Kandidatuddannelsen i Veterinærmedicin

Udbydes sidste gang med studiestart 1. september 2011

 

Uddannelsen er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen hører under Veterinærstudienævnet.

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.med.vet. (candidatus/candidata medicinae veterinariae). På engelsk: Doctor of Veterinary Medicine (DVM).

 

Kapitel 1. Uddannelsens formål og kompetenceprofil

1. 1 Uddannelsens formål

Kandidatuddannelsen i veterinærmedicin skal give kandidaten kompetence til at kunne bestride funktioner inden for det veterinærvidenskabelige arbejdsfelt.

Målet er, at kandidaten:

• opnår kompetence til at diagnosticere og behandle syge dyr, herunder dyr med smitsomme sygdomme, at forebygge sygdomme, at foretage diagnostisk laboratoriearbejde, og at varetage fødevarekontrol, fødevare- og miljøhygiejniske funktioner samt andre erhvervsfunktioner, hvor veterinærvidenskabelig kompetence er relevant
• er i stand til selvstændigt at vedligeholde og udvikle sin faglige kompetence, uanset hvilket veterinærvidenskabeligt område kandidaten senere kommer til at beskæftige sig med
• er i stand til at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for veterinære erhvervsfunktioner
• har en bred forståelse af naturvidenskab og veterinærvidenskab i erhvervs- og samfundsmæssige sammenhænge, blandt andet i forhold til etiske og miljømæssige spørgsmål

Den, der består kandidatuddannelsen i veterinærvidenskab, har adgang til at ansøge Fødestyrelsen om autorisation som dyrlæge i henhold til gældende lovgivning.

 

1.2 Uddannelsens overordnede profil

Uddannelsen er bygget op af en række obligatoriske fag, en række differentieringer, og kandidatspecialet.

I de obligatoriske fag skal kandidaten særligt opnå kundskaber inden for speciel patologi, fjerkræsygdomme, fiskesygdomme, mindre husdyrs medicinske og kirurgiske sygdomme, store husdyrs medicinske og kirurgiske sygdomme, kirurgisk teknik, klinisk patologi, reproduktion, obstetrik, retsmedicin og praktisk kødkontrol. I de obligatoriske fag er der desuden indlagt et obligatorisk valgfag, der er kombineret med differentieringerne inden for henholdsvis fødevaresikkerhed, sundhed og sygdom hos produktionsdyr, biomedicin, hestesygdomme eller mindre husdyrs sygdomme.

Uddannelsen udbydes i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU), primært Veterinærinstituttet.

 

1.3 Uddannelsens erhvervssigte

Veterinære erhvervsfunktioner er typisk inden for klinisk praksis, fødevare- og miljøsikkerhed, offentlig administration, undervisning, forskning, og diagnostisk laboratoriearbejde

 

1.4 Uddannelsens kompetenceprofil – generel kompetenceprofil gældende for alle kandidater i veterinærmedicin

I løbet af kandidatuddannelsen er det uddannelsens sigte, at de studerende som minimum opnår viden, færdigheder og kompetencer inden for uddannelsens obligatoriske fag og fagområder. Derudover opnår de studerende ved gennemførelse af en ud af fem differentieringer yderligere viden, færdigheder og kompetencer inden for den pågældende differentierings fokusområde.

 

Den veterinærmedicinske kandidat skal kunne:

1.4.1 Viden

• Resumere og henvise til relevant veterinær lovgivning og udforme af juridiske dokumenter
• Ud fra gældende lovgivning forklare praktisk kødkontrol og hygiejnisk tilsyn
• Beskrive produktionsformer og -systemers betydning i forhold til velfærd, sygdom/sundhed , opdræt, sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse, kvalitetssikringsprogrammer og zoonoseforebyggelse
• Beskrive betydningen af fodring, opstaldning, staldmiljø og management for sundhedsstyring i primærproduktionen
• Forklare årsag, diagnostik, forebyggelse og behandling af i Danmark almindeligt forekommende medicinske og kirurgiske lidelser hos husdyr, samt ondartede smitsomme sygdomme og zoonoser
• Forklare sundhedsundersøgelser, profylakseprogrammer, sundhedsprogrammer ernæringsrådgivning
• Beskrive praksisegnede klinisk patologiske analyser og deres anvendelse i klinisk arbejde
• Forklare usikkerhed ved diagnostik og prognostik
• Forklare betydningen af obduktion og hygiejne ved obduktion, begrunde valg af materiale til yderligere undersøgelse, forklare sammenhængen mellem ætiologi og læsionstype, samt bedømme patologiske forandringer i organer og væv for almindeligt forekommende sygdomme hos huspattedyr i Danmark
• Beskrive samspillet mellem forbrugerholdninger og primærproduktion
• Forklare diagnostik og håndtering af anmeldepligtige og andre smitsomme sygdomme og zoonoser
• Reformulere teorier, principper og forskningsresultater til selvstændig hypotese- og teoridannelse

