Kandidatuddannelsen i Human Ernæring

Uddannelsen er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne. Uddannelsen hører under levnedsmiddelstudienævnet.

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient. i human ernæring (candidatus/candidata scientarium). På engelsk: Master of Science in Human Nutrition.

 

Kapitel 1. Uddannelsens formål og kompetenceprofil

1. 1 Uddannelsens formål

 

Kandidatuddannelsen i Human ernæring har til hovedformål på et tværvidenskabeligt grundlag at uddanne akademikere med indsigt i den humane ernæringsvidenskab og relaterede fag om optimal funktion og sygdomsforebyggelse, samt forhold, der påvirker befolkningens spisevaner.

 

1.2 Uddannelsens overordnede profil

 

Uddannelsen omfatter bl.a. følgende hovedemner: Næringsstoffernes omsætning, ernæring og sundhed, befolkningens kost og madkultur, forebyggelsespolitik og ernæring, samt kostens betydning for forebyggelse af de hyppigste folkesygdomme, såsom hjertekarsygdom, kræft, fedme, type 2 diabetes, og knogleskørhed. Igennem kursusdeltagelse og projektopgaver opnår de studerende en faglig viden samt teoretiske og metodiske kvalifikationer, der gør dem i stand til at:

• anvende udvalgte elementer inden for ernæringsområdets discipliner og metoder
• optræde som forbindelsesled mellem ernæringsforskning og offentligheden
• deltage i videnskabeligt udviklings- og udredningsarbejde
• videreudvikle deres faglige viden i takt med udviklingen i ernæringsvidenskaben
• deltage i tilrettelæggelse og gennemførelse af ernæringsrelateret sygdomsforebyggelse
• videreuddanne sig i et forskeruddannelsesforløb (ph.d.-uddannelse)

1.3 Uddannelsens erhvervssigte

 

Uddannelsen retter sig mod jobfunktioner relateret til rådgivning, vejledning, administration, forskning og undervisning inden for industri, offentlige myndigheder samt forsknings- og undervisningsinstitutioner.

 

1.4 Uddannelsens kompetenceprofil

 

I løbet af kandidatuddannelsen skal de studerende have opnået nedenstående viden, færdigheder og kompetencer inden for ernæring og sundhed, befolkningens kost og madkultur, samt forebyggelsespolitik og ernæring. Derudover har kandidaten erhvervet en række individuelle kvalifikationer i forbindelse med valgfri kurser og udarbejdelse af et speciale.

 

Efter endt uddannelse skal kandidaten i human ernæring kunne:

1.4.1 Viden

• Beskrive næringsstoffers omsætning og fysiologiske funktion – generelt og i forhold til sygdomsforebyggelse
• Referere sammenhængen mellem ernæring og velfærds- og mangelsygdomme
• Reformulere og reflektere over forskellige befolkningsgruppers kostvaner i Danmark – herunder samspillet mellem kost og ernæringsstatus
• Udvise overblik over centrale sociale og kulturelle sammenhænge, der præger menneskers forhold til mad
• Beskrive næringsstoffers effekter på kroppens funktioner under forskellige fysiologiske omstændigheder
• Udtrykke viden om næringsstoffers indvirkning på vækst, udvikling og sundhed
• Sammenfatte teorier, metoder og forskningsresultater inden for fagområdet

1.4.2 Færdigheder

• Anvende gængse ernæringsvidenskabelige målemetoder til vurdering af ernæringsstatus
• Anvende ernæringsvidenskabelige, evidensbaserede principper i gennemførelse af udredningsarbejde
• Vurdere centrale metoder inden for human ernæring med hensyn til validitet, reliabilitet og anvendelighed
• Planlægge, indsamle og vurdere kostdata i forhold til givne mål
• Analysere og vurdere samfundsvidenskabelige undersøgelsesdesign og metoder i forhold til specifikke fødevare- og ernæringsrelaterede problemstillinger
• Formidle faglige problemstillinger og løsninger klart og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt, til fagfæller såvel som ikke-specialister
• Vælge og anvende passende informations- og kommunikationsteknologi i alle relevante arbejdsprocesser
• Vurdere og udvise kildekritik over for videnskabelig litteratur inden for området for human ernæring

 

1.4.3 Kompetencer

• Igangsætte og styre forebyggelsesindsatser, herunder identificere målgrupper, fastlægge indsatsniveauer, udvælge virkemidler og planlægge evalueringer
• Identificere sundhedsområdets aktører og deres ansvarsfordeling i Danmark og kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med disse
• Overskue de internationale, nationale og lokale aktører interesser og muligheder i forhold til ernæringsrelateret sundhedsfremme
• Rådgive og vejlede om samt administrere ernæringsrelaterede problemstillinger og arbejdsopgaver
• Følge og tage stilling til de mange og undertiden modsatrettede hensyn, der præger menneskers forhold til mad i dag
• Undervise og forske inden for human ernæring
• Selvstændigt bedømme og strukturere egne læringsprocesser og tage ansvar for egen faglig udvikling med henblik på livslang læring

 

Kapitel 2. Uddannelsens indhold 

 

År 1 (08/09)	Blok 1	Dietary Intake and Nutrition Physiology	Eksperimentel Ernæringsfysiologi
	Blok 2	Evidence, Diet and Health	Diet and Health - Theoretical Part
	Blok 3	Thematic Course: Human Nutrition
	Blok 4	Folkesundhed og Ernæring	Madens Sociologi

År 2 (09/10)	Blok 1	Nutrition, growth, and development
	Blok 2	Speciale
	Blok 3
	Blok 4

	De mørkeblå felter er obligatoriske kurser
	Det mellemblå felt er specialet
	Det lyseblå felt er valgfrit kursus

 

  

 

Uddannelsen er normeret til 120 point. Følgende kurser er obligatoriske på uddannelsen:

 

270010     Folkesundhed og ernæring - 7,5 point

270020     Madens sociologi - 7,5 point

270036     Thematic Course: Human Nutrition - 15 point

270071     Eksperimentel ernæringsfysiologi - 7,5 point

270080     Diet and Health - Theoretical Part – 7,5 point

270081     Evidence, Diet and Health – 7,5 point

270084     Nutrition, Growth, and Development - 7,5 point

                (udbydes første gang efterår 2009)

270087     Dietary Intake and Nutrition Physiology - 7,5 point

 

Speciale - 30 eller 45 point

 

Emnet for specialet skal være inden for fagområdet.

