Bacheloruddannelsen i landskabsarkitektur
Uddannelsen er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser med universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen hører under Naturvidenskabsstudienævnet. Uddannelsen giver ret til den danske betegnelse bachelor (BSc) i landskabsarkitektur, og den engelske betegnelse Bachelor of Science (BSc) in Landscape Architecture.
Kapitel 1. Uddannelsens formål og kompetenceprofil
1.1 Uddannelsens formål
Bacheloruddannelsen i landskabsarkitektur har til hovedformål at uddanne bachelorer, der
- har grundlæggende kundskaber i relation til udvikling, planlægning, formgivning og forvaltning af det fysiske miljø i vores urbane landskaber og det åbne land
- er i stand til at gennemføre projekter indenfor byplanlægning og landskabsarkitektur, herunder analysere problemstillinger, foreslå strategier og løsninger, og kommunikere disse til andre på en måde så de kan indgå i en politisk proces.
1.2 Uddannelsens overordnede profil
Bacheloruddannelsen i landskabsarkitektur har en fælles grundfaglig profil og en specialiseret faglig profil inden for to hovedområder. I den fælles profil ligger grundlæggende kundskaber om byers og landskabers naturgrundlag og økologi, om menneskers forvaltning af naturressourcer, om byers og landskabers historiske udvikling og landskabsarkitekt- og byplanfagets udøvelse, samt om fagets videnskabsteori. Tillige indøves grundlæggende metoder inden for problemanalyse, samt udarbejdelse og præsentation af løsningsforslag i relation til udvikling af det fysiske miljø i by og landskab. Uddannelsen har fokus på byers og landskabers funktion, æstetik og bæredygtighed. Undervisningen er i overvejende grad problemorienteret og projektbaseret.
Inden for denne overordnede profil tilbydes følgende faglige specialiseringsprofiler:
- Fagpakken landskabsdesign (Landscape Design) har fokus på at kvalificere den studerende til at udarbejde og præsentere landskabsarkitektoniske forslag. Ved forslagsstillelse forstås her programmering, planlægning, projektering og forvaltning af byrum, haver, parker og andre rekreative områder samt indpasning af bebyggelse og anlæg i det åbne land f.eks. veje, vindmøller, råstofgrave og skovrejsning. Projektarbejde på tegnesalen er den gennemgående stamme i hele studieforløbet.
- Fagpakken bydesign (Urban Design) har fokus på planlægning, udvikling og forvaltning af byer og bynære landskaber. Projektarbejde med analyse, forslagsstillelse og præsentation suppleres med grundviden om byudvikling, planlægningsmetoder og –redskaber, kommuneplanlægning samt planjura.
1.3 Uddannelsens erhvervssigte
Bacheloruddannelsen sigter mod et videre kandidatuddannelsesforløb som især vil kvalificere til arbejdsfunktioner inden for design og fysisk planlægning, projektering, forvaltning, rådgivning, forskning og undervisning. Hertil kommer bypolitik for fagpakken bydesign og projekteringh for fagpakken landskabsdesign. Arbejdspladser vil være at finde på landskabsarkitekt, arkitekt- og byplantegnestuer, i rådgiverfirmaer, hos bygherrer, i kommunernes økonomi- og planafdelinger, i park- og naturforvaltninger, i regionsråd, ministerier, EU samt i interesseorganisationer i ind- og udland. Endvidere giver uddannelsen mulighed for at drive privatkonsulentvirksomhed inden for fx by- og landskabsdesign.
1.4 Uddannelsens kompetenceprofil
I løbet af bacheloruddannelsen skal de studerende opnå nedenstående viden, færdigheder og kompetencer indenfor uddannelsens fagområder. De studerende vil desuden opnå yderligere kvalifikationer gennem valgfri kurser og andre studieaktiviteter.
Efter endt uddannelse skal bachelorer i landskabsarkitektur kunne:
1.4.1 Viden
-
Reflektere over landskabsarkitektur og bydesign som fag
-
Referere grundlæggende træk i fagets historie, teori og metoder.
-
Reflektere over sammenhænge med samfundets kulturelle, sociale og økonomiske udvikling i øvrigt.