1.4.2 Færdigheder

• Anvende veterinærrelevant lovgivning
• Foretage klinisk undersøgelse af og drægtighedsdiagnostik hos de i Danmark almindelige huspattedyr
• Anvende principper og metoder indenfor praktisk kødkontrol og hygiejnisk tilsyn
• Foretage obduktion og bedømme de samlede sektionsfund og ud fra disse og relaterede data foretage sygdomsdiagnostik og rådgive, herunder opstille forslag til problemløsning
• Anvende kliniske, klinisk patologiske og parakliniske metoder, principper, analyser og begreber i diagnostik, behandling, monitorering, forebyggelse af medicinske, kirurgiske, reproduktionsmæssige og obstetriske lidelser, samt ondartede smitsomme sygdomme og zoonoser, i almen dansk familiedyrspraksis, hos produktionsdyr, store familiedyr og store eksotiske hobbydyr
• Rådgive dyreejere og husdyrproducenter om dyrevelfærdsmæssig, sundhedsmæssig og økonomisk betydning af veterinære anbefalinger
• Benytte det kliniske og patologiske fagsprog, og følge korrekt procedure for henvisning af patienter
• Bedømme en patients behov for anæstesi og smertebehandling og udføre standardanæstesi hos familiedyr
• Anvende principper for håndtering af usikkerhed ved diagnostik og prognostik
• Kommunikere sin faglige viden klart og nuanceret, såvel skriftligt som mundtligt, til forskellige målgrupper
• Søge relevant videnskabelig litteratur, være kildekritisk, analysere og kritisk vurdere litteraturen og anvende informationerne i sin forskning

1.4.3 Kompetencer

• Formulere sig fagligt objektivt i handels-, dyreværns- og forsikringssager iht. gældende regler
• Varetage veterinære rettigheder og forpligtelser
• Foretage diagnostik, terapi, forebyggelse af sygdomme hos og eutanasi af husdyr
• Styre komplekse og uforudsigelige arbejds- og udviklingssituationer inden for uddannelsens beskæftigelsesområder
• Ansøge om autorisation som dyrlæge iht. gældende lovgivning
• Arbejde tværfagligt og interdisciplinær med andre, herunder diskutere løsninger og finde konsensus
• Selvstændigt bedømme og strukturere egne læringsprocesser og tage ansvar for egen faglig udvikling med henblik på livslang læring

1.5 Efter gennemførelse af differentieringen biomedicin skal den veterinærmedicinske kandidat endvidere kunne

1.5.1 Viden

• Beskrive bioimaging, pro- og eukaryotgenomer, samt metoder til at analysere genomer.
• Forklare moderne metoder og principper inden for mikrobiel, parasitær og klinisk patologisk diagnostik
• Forklare grundlæggende principper i den biomedicinske forskning og af anvendelse af såvel dyr, som in vitro metoder til forskning og produktudvikling
• Beskrive generelle statistiske love, principper, metoder, begreber og udtryk til planlægning af eksperimentelt arbejde, inferens metoder, og risikoanalyse

1.5.2 Færdigheder

• Foretage genomanalyse og bioimaging under vejledning
• På basalt niveau anvende moderne metoder og principper inden for mikrobiel, parasitær og klinisk patologisk diagnostik
• Anvende principper og metoder i den biomedicinske forskning og af anvendelse af dyr og in-vitro metoder.
• Anvende statistiske beregnings- og inferensmetoder, herunder planlægning og udførelse af eksperimentelt arbejde.

