Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab, studerende optaget 2010 og senere

Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab

Uddannelsen er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen hører under Levnedsmiddelstudienævnet. Uddannelsen giver ret til den danske betegnelse bachelor (BSc) i fødevarevidenskab og den engelske betegnelse Bachelor of Science (BSc) in Food Science. Hvis den studerende har bestået bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab og derudover har opfyldt kravene beskrevet i pkt. 2.4 nedenfor, vil den studerende få ret til titlen fødevareingeniør.

 

Kapitel 1. Uddannelsens formål og kompetenceprofil

1.1 Uddannelsens formål

Uddannelserne har til hovedformål at uddanne bachelorer og ingeniører der:

• Har kundskaber i naturvidenskab og teknologi i relation til produktion af fødevarer, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, sundhed og ernæring
• Er i stand til at arbejde med og analysere problemstillinger i relation til fødevareproduktion, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, sundhed og ernæring inden for fødevareindustrien, organisationer og offentlig administration

1.2 Uddannelsens overordnede profil

Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab er sammensat af en grundpakke på 60 point og en fagpakke på 72,5 eller 75 point. Herudover indgår et bachelorprojekt på 15 point samt valgfri point. Der udbydes to fagpakker: fødevarer, kvalitet og teknologi, og fødevarer, sundhed og ernæring. Uddannelserne udbydes i et samarbejde mellem Det Biovidenskabelige Fakultet og Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

 

1.3 Uddannelsens erhvervssigte

Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab og fødevareingeniøruddannelsen giver kompetencer til at varetage selvstændige erhvervsfunktioner inden for fødevare- og sundhedsindustrien omhandlende kvalitetsstyring, kvalitetskontrol, processtyring, produktudvikling og vejledning indenfor sundhedsrelaterede problemstillinger. Ligeledes giver uddannelserne kompetence til at varetage selvstændige funktioner inden for den offentlige fødevarekontrol og forvaltning.

 

1.4. Uddannelsens kompetenceprofil

I løbet af bacheloruddannelsen skal de studerende opnå nedenstående viden, færdigheder og kompetencer indenfor uddannelsens fagområder. De studerende vil desuden opnå yderligere kvalifikationer gennem valgfri kurser og andre studieaktiviteter.

 

1.4.1 Efter endt uddannelse skal alle bachelorer kunne:

Viden

• Referere grundlæggende love og principper indenfor kemi, biokemi og mikrobiologi, fysik, matematik og statistik
• Reformulere og reflektere over hvorledes ovenstående principper kan indgå i fødevarerelevante problemstillinger
• Udtrykke viden om fødevarekomponenters struktur og egenskaber samt kemien bag de ændringer, der sker i forbindelse med forarbejdning, opbevaring og anvendelse
• Udtrykke viden om råvarekvalitet
• Udtrykke viden om ernæringsmæssige sammenhænge som påvirkes af fødevareproduktion

Færdigheder

• Demonstrere færdigheder i statistisk beskrivelse og analyse af eksperimentelle/empiriske datasæt
• Håndtere laboratorieudstyr efter reglerne i sikkerhedsbestemmelserne og gennemføre forsøg/analyser inden for fagområdet
• Formidle faglige problemstillinger og løsninger klart både på skrift og i tale og til både fagfæller og ikke-specialister
• Anvende informations- og kommunikationsteknologi i alle relevante arbejdsprocesser

Kompetencer

• Identificere og diskutere problemstillinger i relation til fødevareproduktion og ernæring såvel nationalt som globalt
• Reflektere over fagets videnskabsteoretiske og –etiske problemstillinger
• Samarbejde med andre, diskutere løsninger og finde konsensus
• Indgå i såvel fagligt som tværfagligt samarbejde
• Arbejde selvstændigt og reflektere over egen læring

1.4.2 Efter endt uddannelse skal alle bachelorer der har fulgt fagpakken i fødevarer, kvalitet og teknologi derudover kunne:

Viden:

• Udtrykke viden om procesteknologiske enhedsoperationer, herunder masse- og energibalancer, flow og varmeoverførsel
• Udtrykke viden om mikroorganismers vækst og overlevelse i levnedsmidler og hvorledes dette kan kontrolleres samt mikroorganismers gavnlige anvendelse i fødevaresystemer

Kompetencer

• Følge og tage stilling til holdningsdannelse og politiske beslutningsprocesser omkring fødevareproduktion og sundhedsmæssige aspekter heraf

1.4.3 Efter endt uddannelse skal bachelorer der har fulgt fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring derudover kunne:

Viden

• Udtrykke viden om molekylær gastronomi
• Udtrykke viden om forbrugerpræferencer og fødevaredesign
• Udtrykke viden om sammenhænge imellem fødevareproduktion, ernæring og human fysiologi
• Udtrykke viden om sammenhænge mellem sociale forhold og valg af livsstil

Kompetencer

• Følge og tage stilling til holdningsdannelse og politiske beslutningsprocesser omkring fødevare- og ernæringsforskningen. Herunder dyreetik, forbruger- og erhvervsholdninger, sensoriske- og forbrugertest
• Diskutere hvordan valg og handlinger i relation til livskvalitet påvirker sundhedstilstanden

1.4.4 Hvis den studerende har opfyldt kravene til at opnå titlen fødevareingeniør, skal den studerende udover punkterne i 1.4.2, kunne:

Viden

• Udtrykke viden om lovgivningsmæssige aspekter inden for fødevareområdet
• Udvise forståelse af opbygning og anvendelse af kvalitetsstyringssystemer i fødevareindustrien

Kompetencer

• Anvende teoretisk viden på reelle industrielle, udviklings eller forskningsrelevante problemstillinger
• Kommunikere med faggrupper på alle niveauer

Kapitel 2. Uddannelsens indhold

 

2.1 Indhold

Uddannelsen er normeret til 180 point. Bacheloruddannelsen består af en grundpakke på 105 point, som strækker sig over de første to studieår, en fagpakke på 37,5 point som som begynder i slutningen af andet studieår, og strækker sig ind i tredje studieår. Derudover vælges 22,5 valgfri point samt et bachelorprojekt på 15 point. For at opnå fødevareingeniørtitlen er der yderligere krav som er beskrevet i 2.6

 

 

Grundpakke

 

	Blok 1	Blok 2	Blok 3	Blok 4
År 1	Matematik og databehandling	Kemi		Fødevare- produktions- processer (DTU)
	Fødevare-grundkursus	Introduktion til menneskets ernæring	Fødevarefysik

 

Fagpakken fødevarer, kvalitet og teknologi

År 2	Biokemi 1	Fødevarekemi		Råvarekvalitet		Fødevare-videnskabsteori
	Statistisk dataanalyse 1	Valgfri		Mikrobiologi		Fødevare-mikrobiologi
År 3	Tema: Fødevareteknologi L (DTU)			Valgfri	Bachelorprojekt
	Hygiejnisk design af procesudstyr (DTU)		Valgfri (DTU)	Valgfri

Fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring

År 2	Biokemi 1	Fødevarekemi		Råvarekvalitet		Fødevare-videnskabsteori
	Statistisk dataanalyse 1	Menneskets fysiologi (KU-SCIENCE)		Mikrobiologi		Valgfri
År 3	Tema: Sundhed og livskvalitet			Valgfri	Bachelorprojekt
	Valgfri		Gastronomisk fødevaredesign og forbruger-præferencer	Valgfri

Grundpakken består af følgende kurser:

210002 Matematik og databehandling - 7,5 point
220007 Fødevarefysik - 7,5 point
230007 Kemi - 15 point
270097 Introduktion til menneskets ernæring - 7,5 point

270102 Fødevaregrundkursus - 7,5 point

23715   Fødevareproduktionsprocesser (DTU) - 15 point

 

Fagpakken fødevarer, kvalitet og teknologi

 

Fagpakken fødevarer, kvalitet og teknologi består af følgende kurser:

210005 Statistisk dataanalyse 1 - 7,5 point
Nyt kursus Fødevarekemi - 7,5 point (udbydes første gang i 2011-12)
230002 Biokemi 1 - 7,5 point
240025 Mikrobiologi - 7,5 point
270072 Råvarekvalitet - 7,5 point
270076 Fødevarevidenskabsteori - 7,5 point
Nyt kursus Fødevaremikrobiologi - 7,5 point (udbydes første gang i 2011-12)
23711 Tema: Fødevareteknologi L (DTU) - 15 point

23521 Hygiejnisk design af procesudstyr (DTU) - 5 point
* Bachelorprojekt kan tages i en blok, eller fordelt over to blokke.

 

Fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring

 

Fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring består af følgende kurser:

210005 Statistisk dataanalyse 1 - 7,5 point
Nyt kursus Fødevarekemi - 7,5 point (udbydes første gang i 2011-12)
230002 Biokemi 1 - 7,5 point

240025 Mikrobiologi - 7,5 point
270072 Råvarekvalitet - 7,5 point

270076 Fødevarevidenskabsteori - 7,5 point

Menneskets fysiologi (KU-SCIENCE) - 7,5 point

270046 Tema: Sundhed og livskvalitet - 15 point

270079 Gastronomisk fødevaredesign og forbrugerpræferencer - 7,5 point

* Bachelorprojekt kan tages i en blok, eller fordelt over to blokke.

 

Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt på 15 point. Hovedvejleder på bachelorprojektet kan være ansat på Det Biovidenskabelige Fakultet eller DTU. Grundpakkekurser, fagpakkekurser og bachelorprojekt (ialt hhv. 147,5 og 150 point afhængig af fagpakke) udgør de konstituerende fagelementer på uddannelsen. Resten er valgfrie point.

De valgfri kurser kan vælges mellem kurser på DTU og KU. 

 

2.2 Førsteårsprøven

Førsteårsprøven er bestået når følgende kurser er bestået:

210002 Matematik og databehandling - 7,5 point
220007 Fødevarefysik - 7,5 point

230007 Kemi - 15 point

270097 Introduktion til menneskets ernæring - 7,5 point

270102 Fødevaregrundkursus - 7,5 point
 

2.3 Deltagerbegrænsning på fagpakke

Det maksimale deltagerantal på fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring er 50. Hvis der er flere tilmeldte på fagpakken, tildeles pladserne til de studerende med højest simpelt gennemsnit i flg. kurser:

210002 Matematik og databehandling

220007 Fødevarefysik

230007 Kemi

270097 Introduktion til menneskets ernæring

 

Gennemsnittet er et simpelt gennemsnit, der først udregnes, når resultatet af den sidste reeksamen foreligger (sidste reeksamen er i mellemugen efter blok 4.)

Studerende, der vælger en anden fagpakke end "fødevarer, sundhed og ernæring", kan godt kvalificere sig til at blive optaget på kandidatuddannelserne i klinisk ernæring, Human Nutrition eller Gastronomy and Health men de er ikke sikret en plads (se kapitel 3).

 

2.4 Fødevareingeniørtitlen

For at opnå titlen fødevareingeniør, skal den studerende have:

• Fulgt fagpakken fødevarer, kvalitet og teknologi
• Bestået 270064 International Food Legislation and Quality Management - 7,5 point
• Fulgt et godkendt kompetencegivende praktikforløb.

Bacheloruddannelsen er på 180 point. Hvis den studerende ønsker, at tage det kompetencegivende praktikforløb, skal den studerende opnå 210 point (180 + 30). Den kompetencegivende praktik kan ikke indgå som valgfri point på bacheloruddannelsens 180 point, eller på andre uddannelser.

 

For at komme i praktik skal den studerende have bestået alle obligatoriske kurser på 1. og 2. år. Disse krav sikrer at de studerende har de optimale forudsætninger for at få mest muligt ud at praktikken. Der findes fire typer af praktik, der er godkendt som kompetencegivende praktik.

