Bacheloruddannelsen i Naturressourcer
Uddannelsen er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne. Uddannelsen hører under Naturvidenskabsstudienævnet
Uddannelsen giver ret til den danske betegnelse BSc i Naturressourcer og den engelske betegnelse Bachelor of Science (BSc) in Natural Resources. Under uddannelsen er de studerendes titel stud. scient.
Kapitel 1. Uddannelsens formål og kompetenceprofil
1. 1 Uddannelsens formål
Bacheloruddannelsen i Naturressourcer har til hovedformål at uddanne bachelorer, der har:
- kundskaber i naturvidenskab, anvendt biologi og samfundsvidenskab i relation til naturressourcer, planter, husdyr, fødevareproduktion og miljø
- er i stand til at arbejde med og analysere problemstillinger i relation til produktion og forvaltning i jordbrug og skovbrug, forarbejdningsindustri, organisationer og offentlig administration.
1.2 Uddannelsens overordnede profil
Bacheloruddannelsen i Naturressourcer har en overordnet profil, sammensat af en fælles grundfaglig profil og en specialiseret faglig profil inden for et af fem hovedområder.
I den fælles profil ligger grundlæggende kundskaber inden for fagområderne økologi, kemi, cellebiologi, biologisk udvikling og diversitet, økonomi, matematik, databehandling, statistisk analyse samt fagets videnskabsteori og –etik. Endvidere opnås forståelse af naturressourceanvendelse og fødevareproduktionssystemer, samt kundskaber inden for skriftlig og mundtlig kommunikation, anvendelse af IT, problemanalyse og projektarbejde.
Inden for den overordnede profil tilbydes følgende faglige specialiseringer (fagpakker):
- Husdyrvidenskab – fokus på husdyrbiologi hos såvel produktions- som familiedyr og forståelse af fysiologi, genetik, og ernæring
- Plantevidenskab – fokus på betydning af jordbund, klima, genetik og plantebiologi for afgrødeproduktion
- Miljøvidenskab – fokus på økologi, stofcirkulering, vandressourcer, miljøkemi og økotoksikologi i forbindelse med jordbrugsmæssige og naturlige økosystemer
- Naturforvaltning – kombination af natur- og samfundsvidenskab, med fokus på forvaltning af landskabet, skove og uopdyrket natur
- Miljøøkonomi - kombination af samfunds- og naturvidenskab, med fokus på økonomisk værdisætning af miljø og naturressourcer på nationalt og globalt plan.
Bacheloruddannelsen i Naturressourcer er primært en naturvidenskabelig uddannelse, hvor man i starten overvejende undervises i grundvidenskabelige fag og gennem forløbet udbygger med flere anvendte fag.
1.3 Uddannelsens erhvervssigte
Bacheloruddannelsen i Naturressourcer sigter især mod et videre kandidatuddannelsesforløb, men afhængig af den faglige specialiseringsprofil vil disse hovedsagelig rette sig mod jobfunktioner inden for følgende områder:
- Husdyrvidenskab og Plantevidenskab sigter både mod arbejdsområder inden for rådgivnings-
virksomheder med bredt generalistområde, og mod industri og produktion, samt offentlig forvaltning, forskning og undervisning.
- Miljøvidenskab sigter især mod arbejdsområder inden for specialrådgivning med specifikt ekspertområde, men retter sig også mod offentlig forvaltning og forskning
- Naturforvaltning og Miljøøkonomi sigter både mod arbejdsområder inden for offentlig forvaltning (EU, stat, regioner og kommuner) og mod drift af egen virksomhed, industri og produktion, forskning, undervisning samt arbejde inden for interesseorganisationer
1.4 Kompetenceprofil for bacheloruddannelsen i Naturressourcer
I løbet af bacheloruddannelsen skal de studerende opnå nedenstående viden, færdigheder og kompetencer indenfor uddannelsens fællesfag og specialiseringsfag. De studerende vil desuden opnå yderligere kvalifikationer gennem valgfri kurser og andre studieaktiviteter.