1.5.3 Kompetencer

• Reflektere over anvendelsesmulighederne for molekylær genetiske metoder og bioimaging analyse
• Bedømme resultater af metoder og principper inden for mikrobiel, parasitær og klinisk patologisk diagnostik
• Diskutere krav til kvalitetssikring af metoder med sigte på senere anvendelse i diagnostiske laboratorier
• Diskutere anvendelse af såvel dyr som in-vitro metoder til forskning og produktudvikling
• Opfylde Europarådets krav til indehavere af dyreforsøgstilladelser.

1.6 Efter gennemførelse af differentieringen fødevaresikkerhed skal den veterinærmedicinske kandidat endvidere kunne

1.6.2 Viden

• Forklare funktionen som besætningsdyrlæge jvnf. gældende bekendtgørelser om sundhedsrådgivning
• Forklare de komparative aspekter af principperne for sundhedsstyring
• Beskrive almindeligt forekommende smitstoffer og toksiner i primærproduktionen, til mikroorganismers og kemiske stoffers skæbne i det eksterne miljø samt deres betydning for menneskers og dyrs sundhed.
• Beskrive redskaber til problemidentifikation og problemløsning i relation til fødevaresikkerhed.
• Forklare fødevaresikkerhed i den samlede produktionskæde.

1.6.3 Færdigheder

• Gennemføre fødevaresikkerhedsmæssige vurderinger af produktionsenheder, f.eks. en besætning
• Anvende principper og metoder for fødevaresikkerhedsmæssige problemidentifikationer og -udredning

1.6.3 Kompetencer

• Diskutere resultaterne af sundheds- og produktionsorienterede analyser af produktionsenheder i konkret helhedsorienteret rådgivning af beslutningstagere vedrørende fødevaresikkerhed under hensyn til lovgivningsmæssige og etiske begrænsninger
• Bedømme de sundhedsmæssige aspekter af husdyrproduktion og betydningen af natur- og samfundsskabte produktionsbegrænsninger ud fra forskellige værdisæt.
• Reagere på fødevaremæssige problemstillinger, herunder foreslå korrigerende handlinger på baggrund af opstillede løsningsmodeller samt diskutere resultaterne i forbindelse med rådgivning af beslutningstagere i produktionsenhederne.
• Bedømme hvorvidt eksisterende og nye kontrolstrategier samt handlingsplaner er hensigtsmæssige til opfyldelsen af gældende bestemmelser.

1.7 Efter gennemførelse af differentieringen hestesygdomme skal den veterinærmedicinske kandidat endvidere kunne

1.7.1 Viden

Den studerende skal kunne

• Beskrive IT-relaterede fodringsprogrammer og til fodring og reproduktion
• Beskrive rammerne for hestehold i Danmark, til almindelig praksisdrift, og til dansk lovgivning om udøvelse af dyrlægegerning i hestepraksis samt de specielle problemstillinger, der knytter sig til handel og forsikring af heste
• Forklare almindeligt anvendte træningsprincipper
• Henvise til begrebet evidence based medicine.
• Reflektere over forskelle mellem hestens basale behov og menneskeskabte behov, herunder velfærdsaspekter af opstaldning, transport, konkurrence samt almindelig brug.
• Reflektere over lovgivningsmæssige aspekter i relation til hestevelfærd.

1.7.2 Færdigheder

Den studerende skal kunne

• Anvende veterinærkliniske og parakliniske principper og metoder mhp. fodring og brug af, samt undersøgelse og behandling af heste.

1.7.3 Kompetencer

Den studerende skal kunne

• Diskutere relevante aspekter af hestemanagement og kunne iværksætte handlingsplaner for behandling og forebyggelse af populationsorienterede sygdomme.
• Anvende principper og metoder fra avanceret veterinær klinisk praksis, hospitalsdrift og klinisk forskning med henblik på at visitere, diagnosticere, udrede, behandle, prognosticere og forebygge sygdomme/sygdomskomplekser hos både den enkelte hest som i hestepopulationer/besætninger, såvel i det daglige arbejde som i vagtsituationer
• Anvende reproduktionsmæssige principper og metoder

1.8 Efter gennemførelse af differentieringen sundhed og produktion hos produktionsdyr skal den veterinærmedicinske kandidat endvidere kunne

1.8.1 Viden

Den studerende skal kunne

• Forklare funktionen som besætningsdyrlæge jvnf. gældende bekendtgørelser om sundhedsrådgivning
• Forklare de komparative aspekter af principperne for sundhedsstyring
• Beskrive produktionsstyring-metoder, sundhedsøkonomiske metoder og metoder til kvantitativ analyse af besætningsdata