 

270067 Kost og sygdomsforebyggelse erstattes af 270080 Diet and Health - Theoretical Part og 270081 Evidence, Diet and Health

 

270061 Life Cycle Nutrition erstattes af 270084 Nutrition, Growth, and Development

 

270070 Kostindtag og ernæringsfysiologi erstattes af 270087 Dietary Intake and Nutrition Physiology

 

De obligatoriske kurser samt specialet udgør de konstituerende fagelementer på uddannelsen.

Der er maximalt 22,5 point til valgfri kurser – afhængig af specialets størrelse. De valgfri point kan også bruges til at øge størrelsen af specialet fra 30 til 45 point.

 

Kurset 270086 Sygdom og Kost kan ikke indgå som valgfri kursus på grund af overlap med kurset 270081 Evidence, Diet and Health.

 

400040 Erhvervsprojekt kan ikke indgå i uddannelsen. Man kan dog sende en konkret ansøgning til Levnedsmiddelstudienævnet om at lade Ehvervsprojekt indgå i uddannelsen, hvis man opfylder følgende forudsætninger:

- Skriver et 30-point speciale

- Ikke har haft praktikforløb på bacheloruddannelsen

 

 

Kapitel 3. Adgangskrav og optagelse

3.1 Adgangskrav

 

Bacheloruddannelsen i Fødevarevidenskab med fagpakken Fødevarer, sundhed og ernæring giver ret til direkte optagelse på kandidatuddannelsen i Human Ernæring.

 

Bachelorer med en naturvidenskabelig eller sundhedsvidenskabelig bacheloruddannelse (f.eks. Idræt, Biologi, Levnedsmiddel, Sundhed og produktion) kan komme i betragtning til optagelse på kandidatuddannelsen i Human Ernæring. Det anbefales, at de har bestået kurser på samme niveau som på bacheloruddannelsen i Fødevarevidenskab inden for:

• Biokemi
• Fysiologi
• Statistik

Professionsbachelorer i Ernæring og sundhed med speciale i Human ernæring eller Klinisk diætetik kan komme i betragtning til optagelse på kandidatuddannelsen i Human Ernæring. Det anbefales, at de har bestået kurser på samme niveau som på bacheloruddannelsen i Fødevarevidenskab inden for:

• Biokemi
• Fysiologi
• Statistik

Efter optagelse på uddannelsen, men før studiestart skal disse studerende gennemgå en uges øvelseskursus i biokemi på Institut for Human Ernæring, såfremt de ikke har haft laboratorieøvelser i biokemi.

 

Andre professionsbachelorer, f.eks. sygeplejersker, fysioterapeuter, bioanalytikere o.lign. kan komme i betragtning til optagelse på kandidatuddannelsen i Human Ernæring. Det anbefales, at de har bestået kurser på samme niveau som på bachelorudddannelsen i Fødevarevidenskab inden for:

• Biokemi
• Ernæring
• Statistik

Bioanalytikere anbefales dog kun:

• Ernæring
• Statistik

Såfremt praktisk laboratoriearbejde ikke har været en del af bacheloruddannelsen, skal de, der optages på kandidatuddannelsen i Human Ernæring, gennemgå en uges kursus i praktiske biokemiske metoder på Institut for Human Ernæring inden studiestart.

 

Bachelorer, der har gennemført en relevant uddannelse med lignende kompetencer ved et dansk eller internationalt universitet/læreanstalt, kan søge om optagelse. Deres ansøgning vil blive behandlet individuelt.

 

 

3.2 Optagelse

 

Der er optag en gang om året med studiestart d. 1. september.

 

Studerende, der har afsluttet bacheloruddannelsen i Fødevarevidenskab med fagpakken Fødevarer, sundhed og ernæring, kan dog søge om optagelse den 1. februar.

 

Når der er flere kvalificerede ansøgere, end der er pladser, bliver ansøgerne vurderet og prioriteret af et optagelsesudvalg. Dette sker ud fra en helhedsvurdering, hvor der blandt andet lægges vægt på:

 

Fagkombination:

• En relevant fagkombination i det hidtidige studieforløb prioriteres højt. I den forbindelse lægges der vægt på et sammenhængende valg af kurser inden for sundhedsvidenskab og/eller naturvidenskab.

Forudsætningsfag:

• Ansøgere med gode forudsætninger i de adgangsgivende fag biokemi, statistik og fysiologi bliver prioriteret højt

Karakterer:

• Karakterer fra den adgangsgivende eksamen inddrages i vurderingen.

Relevant erhvervserfaring:

• Ansøgere med relevant erhvervserfaring af et vist omfang bliver prioriteret højt. Erhvervserfaringen kan for eksempel være af forskningsmæssig karakter inden for det sundhedsvidenskabelige og/eller naturvidenskabelige område.

Studieophold i udlandet:

• Udlandsophold i forbindelse med uddannelse inden for relevante områder kan blive inddraget i vurderingen.