Bacheloruddannelsen i Veterinærmedicin 2005
Uddannelsen gælder kun for studerende der er optaget før 1. september 2008 Udbydes ikke længere, da de sidste kurser blev udbudt studiepret 2010/2011
Uddannelsen er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen hører under Veterinærstudienævnet.
Uddannelsen giver ret til den danske betegnelse bachelor (BSc) i veterinærmedicin, og den engelske betegnelse Bachelor of Science (BSc) in Veterinary Medicine.
Kapitel 1. Uddannelsens formål og kompetenceprofil
1.1 Uddannelsens formål
Bacheloruddannelsen i veterinærmedicin har til hovedformål at uddanne bachelorer, der:
- har grundlæggende kundskaber inden for veterinærvidenskabelige og relaterede arbejdsfelter
- har en forståelse for blandt andet etiske og miljømæssige spørgsmål, kan formidle faglig viden og analyseresultater, samt selvstændigt kan vedligeholde og udvikle sin faglige kompetence
1.2 Uddannelsens overordnede profil
Uddannelsen er bygget op af en række obligatoriske fag, en række valgfag og et bachelorprojekt.
I de obligatoriske fag skal bacheloren opnå kundskaber inden for zoologi, biofysik, kemi, cellebiologi, veterinærmedicinsk videnskabsteori, genetik, biostatistik, anatomi, fysiologi, almen patologi, virologi, immunologi, invertebratzoologi, parasitologi, bakteriologi og mykologi.
Såfremt den studerende vælger gruppen Anvendte veterinærfag opnås kundskaber inden for farmakologi, farmaci, basal klinik, etologi, epidemiologi, ernæring, fødevaresikkerhed, miljøhygiejne og toksikologi. De erhvervede kundskaber er på et niveau, der er relevant for et veterinært arbejdsfelt, og på niveau med hvad der kræves for optagelse på kandidatuddannelsen i Veterinærmedicin, der giver adgang til at ansøge Fødevarestyrelsen om autorisation som dyrlæge i henhold til gældende lovgivning.
1.3 Uddannelsens erhvervssigte
Bacheloruddannelsen i veterinærmedicin er oprettet i 2005 ved opdeling af det tidligere 5½-årige veterinæruddannelse. Et særligt erhvervssigte er derfor ikke muligt at præcisere på nuværende tidspunkt, hvorfor bacheloruddannelsen især sigter mod et videre kandidatuddannelsesforløb.
1.4 Uddannelsens kompetenceprofil
I løbet af bacheloruddannelsen skal den studerende som minimum opnå nedenstående viden, færdigheder og kompetencer inden for uddannelsens obligatoriske fag og fagområder. Disse suppleres af viden, færdigheder og kompetencer opnået inden for de valgfri kurser og andre studieaktiviteter. Såfremt man vil søge optagelse på kandidatuddannelsen i veterinærmedicin, skal de valgfri kurser udgøres af gruppen anvendte veterinærfag.