1.8.2 Færdigheder

Den studerende skal kunne

• Gennemføre sundheds- og produktionsorienterede analyser af produktionsenheder
• Udmønte resultaterne heraf i konkret helhedsorienteret rådgivning af beslutningstagere i produktionsenhederne
• Anvende principper for sundheds- og produktionsorienterede analyser i forskellige produktionsenheder, herunder anvende principper for prioritering af de anbefalinger der kan udledes af analyser og dialog med beslutningstagere

1.8.3 Kompetencer

Den studerende skal kunne

• Diskutere resultaterne af besætningsanalyser og udmønte dem i konkret helhedsorienteret rådgivning af beslutningstagere i produktionsenhederne under behørig hensyntagen til begrænsninger givet af lovgivning og etik.
• Bedømme de sundhedsmæssige aspekter af husdyrproduktion og betydningen af natur- og samfundsskabte produktionsbegrænsninger ud fra forskellige værdisæt.

1.9 Efter gennemførelse af differentieringen mindre husdyr skal den veterinærmedicinske kandidat endvidere kunne

1.9.1 Viden

• Forklare klinisk undersøgelse, problemorienteret udredning, klinisk patologiske og andre parakliniske diagnostiske metoder herunder resultater og fortolkning, kliniske beslutningsprocesser, patofysiologiske mekanismer, behandling, management og opfølgning i moderne specialiseret smådyrspraksis
• Forklare særligt relevante zoonotiske sygdomme i specialiseret smådyrspraksis.

1.9.2 Færdigheder

• Gennemføre kommunikation, klinisk undersøgelse, problemorienteret udredning, diagnostiske metoder herunder resultater og fortolkning, kliniske beslutningsprocesser, patofysiologiske mekanismer, behandling, management og opfølgning i moderne specialiseret smådyrspraksis

1.9.3 Kompetencer

• Reflektere over betydningen af kontinuert efteruddannelse som dyrlæge i specialiseret smådyrspraksis
• Tage ansvar for og planlægge kontinuert efteruddannelse som dyrlæge i specialiseret smådyrspraksis
• Reflektere over vurdering af evidensbaserede behandlingsprincipper, herunder vurdering og kritik af relevant faglitteratur

1.10.1 Efter gennemførelse af elite forløb ”Animal Research and Health Promotion” skal den veterinærmedicinske kandidat endvidere kunne

1.10.1 Viden

• Reflektere over teori og videnskabsetik I relation til en konkret kontekst indenfor populations-orienterede veterinære forsknings- og udviklingsopgaver
• Reflektere over principper for sygdomspatogenese I populationer, sygdomskontrol, sundhedsfremme, herunder koncepter indenfor risikoanalyse, -management og –kommunikation, kausalitet og dyresundhedsøkonomi

1.10.2 Færdigheder

· Skrive videnskabelige artikler, der er acceptable for publication I videnskabelige tidsskrifter

· Håndtere videnskabelig information samt forsknings- og udviklingsprojekter

· Anvende principper for risikoanalyse, -management og –kommunikation

· Anvende principper for studiedesign (eksperimentelle og observationelle)

· Anvende avancerede statistiske modeller og lignende værktøjer egnede til at håndtere sundhedsrelaterede data

· Anvende principper for populations-sundhed og management, herunder tolkning af resultater fra diagnostiske laboratorier, dyresundhedsøkonomiske værktøjer og beslutningssystemer samt applikation af simuleringsmodeller

 

1.10.3 Kompetencer

• Bidrage væsentligt til forsknings- og udviklingsprojekter, herunder studiedesign, -planlægning og –gennemførelse samt analyse af dyrepopulationer på en etisk og videnskabelig måde
• Bidrage væsentligt til udfærdigelse af videnskabelig artikel, der kan publiceres og implementeres
• Bidrage aktivt til praksis-orienterede forsknings- og udviklingsopgaver, der bidrager til beslutningsstøtte, innovation og forsknings indenfor sundhedsfremme i dyrerelaterede populationer i højteknologiske kommercielle kontekster

Kapitel 2. Uddannelsens indhold

2.1 Indhold

Uddannelsen er normeret til 150 point. Uddannelsen består af en række obligatoriske fag, der tilsammen udgør uddannelsens særlige identitet og kompetenceprofil (97 point). De obligatoriske fag udgøres af Temakurset Klinik og Patologi (81 point), et valgfag (modul 1) på 9 point, samt Kurset Retsmedicin og Kødkontrol (7 point). De valgfri point udgøres af modul 2 på differentieringerne.

