Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab, studerende optaget 2010 og senere
Uddannelsen er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen hører under Levnedsmiddelstudienævnet.
Uddannelsen giver ret til den danske betegnelse bachelor (BSc) i fødevarevidenskab og den engelske betegnelse Bachelor of Science (BSc) in Food Science.
Hvis den studerende ønsker at blive fødevareingeniør skal kravene beskrevet i pkt. 2.4 nedenfor opfyldes.
Kapitel 1. Uddannelsens formål og kompetenceprofil
1.1 Uddannelsens formål
Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab har til hovedformål at uddanne bachelorer og ingeniører der:
- har kundskaber i naturvidenskab og teknologi i relation til produktion af fødevarer, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, sundhed og ernæring
- er i stand til at arbejde med og analysere problemstillinger i relation til fødevareproduktion, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, sundhed og ernæring inden for fødevareindustrien, organisationer og offentlig administration
1.2 Uddannelsens overordnede profil
Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab er sammensat af en grundpakke på 60 point og en fagpakke på 72,5 eller 75 point. Herudover indgår et bachelorprojekt på 15 point samt valgfri point. Der udbydes to fagpakker: fødevarer, kvalitet og teknologi, og fødevarer, sundhed og ernæring. Uddannelserne udbydes i et samarbejde mellem Det Biovidenskabelige Fakultet og Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
1.3 Uddannelsens erhvervssigte
Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab og fødevareingeniøruddannelsen giver kompetencer til at varetage selvstændige erhvervsfunktioner inden for fødevare- og sundhedsindustrien omhandlende kvalitetsstyring, kvalitetskontrol, processtyring, produktudvikling og vejledning indenfor sundhedsrelaterede problemstillinger. Ligeledes giver uddannelserne kompetence til at varetage selvstændige funktioner inden for den offentlige fødevarekontrol og forvaltning.
1.4. Uddannelsens kompetenceprofil
I løbet af bacheloruddannelsen skal de studerende opnå nedenstående viden, færdigheder og kompetencer indenfor uddannelsens fagområder. De studerende vil desuden opnå yderligere kvalifikationer gennem valgfri kurser og andre studieaktiviteter.
1.4.1 Efter endt uddannelse skal alle bachelorer kunne:
Viden
- Referere grundlæggende love og principper inden for kemi, biokemi og mikrobiologi, fysik, matematik og statistik
- Reformulere og reflektere over, hvorledes ovenstående principper kan indgå i fødevarerelevante problemstillinger
- Udtrykke viden om fødevarekomponenters struktur og egenskaber samt kemien bag de ændringer, der sker i forbindelse med forarbejdning, opbevaring og anvendelse
- Udtrykke viden om råvarekvalitet
- Udtrykke viden om ernæringsmæssige sammenhænge, som påvirkes af fødevareproduktion
- Reflektere over fagets videnskabsteoretiske og -etiske problemstillinger
Færdigheder
- Demonstrere færdigheder i statistisk beskrivelse og analyse af eksperimentelle/empiriske datasæt
- Håndtere laboratorieudstyr efter reglerne i sikkerhedsbestemmelserne og gennemføre forsøg/analyser inden for fagområdet
- Formidle faglige problemstillinger og løsninger klart både på skrift og i tale og til både fagfæller og ikke-specialister
- Anvende informations- og kommunikationsteknologi i alle relevante arbejdsprocesser
- Identificere og diskutere problemstillinger i relation til fødevareproduktion og ernæring såvel nationalt som globalt
Kompetencer
- Samarbejde med andre, diskutere løsninger og finde konsensus
- Indgå i såvel fagligt som tværfagligt samarbejde
- Arbejde selvstændigt og reflektere over egen læring
1.4.2 Efter endt uddannelse skal alle bachelorer, der har fulgt fagpakken fødevarer, kvalitet og teknologi, derudover kunne:
Viden:
- Udtrykke viden om procesteknologiske enhedsoperationer, herunder masse- og energibalancer, flow og varmeoverførsel
- Udtrykke viden om mikroorganismers vækst og overlevelse i levnedsmidler, og hvorledes dette kan kontrolleres, samt mikroorganismers gavnlige anvendelse i fødevaresystemer
Kompetencer
- Følge og tage stilling til holdningsdannelse og politiske beslutningsprocesser omkring fødevareproduktion og sundhedsmæssige aspekter heraf