Efter endt uddannelse skal bacheloren i naturressourcer kunne (fælles for alle):
1.4.1 Viden
-
Reflektere over og reformulere grundlæggende love og principper inden for økologi, cellebiologi, biologisk udvikling og diversitet, bio-uorganisk og -organisk kemi
-
Referere grundlæggende økonomiske begreber og teorier, både mikro- og makroøkonomiske
-
Beskrive biologiske og økonomiske fænomener matematisk
-
Beskrive fagets informationsstrukturer og relevante faglige informationskilder
1.4.2 Færdigheder
-
Identificere og forklare problemstillinger i relation til anvendelse og beskyttelse af naturressourcer i skov-, land- og havebrug
-
Vurdere vekselvirkninger mellem fødevareproduktionssystemet, lovgivningen og det omgivende samfund, såvel nationalt som globalt
-
Gennemføre laboratorieforsøg inden for fagområdet, arbejde med laboratorieudstyr (f.eks. analyseinstrumenter og mikroskoper) og håndtere dette efter reglerne i sikkerhedsbestemmelserne
-
Demonstrere færdigheder i matematisk analyse af biologiske og økonomiske fænomener, samt anvende værktøjer til databehandling og statistisk analyse af eksperimentelle/empiriske data*
-
Opstille en klar problemformulering, gennemføre en problemanalyse og teste og verificere hypoteser
-
Søge relevante faglige informationskilder, være kildekritisk, kunne citere rigtigt og udforme en korrekt litteraturliste
-
Formidle faglige problemstillinger og løsninger klart, både på skrift og i tale og til både fagfæller og ikke-specialister med anderledes kulturbaggrund, holdninger og værdisætning
-
Anvende informations- og kommunikationsteknologi i alle relevante arbejdsprocesser
*På fagpakken i Naturforvaltning afhænger dette af at Statistisk Datanalyse 1 er fulgt.
1.4.3 Kompetencer
-
Bedømme og diskutere fødevareproduktionssystemers bæredygtighed og teknologianvendelse ud fra forskellige synsvinkler
-
Følge og tage stilling til holdningsdannelse og politiske beslutningsprocesser omkring miljøspørgsmål, forvaltning af naturressourcer og jordbrugsproduktion
-
Reflektere over og diskutere fagets videnskabsteoretiske og -etiske problemstillinger
-
Arbejde selvstændigt såvel som indgå i fagligt og projektorienteret samarbejde med andre
-
Diskutere og tage ansvar for at finde løsninger
-
Tilegne sig ny viden og reflektere over egen læring
1.5 Bachelorer, der har gennemført fagpakken i Husdyrvidenskab, skal endvidere kunne:
1.5.1 Viden
- Beskrive dyriske organismers opbygning og udtrykke viden om deres funktion fra cellulært til heldyrsniveau
-
Udtrykke viden om det biokemiske, fysiologiske, ernæringsmæssige* og genetiske* grundlag for dyrenes livsytringer og præstation
-
Beskrive hvordan dyrene reagerer på påvirkninger fra omgivelserne
-
Beskrive forskellige former for dyrehold (produktionsdyr og familiedyr), deres udvikling og rationaler
-
Beskrive lovgivning vedr. husdyrhold og dyreværn
1.5.2 Færdigheder
-
Anvende modeller for biologiske fænomener og have en vis erfaring med at anvende modelværktøjer til analyse og løsning af problemstillinger af relevans for husdyr
-
Bedømme forskellige former for husdyrhold, herunder have en vis erfaring med metoder til planlægning af husdyrproduktion* eller organisering af andet husdyrhold*
-
Forklare husdyrproduktionens påvirkning af miljøet*
-
Forklare betydningen af husdyrenes pasning og anvendelse for deres velfærd og præstationsevne
1.5.3 Kompetencer
* Opnåelsen af kvalifikationer mærket med * afhænger af, at alle valgbare kurser i fagpakken er fulgt.
1.6 Bachelorer, der har gennemført fagpakken i Plantevidenskab, skal endvidere kunne:
1.6.1 Viden
1.6.2 Færdigheder
-
Vurdere planteproduktion og dyrkningsteknik*, herunder påvirkning af det omgivende miljø og muligheder for at minimere negative effekter
-
Anvende modeller for biologiske fænomener og have en vis erfaring med at anvende modeller til løsning af plantevidenskabelige problemstillinger
1.6.3 Kompetencer
* Opnåelsen af kvalifikationer mærket med * afhænger af, at alle valgbare kurser i fagpakken er fulgt.