 

Det veterinære kandidatspeciale er på 30 point. Studerende optaget før 1. september 2005 skal – i følge den bekendtgørelse de er optaget på (Bek. 863 af 10. oktober 1994) – skrive speciale på 27 point.

 

Da uddannelsen udbydes i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU), primært Veterinærinstituttet betyder det, at hovedansvarlig vejleder for veterinære specialer kan være fra DTU.

 

Klinik og patologi (81 point):

 

LVEK10342	Klinik og patologi – Hygiejneseminar	0,5 point	Udbydes sidste gang 2011/2012
LVEK10364	Klinik og patologi – Fjerkræsygdomme	3 point	Udbydes sidste gang 2012/2013
LVEK10365	Klinik og patologi – Reproduktion	9 point	Udbydes sidste gang 2012/2013
LVEK10366	Klinik og patologi –  Almen klinisk praksis mindre husdyr	15 point	Udbydes sidste gang 2012/2013
LVEK10367	Klinik og patologi – Almen klinisk praksis store husdyr	15 point	Udbydes sidste gang 2012/2013
LVEK10368	Klinik og patologi – Fiskesygdomme	0,5 point	Udbydes sidste gang 2012/2013
	Klinik og patologi Klinik mindre husdyr	13 point	Udbydes sidste gang 2011/2012
	Klinik og patologi Klinik store husdyr	10 point	Udbydes sidste gang 2011/2012
	Klinik og patologi Obstetrik	3 point	Udbydes sidste gang 2012/2013
	Klinik og patologi Speciel patologi	12 point	Udbydes sidste gang 2011/2012

 

Retsmedicin og kødkontrol (7 point):

 

LVEK10379	Retsmedicin og kødkontrol –        praktisk kødkontrol	3 point	Udbydes sidste gang 2013/2014
LVEK10380	Retsmedicin og kødkontrol – retsmedicin	4 point	Udbydes sidste gang 2013/2014

 

Valgfag – differentieringer (23 point pr. differentiering):

Sundhed og produktion hos produktionsdyr:

 

LVEK10352	Dif. sundhed og produktion hos produktionsdyr, modul 1	9 point	Udbydes sidste  gang 2012/2013
LVEK10363	Dif. sundhed og produktion hos produktionsdyr, modul 2	12 point	Udbydes sidste gang 2012/2013

 

Mindre husdyr:

 

LVEK10350	Dif. mindre husdyr, modul 1	9 point	Udbydes sidste gang 2011/2012
LVEK10351	Dif. mindre husdyr, modul 2	23 point	Udbydes sidste gang 2013/2014

 

Hestesygdomme:

 

LVEK10348	Dif. hestesygdomme, modul 1	9 point	Udbydes sidste gang 2012/2013
LVEK10349	Dif. hestesygdomme, modul 2	23 point	Udbydes sidste gang 2013/2014

 

Fødevaresikkerhed:

 

LVEK10346	Dif. fødevaresikkerhed, modul 1	9 point	Udbydes sidste gang 2011/2012
LVEK10347	Dif. fødevaresikkerhed, modul 2	23 point	Udbydes sidste gang 2012/2013

 

Biomedicin:

 

LVEK10394	Biomedicine, module 1	9 point	Udbydes sidste gang 2011/2012
LVEK10344	Dif. biomedicin, modul 2a	9 point	Udbydes sidste gang 2012/2013
LVEK10345	Dif. biomedicin, modul 2ab	14 point	Udbydes sidste gang 2012/2013

 

Modul 1 af alle differentieringer er obligatorisk.

 

Elitemodul:

LVEK10412

Animal Health Research and Health Promotion

23 point

Se regler for tildeling i afsnit 2.3.

 

Link til normeret forløb – skematisk oversigt. 

Hvis den studerende ønsker at have et studieophold i udlandet anbefaler Studienævnet modul 2 på differentieringen

 

2.2. Fordeling på differentieringerne i tilfælde af overtegning:

Fordeling af studerende der er optaget på den veterinære bacheloruddannelse 2005 eller senere:

Fordeling på de enkelte differentieringer sker efter prioriteret ansøgning. I tilfælde af overtegning foretages fordeling i forhold til karaktergennemsnit for den adgangsgivende bacheloruddannelse.