1.4.3 Efter endt uddannelse skal bachelorer der har fulgt fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring derudover kunne:
Viden
- Udtrykke viden om molekylær gastronomi
- Udtrykke viden om forbrugerpræferencer og fødevaredesign
- Udtrykke viden om sammenhænge imellem fødevareproduktion, ernæring og human fysiologi
- Udtrykke viden om sammenhænge mellem sociale forhold og valg af livsstil
Kompetencer
- Følge og tage stilling til holdningsdannelse og politiske beslutningsprocesser omkring fødevare- og ernæringsforskningen, herunder dyreetik, forbruger- og erhvervsholdninger, sensoriske og forbrugertest
- Diskutere, hvordan valg og handlinger i relation til livskvalitet påvirker sundhedstilstanden
1.4.4 Hvis den studerende har opfyldt kravene til at blive fødevareingeniør, skal den studerende ud over punkterne i 1.4.2 kunne:
Viden
- Udtrykke viden om lovgivningsmæssige aspekter inden for fødevareområdet
- Udvise forståelse af opbygning og anvendelse af kvalitetsstyringssystemer i fødevareindustrien
Færdigheder
- Anvende teoretisk viden på reelle industrielle, udviklings eller forskningsrelevante problemstillinger
- Kommunikere med faggrupper på alle niveauer
Kapitel 2. Uddannelsens indhold
Grundpakke
Fagpakken fødevarer, kvalitet og teknologi
Fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring
|
De mørke felter viser grundpakken |
|
De mellemfarvede felter viser fagpakkerne |
|
De lyse felter viser de valgfrie kurser |
2.1 Indhold
Uddannelsen er normeret til 180 point. Bacheloruddannelsen består af en grundpakke på 60 point, og enten en fagpakke i kvalitet og teknologi på 72,5 point og derudover 32,5 valgfrie point samt et bachelorprojekt på 15 point eller fagpakke i sundhed og ernæring på 82,5 og derudover 22,5 valgfrie point samt et bachelorprojekt på 15 point. For at blive fødevareingeniør er der yderligere krav som er beskrevet i 2.4
Grundpakken består af følgende kurser:
| LMAB10066 |
Matematik og databehandling |
7,5 point |
| LFYA10040 |
Fødevarefysik |
7,5 point |
| LKEA10108 |
Almen kemi for biovidenskab |
7,5 point |
| LKEA10109 |
Organisk kemi for biovidenskab |
7,5 point |
| LLEB10297 |
Introduktion til menneskets ernæring |
7,5 point |
| LKEA10089 |
Fødevaregrundkursus |
7,5 point |
| 23715 |
Fødevareproduktionsprocesser (DTU) |
15 point |
Fagpakken fødevarer, kvalitet og teknologi består af følgende kurser:
| LMAB10069 |
Statistisk dataanalyse 1 |
7,5 point |
| LLEA10273 |
Fødevarekemi (udbydes første gang i 2011-12) |
7,5 point |
| LKEB10077 |
Biokemi 1 |
7,5 point |
| LBIF10141 |
Mikrobiologi |
7,5 point |
| LLEF10240 |
Råvarekvalitet |
7,5 point |
| LLEB10244 |
Fødevarevidenskabsteori |
7,5 point |
| LLEA10274 |
Fødevaremikrobiologi (udbydes første gang i 2011-12) |
7,5 point |
| 23711 |
Tema: Fødevareteknologi L (DTU) |
15 point |
| 23521 |
Hygiejnisk design i fødevareindustrien (DTU) |
5 point |
* Bachelorprojekt kan tages i en blok, eller fordelt over to blokke.
Fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring består af følgende kurser:
| LMAB10069 |
Statistisk dataanalyse 1 |
7,5 point |
| LLEA10273 |
Fødevarekemi (udbydes første gang i 2011-12) |
7,5 point |
| LKEB10077 |
Biokemi 1 |
7,5 point |
| LBIF10141 |
Mikrobiologi |
7,5 point |
| LLEF10198 |
Sensory and Consumer Science |
7,5 point |
| LLEF10240 |
Råvarekvalitet |
7,5 point |
| LLEB10244 |
Fødevarevidenskabsteori |
7,5 point |
|
Menneskets fysiologi (KU-SCIENCE) |
7,5 point |
| LLEB10214 |
Tema: Sundhed og livskvalitet |
15 point |
* Bachelorprojekt kan tages i en blok, eller fordelt over to blokke.
Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt på 15 point. Hovedvejleder på bachelorprojektet kan være ansat på Det Biovidenskabelige Fakultet eller DTU. Grundpakkekurser, fagpakkekurser og bachelorprojekt (ialt hhv. 147,5 og 150 point afhængig af fagpakke) udgør de konstituerende fagelementer på uddannelsen. Resten er valgfrie point.
De valgfri kurser kan vælges mellem kurser på DTU og KU.
Studerende bør være opmærksomme på, at kurset Sygdomslære og farmakologi er en forudsætning for optagelse på kandidatuddannelsen klinisk ernæring. Studerende med fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring, der ønsker optagelse på klinisk ernæring, skal derfor sørge for at tilvælge dette kursus, idet kurset ikke er en del af fagpakken.
