af en afløsningsopgave komme på tale.
Specialet kan være på 30 eller 45 point.
Ingelise Lundgaard, - siden er sidst opdateret d.30. juni 2007