Proceduren er således:

1. Den studerende indsender ansøgning til fordeling på en differentiering. Differentieringerne prioriteres.

2. Ansøgningen og eventuelle bilag indsendes til Udannelse og Studerende til følgende Mail adresse - fristen angives på blanketten. Alle der indsender til ovennævnte mail vil få en bekræftelse på, at ansøgningen er modtaget.

3. Ansøgningerne fordeles i forhold til ansøgernes første prioritet.

4. I tilfælde af overtegning anvendes et ECTS-vægtet karaktergennemsnit ved adgangsgivende bacheloreksamen som fordelingskriterium. Ved karakterlighed foretages lodtrækning. Såfremt en ansøger derved ikke fordeles på sin første prioritering, går vedkommende videre til anden prioritering, osv. Der startes med den differentiering, der har flest ansøgere.

Først fordeles de studerende der har differentieringen som første prioritet. Hvis der er flere studerende end pladser, fordeles de studerende efter karaktergennemsnit.

Hvis der er pladser på differentieringen efter ”førsteprioriteterne” har fået plads, fordeles studerende, der har differentieringen som anden prioritet. Hvis der er flere studerende end pladser, fordeles de studerende efter karaktergennemsnit.

Osv. …..

5. Studerende, der ikke har bestået bacheloruddannelsen kan ikke fordeles på en differentiering.

 

Studerende der optages direkte på kandidatuddannelsen på baggrund af en bacheloruddannelsen uden gennemsnit, vil blive tildelt en plads efter alle 1. prioriteter er fordelt. 

 

Bonusordning

Det er muligt at forhøje karaktergennemsnittet for den adgangsgivende bacheloreksamen, såfremt punkt 1 og 2 opfyldes:

1. Den samlede studietid for den adgangsgivende bacheloruddannelse ikke overstiger 3 år. Bacheloruddannelsen anses for afsluttet på normeret tid, hvis den er færdiggjort senest ved dagen før valg af differentiering. Det betyder bl.a. at studerende der deltager i reeksamen for kurser fra blok 4 samt studerende der først har kunnet forsvare bachelor i september, kan afslutte bacheloruddannelsen uden det opfattes som en forlængelse af bacheloruddannelsen.

2. Den studerende ikke mangler point for at afslutte bacheloruddannelsen

 

Bonuspoint skal optjenes før fristen for fordeling på differentieringerne.

Såfremt ovenstående er opfyldt kan karaktergennemsnittet for den adgangsgivende bacheloruddannelse ganges med faktoren, FAKT. FAKT beregnes som 1 + summen af følgende:

A. 0,03 for studieophold på anden veterinær uddannelsesinstitution - efter optagelsestidspunktet

B. 0,03 for 3 ugers ophold i klinisk praksis – 3 ugers sammenhængende periode

C. 0,03 for 1 års studenterpolitisk arbejde *

D. 0,06 for 3 ugers ophold i klinisk praksis, hvor mere end 75% af tiden er anvendt i

produktionsdyrspraksis – 3 ugers sammenhængende periode

E. 0,06 for 3 ugers ophold i fødevarekontrol, diagnostisk laboratorium eller biomedicinskefaciliteter

– 3 ugers sammenhængende periode

F. 0,01 for praktik kursus i mellemugerne

G. 0,03 for deltagelse i offentligt iværksatte veterinære bekæmpelsesprogrammer svarende til 100 timer

* Følgende aktiviteter er godkendt som studenterpolitisk arbejde:

• En post i VMF’s- sekretaritat
• En post i Veterinær studienævnet
• En post i et af undervisningsudvalgene
• En post i et af DSR’s styrende organer dvs. enten hovedbestyrelsen eller forretningsudvalget
• En post i LIFE’s bestyrelse
• En post i VMR.

FAKT kan maksimalt andrage 1,15, dvs. at karakteren ved den adgangsgivende bacheloruddannelse maksimalt kan ganges med 1,15.

Studieophold på skal være en 3 uges sammenhængende periode dvs. minimum en uge samme praktik sted - inden for samme område (f.eks. klinisk praksis, stordyrspraksis eller fødevarekontrol) og i en sammenhængende periode.