 

1. Fødevareingeniørpraktik, der er identisk med praktik for Diplomingeniører på DTU minimum 20 uger, dog på en virksomhed. Kontaktperson: Lektor Jørgen Risum, BioCentrum-DTU, Lokal: 45252962, E-mail: .

 

2. Kødindustripraktik, der omfatter 3 ugers kursus på Slagteriskolen i Roskilde, samt 15 ugers praktik på to forskellige virksomhedstyper inden for slagteri- og kødindustrien. Kontaktperson: Lektor Mette Christensen, Institut for Fødevarevidenskab LIFE , Lokal 35333202, E-mail: .

 

3. Mejeripraktik, der omfatter 8 ugers kursus på Dalum Tekniske Skole, samt 14 ugers praktik på to forskellige produktionsgrene inden for mejeriindustrien. Kontaktperson: Lektor Dereck Chatterton, Institut for Fødevarevidenskab LIFE, Lokal 35333490, E-mail: .

 

4. Bryggeripraktik, der omfatter minimum 20 ugers praktik på et bryggeri. Der kan tilbydes maksimalt 15 pladser, og hvis der er flere tilmeldte, tildeles pladserne til de studerende med højest simpelt gennemsnit i de obligatoriske kurser på fagpakken fødevarer, kvalitet og teknologi.

 

2.4.1 Dispensation fra det kompetencegivende praktikforløb

Studerende med afsluttet uddannelse som mejerist, mejeritekniker, procesteknolog, levnedsmiddeltekniker, slagter og eller laborant/bioanalytiker er fritaget fra den obligatoriske praktik for at opnå titlen fødevareingeniør.

Ydermere er studerende med afsluttet uddannelse som mejerist, mejeritekniker eller procesteknolog med mejerispeciale fritaget fra den obligatoriske praktik for at opnå titlen mejeringeniør, og studerende med afsluttet uddannelse som levnedsmiddeltekniker/procesteknolog eller som slagter er fritaget fra den obligatoriske praktik for at opnå titlen kødindustriingeniør.

Studerende med andre praktiske fødevarerelevante kvalifikationer, der måtte ønske at blive fritaget for praktik, må søge studienævnet om dette.

Studerende der ønsker dispensation fra den kompetencegivende praktik skal indsende dokumentation til Uddannelse og Studerende for at en af ovenstående uddannelser er bestået.

 

Kapitel 3. Optagelse på kandidatuddannelse

 

3.1 Adgangskrav

3.1.1 Fødevarevidenskab med fagpakken fødevarer, kvalitet og teknologi

Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab med fagpakken fødevarer, kvalitet og teknologi giver ret til direkte optagelse på Master of Science in Food Science and Technology.

 

Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab med fagpakken fødevarer, kvalitet og teknologi er desuden adgangsgivende til følgende kandidatuddannelser uden krav om specifikke kurser:

Master of Science in Agricultural Development

 

Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab med fagpakken fødevarer, kvalitet og teknologi kan også give adgang til følgende kandidatuddannelse afhængig af valgfag:

Master of Science in Gastronomy and Health.

 

Det fremgår af kandidatstudieordningen, hvilke kurser bacheloruddannelsen skal indeholde for at give adgang til den pågældende kandidatuddannelse.

 

3.1.2 Fødevarevidenskab med fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring

Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab med fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring giver ret til direkte optagelse på følgende kandidatuddannelser:

Master of Science in Gastronomy and Health

Master of Science in Human Nutrition

 

Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab med fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring er desuden adgangsgivende til følgende kandidatuddannelser uden krav om specifikke kurser:

Master of Science in Agricultural Development

 

Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab med fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring kan også give adgang til følgende kandidatuddannelse afhængig af valgfag

Kandidatuddannelsen i klinisk ernæring

 

Det fremgår af kandidatstudieordningen, hvilke kurser bacheloruddannelsen skal indeholde for at give adgang til den pågældende kandidatuddannelse.