2.2 Førsteårsprøven
Førsteårsprøven er bestået når følgende kurser er bestået:
| LMAB10066 |
Matematik og databehandling |
7,5 point |
| LFYA10040 |
Fødevarefysik |
7,5 point |
| LKEA10108 |
Almen kemi for biovidenskab |
7,5 point |
| LKEA10109 |
Organisk kemi for biovidenskab |
7,5 point |
| LLEB10297 |
Introduktion til menneskets ernæring |
7,5 point |
| LKEA10089 |
Fødevaregrundkursus |
7,5 point |
2.3 Deltagerbegrænsning på fagpakke
Det maksimale deltagerantal på fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring er 50. Hvis der er flere tilmeldte på fagpakken, tildeles pladserne til de studerende med højest simpelt gennemsnit i flg. kurser:
| LMAB10066 |
Matematik og databehandling |
| LFYA10040 |
Fødevarefysik |
| LKEA10108 |
Almen kemi for biovidenskab |
| LKEA10109 |
Organisk kemi for biovidenskab |
| LLEB10297 |
Introduktion til menneskets ernæring |
Gennemsnittet er et simpelt gennemsnit, der først udregnes, når resultatet af den sidste reeksamen foreligger (sidste reeksamen er i mellemugen efter blok 4.)
Studerende, der vælger en anden fagpakke end "fødevarer, sundhed og ernæring", kan godt kvalificere sig til at blive optaget på kandidatuddannelserne i klinisk ernæring, Human Nutrition eller Gastronomy and Health, men de er ikke sikret en plads (se kapitel 3).
2.4 Fødevareingeniør
For at blive fødevareingeniør, skal den studerende have:
- Fulgt fagpakken fødevarer, kvalitet og teknologi
- Bestået LLEF10232 International Food Legislation and Quality Management - 7,5 point
- Fulgt et godkendt kompetencegivende praktikforløb.
Bacheloruddannelsen er på 180 point. Hvis den studerende ønsker, at tage det kompetencegivende praktikforløb, skal den studerende opnå 210 point (180 + 30). Den kompetencegivende praktik kan ikke indgå som valgfri point på bacheloruddannelsens 180 point, eller på andre uddannelser.
Efter bestået praktikforløb skal den studerende færdiggøre bacheloruddannelsen som fødevareingeniør, idet praktik ikke kan indgå på bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab eller på andre bacheloruddannelser. Det er ikke tilladt at flytte tilbage på bacheloruddannelsen efter bestået praktikforløb.
For at komme i praktik skal den studerende have bestået alle obligatoriske kurser på 1. og 2. år. Disse krav sikrer at de studerende har de optimale forudsætninger for at få mest muligt ud at praktikken.
Der findes fire typer af praktik, der er godkendt som kompetencegivende praktik:
- Fødevareingeniørpraktik (DTU). Kontaktperson: Lektor , BioCentrum-DTU, Lokal: 45252962
- LLEA10281 Kødindustripraktik
- LLEA10282 Mejeripraktik
- LLEA10283 Bryggeripraktik
2.4.1 Dispensation fra det kompetencegivende praktikforløb
Studerende med afsluttet uddannelse som mejerist, mejeritekniker, procesteknolog, levnedsmiddeltekniker, slagter og eller laborant/bioanalytiker er fritaget fra den obligatoriske praktik for at opnå blive fødevareingeniør.
Ydermere er studerende med afsluttet uddannelse som mejerist, mejeritekniker eller procesteknolog med mejerispeciale fritaget fra den obligatoriske praktik for at blive mejeringeniør, og studerende med afsluttet uddannelse som levnedsmiddeltekniker/procesteknolog eller som slagter er fritaget fra den obligatoriske praktik for at blive kødindustriingeniør.
Studerende med andre praktiske fødevarerelevante kvalifikationer, der måtte ønske at blive fritaget for praktik, må søge studienævnet om dette.
Studerende, der ønsker dispensation fra den kompetencegivende praktik, skal indsende dokumentation til Uddannelse og Studerende, for at en af ovenstående uddannelser er bestået.
Kapitel 3. Optagelse på kandidatuddannelse
3.1 Adgangskrav
3.1.1 Fødevarevidenskab med fagpakken fødevarer, kvalitet og teknologi
Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab med fagpakken fødevarer, kvalitet og teknologi giver ret til direkte optagelse på:
Master of Science in Food Science and Technology.
Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab med fagpakken fødevarer, kvalitet og teknologi er desuden adgangsgivende til følgende kandidatuddannelser uden krav om specifikke kurser:
Master of Science in Agricultural Development
Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab med fagpakken fødevarer, kvalitet og teknologi kan også give adgang til følgende kandidatuddannelse afhængig af valgfag:
Master of Science in Gastronomy and Health.
Det fremgår af kandidatstudieordningen, hvilke kurser bacheloruddannelsen skal indeholde for at give adgang til den pågældende kandidatuddannelse.
3.1.2 Fødevarevidenskab med fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring
Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab med fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring giver ret til direkte optagelse på følgende kandidatuddannelser:
Master of Science in Gastronomy and Health
Master of Science in Human Nutrition
Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab med fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring er desuden adgangsgivende til følgende kandidatuddannelser uden krav om specifikke kurser:
Master of Science in Agricultural Development
Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab med fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring kan også give adgang til følgende kandidatuddannelse afhængig af valgfag:
Kandidatuddannelsen i klinisk ernæring
Det fremgår af kandidatstudieordningen, hvilke kurser bacheloruddannelsen skal indeholde for at give adgang til den pågældende kandidatuddannelse.
Mette Woetmann Nielsen, - siden er sidst opdateret d.21. maj 2012