Hvis der er ferie, tæller 1 uge før ferien og 2 uger efter, fortsat, som 3 samlede uger.

 

Den studerende kan opnå point for flere 3- ugersophold i klinisk praksis, stordyrspraksis eller fødevarekontrollen. Dvs. man kan godt gennemføre en aktivitet flere gange og få point, dog maximalt 1.15 point.

 

Den studerende kan opnå point for f.eks. 2 x 3 ugersophold i klinisk praksis, stordyrspraksis eller fødevarekontrollen. Dvs. man kan godt gennemføre en aktivitet to gange og få point for begge gange.

 

Såfremt den studerende ønsker at benytte bonusordningen, afkrydses dette på ansøgningsblanketten, og der indsendes sammen med denne dokumentation for ophold, studenterpolitisk arbejde mv.

Perioden skal være sammenhængende. Der kan ikke optjenes point til bonusordningen ved ophold i klinisk praksis, fødevarekontrol eller diagnostisk laboratorium i undervisningsperioderne. Studerende kan ikke få point, hvis opholdet har været i en orlovsperiode, da man ikke må være studieaktiv under orlov.

Såfremt bonusordningen søges, skal der foreligge skriftlig dokumentation fra opholdsstedet sammen med ansøgningen.

Blanketten på nettet skal benyttes ved ansøgning af bonus. Dokumentationen skal indeholde:

1. Navn og studienummer

2. Angivelse af tidsperiode og samlet tid angivet i uger

3. Beskrivelse af opholdets karakter (studieophold, klinisk praksis, overvejende produktionsdyrspraksis, mv.)

4. Underskrift og stempel fra opholdsstedet.

 

Det er den studerendes eget ansvar, at dokumentationen er komplet og rettidigt indleveret sammen med ansøgningen. Ufuldstændig dokumentation, for sent indleveret dokumentation mv. vil ikke blive inddraget.

Optjening af point kan finde sted frem til dagen for valg af differentiering. Reglerne for bonuspoint, f.eks. dokumentationskravene, er dog stadig gældende.

 

Fordeling for studerende optaget før 1. september 2005:

Beregning af gennemsnit vil ske på baggrund af følgende kurser.

	Eventuelt alternativ
103101 Kemi
103119 Veterinær cellebiologi	LVEA10349 basiskursus - Veterinær cellebiologi
103200 Anatomi	LVEA10386 Veterinært basiskursus – Speciel histologi og embrylogi (bestået/ikke bestået) og LVEA10382 Veterinært basiskursus – Anatomi (13 skala)
103308 Veterinær fysiologi	LVEA10385 Veterinært basiskursus – Fysiologi
103401 Biostatistik (Populationsbiologi)
103402 Genetik (Populationsbiologi)	LVEA10384 Veterinært basiskursus – Basal genetik (13 – skala) og LVEA10373 Veterinært basiskursus – Anvendt genetik (bestået/ikke bestået)
LVEB10344 Mikrobiel fødevaresikkerhed
LVEA10364 Almen patologi	103611 Almindelig patologi
LVEA10378 Virologi	103711 Infektionsmikrobiologi (Virologi og Immunologi) **
LVEA10366 Immunologi	103711 Infektionsmikrobiologi (Virologi og Immunologi) **
LVEA10367 Invertebratzoologi og parasitologi	103712 Infektionsmikrobiologi (Invertebratzoologi og parasitologi) **
LVEA10365 Bakteriologi og mykologi	103713 Infektionsmikrobiologi (Bakteriologi og mykologi) **
LVEB10341 Farmakologi og farmaci	104101 Farmakologi og farmaci
LVEB10343 Klinisk basiskursus

** Hvis kurset (103700 Infektionsmikrobilogi) samlet er bestået vil gennemsnittet indgå i beregningen i stedet for enkeltkurserne LVEA10378, LVEA10366, LVEA10367 og LVEA10365.

De studerende, der er optaget før 1. september 2005, kan som hovedregel ikke benytte bonusreglerne, der er gældende for studerende optaget på bacheloruddannelsen 1. september 2005 eller senere.

 

Hovedregler vedrørende fordeling af plads på differentiering

Tildeling af plads på differentiering sker efter særlig procedure.

Når den studerende er tildelt en plads på en differentiering, er denne plads bindende.