-
Beskrive grundlæggende principper for samspillet mellem naturen (klima, jordbund, levende organismer), byen og mennesket
-
Beskrive og reflektere over danske økosystemers karakteristika, afhængighed af og påvirkning af miljøfaktorer
-
Beskrive og reflektere over sammenhænge i en lokalitets geologiske dannelse, geomorfologi, jordbundsart og processer, naturlige plantevækst og dyrkningsbetingelser
-
Beskrive større plantesamfund og reflektere over vilkår for deres etablering og drift
-
Identificere vigtigste danske plantearter og vegetationstyper samt kende de almindeligste kulturplantyer som anvendes i det urbane landskab
1.4.2 Færdigheder
-
Foretage teoretisk og empirisk baseret analyse af problemstillinger, herunder kunne udarbejde en klar problemformulering
-
Bruge passende analysemetoder, herunder indsamling, behandling og analyse af statistiske, geografiske, sociale aspekter eller rumligt/arkitektoniske forhold
-
Anvende den arkitektfaglige terminologi og arkitektfaglige arbejdsmetoder og virkemidler, som knytter sig til genstandsfeltete omfattet af landskabsarkitektur og bydesign
-
Foreslå strategier for og formgivning af det fysiske miljø i relation til de gennemførte analyser
-
Vurdere økologikse og plante-jordvidenskabelige muligheder i forbindelse med løsninger af by- og landskabsarkitektoniske opgaver
-
Gennemføre et byudviklings-, planlægnings- eller landskabsarkitekturprojekt fra problemformulering til evaluering
-
Søge relevante faglige informaitonskilder, være kildekritisk, citere rigtigt og udforme en korrekt litteraturliste efter akademiske normer
-
Præsentere analyser og løsningsforslag til andre, grafisk, skriftligt og mundtligt samt indgå i en dialog om dem
-
Anvende IT i alle relevante arbejdsprocesser
1.4.3 Kompetencer
-
Reflektere over betydningen af udøvelse af erhvervet i et bredere samfundsmæssigt og etisk perspektiv
-
Diskutere problemstillinger knyttet til menneskets udnyttelse af naturressourcerne, herunder bæredygtighedsbegrebet
-
Medvirke i demokratiske beslutningsprocesser
-
Tage vare på den menneskelige og den økonomiske dimension i udviklingen af det fysiske miljø
-
Arbejde selvstændigt og tage ansvar for egen videnskabelig og faglig praksis
-
Forholde sig konstruktivt til andres arbejde, viden, holdninger og kultur
-
Gennemføre projekter i teams og fungere i et fagligt eller tværfagligt miljø på en arbejdsplads eller i en studiesammenhæng
-
Tilegne sig ny viden og reflektere over egen læring
Bachelorer, der har gennemført fagpakken landskabsdesign, skal endvidere kunne:
1.5.1 Viden
-
Beskrive og reflektere over egenskaber ved og anvendelsesmuligheder af materialer, elementer og konstruktioner relevante for landskabsarkitektoniske opgaver som terrænbehandling
-
Beskrive centrale vidensområder for og reflektere over projektering af landskabsarkitektoniske opgaver, herunder de relevante IT-redskaber
-
Kende træ- og buskarter samt urter, græsser og sporeplanter, der anses for vigtige i nordeuropæisk landskabsarkitektur
1.5.2 Færdigheder
-
Anvende planter og vegetationstyper i landskabsarkitektur
-
Anvende jord, belægninger, terrænkonstruktioner, vand og belysning i landskabsarkitektur
-
Kommunikere og diskutere principper for løsning af landskabsarkitektopgaver m.h.t. opgavens funktionelle, tekniske, biologiske og æstetiske aspekter
-
Bestemme en stængelplantes slægt og art
Bachelorer, der har gennemført fagpakken bydesign, skal endvidere kunne:
1.6.1 Viden
-
Beskrive demografiske, økonomiske, politiske og kulturelle drivkræfter for byudvikling samt elementer af den fysiske planlægnings idé- og kulturhistorie
-
Beskrive og reflektere over politiske og planlægningsmæssige instrumenter til byudvikling
-
Kende byplanfaglige analysemetoder samt kvalitet og analysemuligheder i statistiske, geografiske og kvalitative data
-
Beskrive det danske plansystem samt de grundlæggende juridiske principper af relevans for landskabs- og byplanlægning
1.6.2 Færdigheder
-
Anvende kommune- og lokalplanredskaber samt miljølovgivningen i projektarbejde om fysisk planlægning
-
Anvende relevante analysemetoder og planlægningsredskaber
-
Kommunikere og diskutere principper for løsning af byplanlægningsopgaver mht. opgavens strategiske funktionelle, tekniske biologiske og æstetiske aspekter
Kapitel 2. Uddannelsens indhold
2.1 Indhold
Grundpakke
|
|
De mørke felter er den obligatoriske grundpakke |
Uddannelsen er normeret til 180 point. Bacheloruddannelsen består af en grundpakke på 60 point, som strækker sig over første studieår. Efter 1. studieår skal man vælge én af de to fagpakker på hver 60 point. Fagpakkekurserne fordeler sig på 2. og 3. studieår. Der er 45 valgfrie point. Bachelorprojektet er på 15 point.