1.7 Bachelorer, der har gennemført fagpakken i Miljøvidenskab, skal endvidere kunne:
1.7.1 Viden
-
Beskrive og definere mekanismer involveret i stofbalancer og -cykler på lokalt til globalt niveau
-
Beskrive og definere jordbunds- , vand- og planterelationer og interaktioner med landskabsmæssig variation
-
Udtrykke viden om mikrobiologi, uorganiske og organiske stoffers biogeokemi, miljøkemi og økotoksikologi
-
Udtrykke viden om livsprocesser på det biokemiske niveau, herunder reaktionstyper og metabolitter*
-
Beskrive de vigtigste plante- og dyresamfund, som er knyttet til kultur- og naturarealer*
1.7.2 Færdigheder
-
Vurdere jordbrugsmæssige produktionsforhold og arealforvaltning inden for jordbrug, samt dets påvirkning af såvel det terrestiske som det akvatiske og atmosfæriske miljø
-
Anvende modeller for stofbalancer, -nedbrydning, -transport og -toksicitet som grundlag for miljøanalyser, naturressourceforvaltning, planlægning eller forskning
-
Anvende, udvikle og validere analysekemiske metoder med moderne instrumentalteknikker*
-
Identificere de vigtigste plante- og dyrearter knyttet til kultur- og naturarealer i Danmark*
1.7.3 Kompetencer
* Opnåelsen af kvalifikationer mærket med * afhænger af, at alle valgbare kurser i fagpakken er fulgt
1.8 Bachelorer, der har gennemført fagpakken i Naturforvaltning, skal endvidere kunne:
1.8.1 Viden
-
Beskrive og definere principper for forvaltning af natur- og landskabsressourcer
-
Beskrive jordbrugsproduktionens miljømæssige effekter på naturarealer
-
Udtrykke viden om jordbunden og dens rolle som vækstmedium (betydning af geologi, vandhusholdning og landskabsmæssig variation)
-
Beskrive de vigtigste plante- og dyresamfund, som er knyttet til kultur- og naturarealer *
1.8.2 Færdigheder
-
Vurdere de politiske og lovgivningsmæssige rammer for natur- og landskabsanvendelse, herunder anvende miljø- og planlægningslovgivning til vurdering af konkrete problemstillinger
-
Anvende geografiske informationssystemer *
-
Identificere de vigtigste plante- og dyrearter knyttet til kultur- og naturarealer i Danmark*
1.8.3 Kompetencer
* Opnåelsen af kvalifikation mærket med * afhænger af, at alle valgbare kurser i fagpakken er fulgt.
1.9 Bachelorer, der har gennemført fagpakken i Miljøøkonomi, skal endvidere kunne:
1.9.1 Viden
-
Udtrykke grundlæggende viden om mikro-, velfærds- og miljøøkonomi
-
Beskrive og definere miljøøkonomiske problemstillinger ved udnyttelse af naturressourcerne
1.9.2 Færdigheder
-
Vurdere de økonomiske og lovgivningsmæssige rammer for anvendelsen af naturressourcerne, herunder anvende miljø- og planlægningslovgivning til vurdering af konkrete problemstillinger
-
Vurdere og analysere miljøøkonomiske spørgsmål og de hertil relaterede beslutningsprocesser
-
Vurdere og forholde sig til økonomisk metodologi og de grundlæggende antagelser bag økonomisk teori.
1.9.3 Kompetencer
Kapitel 2. Uddannelsens indhold
2.1 Indhold
Grundpakke
Bacheloruddannelsen i Naturressourcer er normeret til 180 point. Den består af en fælles grundpakke af kurser, som strækker sig over det første studieår (60 point).
Grundpakken består af følgende kurser:
210002 Matematik og databehandling - 7,5 point
230007 Kemi - 15 point
240009 Cellebiologi - 7,5 point
240011 Dyrs og planters diversitet
240054 Naturressourcer og økologi - 15 point
290020 Indledende økonomi - 7,5 point
Noter:
1: Projektdelen af Naturressourcer og økologi kurset er opdelt efter fagpakkevalg
2: En del af undervisningen på Dyrs og planters diversitet er opdelt efter fagpakkevalg med henblik på henholdsvis husdyrvidenskab og de øvrige fagpakker.