Modul 1 af den tildelte differentiering skal følges, idet dette modul er et obligatorisk kursus.

Framelding fra modul 2 kan kun ske efter dispensation fra studienævnet.

Den studerende kan kun tilmelde sig differentieringerne en gang – afvigelser herfra kræver dispensation fra studienævnet.

 

Undtagelser fra hovedreglerne

Orlov

Studerende, der skal have orlov, beholder den tildelte plads.

Hvis den studerende tager orlov, kan studienævnet dog ikke garantere, at den studerende kan afslutte sit studie på normeret tid (tillagt tiden der afholdes orlov).

 

Afmelde sin deltagelse i den tildelte differentiering

Hvis den studerende af vægtige årsager ønsker at afmelde deltagelsen i en differentieringen, skal studienævnet søges. Det er i den forbindelse et krav, at den studerende begrunder sit fravalg og vedlægger et forslag til afslutning af uddannelsen.

 

Alternativ afvikling af differentiering - modul 2

Hvis den studerende ønsker at afvikle modul 2 som alternativ differentiering skal der søges om dispensation. Det alternative modul 2 skal have et samlet omfang svarende til 23 ECTS, hvoraf min 80% skal bestå af veterinærrelevante kandidatkurser inklusive et eventuelt erhvervsprojekt, og max. 20% andre universitetskurser på BSc- eller MSc-niveau.

 

Ansøgningen om alternativ afvikling af modul 2 skal indeholde følgende:

• Korrekt udfyldt skema, hvor det fremgår hvilke aktiviteter der udgør der alternative afvikling af modul 2
• Dokumentation for kursets akademiske niveau
• Relevante kursusbeskrivelser med information om kursusomfang (ECTS) eller timetal
• Dokumentation for, at den studerende har søgt optagelse på kurset eller at den studerende er kvalificeret til at søge om optagelse på kurset.
• Hvis den alternative plan indeholder Veterinær erhvervsprojekt, skal forhåndsgodkendelse vedlægges (se regler på nettet vedr. Erhvervsprojekt).
• Hvis den alternative plan indeholder kursus ved andre en førnævnte godkendte, akkrediterede eller partner institutioner skal der desuden vedlægges litteraturlister for kurset, information om eksamensbetingelser samt eventuelt en faglig udtalelse om kurset fra en adjunkt, lektor eller professor ved LIFE.
• Ansøgningen skal sendes SAMLET (som en ansægning) til

Ansøgninger om alternativ afvikling af modul 2 behandles 2 gange om året med følgende frister: 1. december og 1. juni.

 

Bytte plads på differentiering

De studerende kan indbyrdes bytte plads på differentieringerne. Studienævnet skal dog ansøges herom, og ansøgningen skal dels være underskrevet af begge studerende, dels skal der for begge studerendes vedkommende gives en begrundelse for pladsbytningen.

 

Afmelding af fællesfag på differentieringen – og tilmelding senere

Hvis den studerende vælger at afmelde fællesfag på differentieringen, skal den studerende søge om at kunne deltage i kurset. Dette skal ske på en særlig blanket, der er tilgængelig på nettet. Den studerende er ikke garanteret en plads. De studerende der følger deres differentieringsforløb regelmæssigt har fortrinsret til pladserne. Der kan således kun tildeles en plads, hvis holdet ikke er fyldt op.

 

Eventuelle ansøgninger om dispensation behandles på det studienævnsmøde, der ligger tættest på starten af differentieringerne.

 

2.3. Fordeling på ELITEmodul ”Animal Health Research and Health Promotion”

Hvem kan fordeles:

- Studerende der har bestået en dansk veterinær bacheloruddannelse eller lignende

- Den studerende må have kompetencer, der gør at den studerende kan optages på den veterinære kandidatuddannelse

- Den studerende skal have bestået modul 1 på et af de 5 differentieringer på kandidatuddannelsen i veterinærmedicin

Hvis antallet af ansøgere overstiger 25 studerende vil følgende kriterium blive anvendt:

- Karakter på bachelorprojektet

- Hvis den studerende ikke har bestået et bachelorprojekt, skal den studerende demonstrere samme kompetencer ved at præsentere selvstændigt analysearbejde

 

Fristen for tilmelding til ELITEmodul er 4. januar 2012. Der skal benyttes en særlig blanket til tilmelding.