Grundpakken består af følgende kurser:
| LNAB10039 |
Plan og design |
30 point |
| LNAB10040 |
Naturgrundlaget 1 - Den levende jord |
15 point |
| LNAA10092 |
Naturgrundlaget 2 - Vegetation og økologi |
15 point |
Fagpakken landskabsdesign
Fagpakken i landskabsdesign ser sådan ud:
| |
De mellemfarvede felter viser fagpakken i landskabsdesign |
| |
De lyse felter er de valgfrie kurser |
| LPLB10363 |
Have- og landskabsplanters botanik |
7,5 point |
| LNAB10018 |
Tema: Planter og teknologi i landskabsarkitektur |
30 point |
| LFKB10272 |
Fagets videnskabsteori - landskabsarkitektur og bydesign |
7,5 point |
| LFKB10283 |
Bachelorerhvervsprojekt, landskabsarkitektur |
15 point |
Fagpakken bydesign
Fagpakken i bydesign ser sådan ud:
| |
De mellemfarvede felter viser fagpakken i landskabsdesign |
| |
De lyse felter er de valgfrie kurser |
| LOJF10260 |
Miljø- og planlovgivning –natur og by |
7,5 point |
| LNAF10056 |
Byplananalyse |
7,5 point |
| LNAB10058 |
Byplan - projekt |
7,5 point |
| LNAF10061 |
Bypolitik |
7,5 point |
| LNAB10085 |
Byplan |
7,5 point |
| LFKB10272 |
Fagets videnskabsteori - landskabsarkitektur og bydesign |
7,5 point |
| LFKB10283 |
Bachelorerhvervsprojekt, landskabsarkitektur |
15 point |
Bachelorstuderende i landskabsarkitektur kan uden forhåndsgodkendelse tilmelde sig SLING-kurser på Skovskolen gennem til at indgå som valgfrie point i uddannelsen.
Bacheloruddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt (15 point) og et bachelorerhvervsprojekt (15 point). Grundpakkekurser (60 point), fagpakkeaktiviteter (60 point) og bachelorerhvervsprohjekt (15 point) samt bachelorprojekt (15 point) udgør de konstituerende fagelementer i uddannelsen.
2.2. Førsteårsprøven
Førsteårsprøven er på 45 point og udgøres af kurserne LNAB10039 Plan og design (30 point) og LNAA10092 Naturgrundlaget 2 - vegetation og økologi (15 point). Førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af 2. studieår, for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen. For studerende optaget før 1. september 2010 gælder, at førsteårsprøven er på 30 point og udgøres af kurset LNAB10039 Plan og design (30 point). Studerende optaget før 2011, som ikke har bestået kurset LNAA10092 Naturgrundlaget 2 (7,5 point) skal søge om .
2.3 Deltagerbegrænsning på fagpakker
Det maksimale deltagerantal på hver fagpakke er 45. Hvis der er flere tilmeldte på en fagpakke, sker fordelingen på grundlag af karaktergennemsnittet i de kurser der indgår i grundpakken.
2.4 Bachelorprojekt og bachelorerhvervsprojekt, landskabsarkitektur
Bacheloruddannelsen afsluttes 3. år i blok 3 og 4 med dels et bachelorprojekt, dels et bachelorerhvervsprojekt, landskabsarkitektur. Som en del af bachelorerhvervsprojektet indgår ophold hos en bachelorerhvervsprojektvært, der skal være godkendt af KU. Bachelorprojektet kan endvidere udarbejdes hos samme vært. Både bachelorprojekt og bachelorerhvervsprojekt er obligatoriske, og svarer begge til 15 point.
Formålet med bachelorprojekt og bachelorerhvervsprojekt er dels at uddybe den studerendes forståelse for den praktiske anvendelse af de hidtil opnåede kompetencer, dels at gøre den studerende bekendt med arbejdsgangen på en virksomhed/institution, der foretager landskabs- og bydesignfagligt arbejde.
Bachelorprojektet er på 15 point - bedømmes efter 7-trins-skalaen.
Bachelorprojektet skal opfylde én af følgende betingelser:
-
være en planlægningsopgave og/eller formgivningsmæssig opgave
-
behandle et fagligt emne tematisk
-
behandle et videnskabeligt problem med relevans for landskabsarkitektfaget
Overgangsordning 2010-2011
Studerende optaget før 1. september 2011, som har fagpakken landskabsdesign, skal som tidligere bestå både LNAA10092 Naturgrundlaget 2: Vegetation og økologi og LPLB10363 Have- og landskabsplanters botanik.
Studerende optaget for 1. september 2011, som ikke har bestået Fagets Videnskabs teori - landskabsarkitektur og bydesign og /eller Naturgrundlaget 2 skal kontakte Camilla Volden Van
Kapitel 3. Optagelse på kandidatuddannelse
3.1. Adgangskrav
3.1.1 Landskabsarkitektur
Bacheloruddannelsen i landskabsarkitektur med såvel fagpakken landskabsdesign som fagpakken bydesign giver ret til direkte optagelse på Master of Science in Landscape Architecture.
Bacheloruddannelsen i landskabsarkitektur med såvel fagpakken landskabsdesign som fagpakken bydesign er desuden adgangsgivende til følgende kandidatuddannelse uden krav om specifikke kurser:
Master of Science in Agricultural Development
Bacheloruddannelsen i landskabsarkitektur med fagpakken landskabsdesign som fagpakken bydesign kan også give adgang til følgende kandidatuddannelser afhængig af valgfag:
Master of Science in Forest and Nature Management
Kandidatuddannelsen i landskabsforvaltning
Det fremgår af kandidatstudieordningen, hvilke kurser bacheloruddannelsen skal indeholde for at give adgang til den pågældende kandidatuddannelse.
Camilla Volden Van, - siden er sidst opdateret d.21. december 2011