3: De sidste 20% af Kemi kurset er specifikt for Naturressourceuddannelsen, resten er fælles med Biologi - Bioteknologi og Fødevarevidenskabs uddannelserne
4: På Husdyr- og Plantevidenskabsfagpakken kan 290020 Indledende Økonomi tages på 2. eller 3. studieår og kan da evt. erstattes af 290041 Økonomistyring i praksis (blok 2), 290030 Samfundsøkonomi (blok 3) eller 290023 Miljøøkonomi for ikke økonomer (blok 3).
Fagpakker
De studerende informeres generelt om fagpakkemuligheder i løbet af første uge i blok 1, også selvom fagpakkekurser generelt først følges på 2. og 3. studieår. Dette skyldes, som det fremgår af ovenstående, at der er visse fagpakkespecifikke dele på to grundpakkekurser, og desuden er det i nogle tilfælde mere hensigtsmæssigt at tage et enkelt fagpakkekursus allerede på 1. år, blok 4 (dette fremgår af fagpakke skemaer), og det pågældende grundpakkefag tages så i stedet på 2. eller 3. år. De studerende skal foretage selve valget af fagpakke i starten af blok 3, umiddelbart inden fristen for tilmelding til blok 4 kurser
Fagpakke Husdyrvidenskab
|
År 3
|
Blok 1 |
Basal Husdyrernæring og Fysiologi* |
|
| Blok 2 |
Tema: Husdyrvidenskab 1 |
| Blok 3 |
Fagets Videnskabsteori |
|
| Blok 4 |
Bachelorprojekt |
Fagpakke Husdyrvidenskab består af følgende kurser:
210005 Statistisk dataanalyse 1 - 7,5 point
230002 Biokemi 1 - 7,5 point
240066 Genetik* - 7,5 point
260005 Basal husdyrernæring og fysiologi* - 7,5 point
260015 Tema: Husdyrvidenskab 1 - 15 point
260024 Husdyrproduktion* - 7,5 point
260026 Husdyranatomi og -fysiologi - 15 point
260028 Familiedyr* – 7,5 point (obs: nyt kursus endnu ikke godkendt)
400003 Fagets videnskabsteori - 7,5 point
* Et af de fire kurser skal bestås, for at fagpakken er bestået
Overgangsordning 2007-2008
Studerende optaget før 1. september 2008, som ikke har bestået kurset 260013 Produktiondyrs anatomi og fysiologi, skal bestå 260026 Husdyranatomi og -fysiologi.
Fagpakke Plantevidenskab
Fagpakke Plantevidenskab består af følgende kurser:
210005 Statistisk dataanalyse 1 - 7,5 point
230002 Biokemi 1 - 7,5 point
240066 Genetik* - 7,5 point
240071 Grundlæggende plantebiologi – 7,5 point
250001 Afgrødelære* - 7,5 point
250021 Jord, vand og planter - 7,5 point
250042 Tema: Plantevidenskab - 15 point
250071 Kulturplanters botanik* - 7,5 point
400003 Fagets videnskabsteori - 7,5 point
* Et af de tre kurser skal bestås, for at fagpakken er bestået
Noter:
1 250071 Kulturplanters botanik kan erstattes af 250078 Have- og landskabsplanters botanik (blok 1 på 2. år. Statistisk Dataanalyse 1 placeres da på 3. år i stedet)
Overgangsordning 2007-2008
Studerende optaget før 1. september 2008, som ikke har bestået 250036 Planters fysiologi óg anatomi skal bestå 240071 Grundlæggende plantebiologi.
Fagpakke Miljøvidenskab
Fagpakke Miljøvidenskab består af følgende kurser:
210005 Statistisk dataanalyse 1 - 7,5 point
230001 Analytical Chemistry* - 7,5 point
230002 Biokemi 1* - 7,5 point
230009 Miljøkemi i biologiske systemer - 7,5 point
240015 Faunaens vilkår i kulturlandskabet* - 7,5 point
240025 Mikrobiologi - 7,5 point
250012 Dansk flora og vegetation* - 7,5 point
250021 Jord, vand og planter - 7,5 point
310020 Tema: Natur, miljø og samfund - 15 point
400003 Fagets videnskabsteori - 7,5 point
* Et af de fire kurser skal bestås, for at fagpakken er bestået
Fagpakke Naturforvaltning
Fagpakke Naturforvaltning indeholder følgende kurser:
210005 Statistisk dataanalyse 1** - 7,5 point
240015 Faunaens vilkår i kulturlandskabet* - 7,5 point
250012 Dansk flora og vegetation* - 7,5 point
250021 Jord, vand og planter - 7,5 point
280003 Geografical Information Systems** - 7,5 point
290057 Miljø- og planlovgivning - natur og vand - 7,5 point
310015 Natur og landskabspolitik - 7,5 point
310020 Tema: Natur, miljø og samfund - 15 point
400003 Fagets videnskabsteori - 7,5 point
* Et af de to kurser skal bestås
** Et af de to kurser skal bestås
Noter:
250012 Dansk flora og vegetation kan erstattes af Skov- og landskabsingeniørkursus inden for bevoksningsetablering, -udvikling og –pleje.
Overgangsordning 2007-2008
For studerende optaget før 1. september 2008 skifter fagpakken Natur og Samfund navn til Naturforvaltning.
Fagpakke Miljøøkonomi
|
De mørkerøde felter er den fælles grundpakke |
|
De mellemrøde felter er fagpakkekurser |
|
De lyserøde felter er valgfrie kurser |
Fagpakke Miljøøkonomi indeholder følgende kurser:
210005 Statistisk dataanalyse 1- 7,5 point
290013 Environmental and Natural Resource Economics - 7,5 point
290038 Tema: Anvendt økonomisk analyse - 15 point
290055 Mikroøkonomi - 7,5 point
290057 Miljø- og planlovgivning - natur & vand - 7,5 point
290059 Public Economics and Policy Analysis - 7,5 point
400003 Fagets videnskabsteori - 7,5 point
Anbefalede valgfag (men ikke en del af fagpakken):
310015 Natur og landskabspolitik - 7,5 point (blok 1, 2. år)
310020 Tema: Natur, miljø og samfund - 15 point (blok 2, 3. år)
Øvrige studieaktiviteter
Der er i alt 45 point til valgfrie kurser og andre studieaktiviteter, som kan tages på 2. og 3. studieår. Bachelorprojektet er på 15 point. Grundpakkekurser (60 point), fagpakkekurser (60 point) og bachelorprojekt (15 point) udgør de konstituerende fagelementer på uddannelsen.
Der kan endvidere indgå praktik, fagskole og volontørtjeneste i uddannelsen (se beskrivelse i studieordningens generelle del afsnit 6.5. for betingelser og point).
Studieophold ved et udenlandsk, fortrinsvis Europæisk universitet, sker mest hensigtsmæssigt på følgende tidspunkter i de enkelte fagpakker, med angivelse af hvilke fagpakke kurser der skal tages på et andet tidspunkt og hvilke fagpakkekurser, som udlandsaktiviteterne evt. skal erstatte:
- Husdyrvidenskab: enten blok 1-2 på 2. år (udenlandsk kursus skal erstatte Biokemi 1, mens Statistisk dataanalyse 1 kan tages på 3. år i stedet, Genetik har opfyldt *-kurser) eller blok 3-4 på 2. år (udenlandsk kursus skal erstatte Husdyranatomi- og fysiologi, økonomi-kursus tages på 3. år).
- Plantevidenskab: blok 3-4 på 2. år (udenlandsk kursus skal evt. erstatte økonomi kursus, *-kurser er opfyldt med Genetik; Kulturplanters botanik eller Afgrødelære kan evt. tages på 3. år)
- Miljøvidenskab: blok 3-4 på 2. år (enten skal Analytical Chemistry, Faunaens vilkår i kulturlandskabet eller Dansk flora og vegetation tages på 3. år, eller udenlandsk kursus skal erstatte et af disse)
- Naturforvaltning: blok 3-4 på 2. år (enten skal GIS samt Faunaens vilkår i kulturlandskabet eller Dansk flora og vegetation tages på 3. år, eller udenlandske kurser skal erstatte disse)
- Miljøøkonomi: blok 1-2 på 3. år
Yderligere vejledning omkring modeller for et udlandsophold og relevante universiteter kan fås i Studenterservice.
2.2. Førsteårsprøven
Følgende kurser udgør førsteårsprøven:
230007 Kemi - 15 point
240054 Naturressourcer og økologi - 15 point
Camilla Volden Van, - siden er sidst opdateret d.22. juli 2011