Efter endt uddannelse skal bacheloren i veterinærmedicin (med gruppen af anvendte veterinærfag) kunne:
1.4.1 Viden
-
Sammenfatte grundlæggende love, teorier, metoder, principper, strukturer og/eller mekanismer inden for zoologi, cellebiologi, organisk og uorganisk kemi, biofysik, biostatistik, genetik, anatomi, histologi, embryologi, fysiologi, ernæring, etologi, epidemiologi, farmakologi og farmaci, toksikologi, virologi, immunologi, invertebratzoologi, parasitologi, bakteriologi og mykologi, miljøhygiejne, almen patologi, basal medicinsk og kirurgisk diagnostik, terapi og profylakse
-
Udvise overblik over forskellige syn på dyr, som knytter sig til forskellige videnskabelige traditioner
-
Beskrive de roller og opgaver, der falder ind under den veterinære profession
-
Beskrive forskellige opfattelser af sygdom og sundhed i veterinærmedicinsk kontekst, herunder udvalgte etiske teorier
-
Beskrive radiografisk teknik og strålehygiejne
-
Beskrive håndtering af store og små husdyr
-
Beskrive funktionen som besætningsdyrlæge
-
Forklare veterinært og fødevarehygiejnisk betydende mikroorganismers rolle for sygdomme hos dyr og mennesker, herunder mekanismer i forbindelse med infektion og intoksikation
-
Forklare generelle kliniske fund, læsioner og parametre
1.4.2 Færdigheder
-
Anvende basale principper, begreber og metoder indenfor biostatistik, kemi, biofysik, epidemiologi, farmakologi
-
Foretage bakteriologisk fødevarekontrol samt analysere og vurdere resultaterne heraf
-
Foretage praktisk røntgenfotografering under iagttagelse af relevante sikkerhedsbestemmelser
-
Gennemføre dissektion, basale kemiske analyser, basale mikrobiologiske og parasitologiske analyser, mikroskopi, og håndtering af store og små husdyr under iagttagelse af relevante sikkerhedsbestemmelser
-
Foretage førstehjælp hos familiedyr
-
Vurdere den kvalitets- og sundhedsmæssige betydning af forekomst af mikroorganismer og uønskede stoffer i fødevarer og fodermidler
-
Søge relevante faglige informationskilder, vær kildekritisk, citere rigtigt og udforme en korrekt litteraturliste
-
Formulere en klar problemformulering, opstille og verificere hypoteser og gennemføre en problemanalyse
-
Formidle faglige problemstillinger og løsninger klart både på skrift og i tale og til både fagfæller og ikke-specialister
-
Anvende informations- og kommunikationsteknologi i alle relevante arbejdsprocesser
1.4.3 Kompetencer
-
Identificere og diskutere veterinærfaglige problemstillinger
-
Reflektere over fagets videnskabsteoretiske og –etiske problemstillinger, herunder anvendelsesmuligheder for genetiske tests
-
Vurdere avlsstrategier
-
Følge og tage stilling til forhold af betydning for sygdom og sundhed hos dyr
-
Indgå i såvel fagligt som tværfagligt samarbejde, herunder diskutere løsninger og finde konsensus
-
Arbejde selvstændigt og tage ansvar for egen videnskabelig og faglig praksis
-
Tilegne sig ny viden og reflektere over egen læring
Såfremt den studerende vælger andre valgfag end gruppen af valgfag i Anvendte veterinærfag, skal den studerende fremsende en kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen til godkendelse i det veterinære studienævn.
Kapitel 2. Uddannelsens indhold
|
År 1
Udbudt for sidste gang 2008/2009 |
Blok 1 |
Veterinær Zoologi, Veterinærmedicinsk Videnskabsteori, Biofysik, Kemi |
| Blok 2 |
Cellebiologi, Kemi, Anatomi, Speciel histologi og embryologi |
| Blok 3 |
Biostatistik, Basal Genetik, Anatomi, Speciel Histologi & Embryologi samt Fysiologi |
| Blok 4 |
Fysiologi, Anatomi, Speciel Histologi & Embryologi |
|
År 2
Udbydes for sidste gang 2009/2010 |
Blok 1 |
Fysiologi, Anatomi, Speciel Histologi & Embryologi samt Anvendt Genetik |
| Blok 2 |
Anatomi, Speciel Histologi & Embryologi |
| Blok 3 |
Virologi, Immunologi, Patologi |
| Blok 4 |
Parasitologi & Invertebratzoologi, Bakteriologi & Mykologi |
|
År 3
Udbydes for sidste gang 2010/2011 |
Blok 1 |
Fødevaresikkerhed, Miljøhygiejne , Toksikologi, Basal Ernæring |
| Blok 2 |
Etologi, Epidemiologi, Farmakologi og Farmaci, Klinisk Basiskursus |
| Blok 3 |
Farmakologi og Farmaci, Klinisk Basiskursus |
| Blok 4 |
Farmakologi og Farmaci, Klinisk Basiskursus |
Bachelorprojekt |
| |
De mørke felter er den obligatoriske grundpakke |
| |
De mellemgrå felter viser fagpakken i anvendt veterinærfag |
| |
Det lysegrå felt er bachelorprojekt |
Oversigten gælder for studerende, der er optaget september 2005/2006/2007/2008. Øvrige studerende henvises til kursusoversigten i normeret forløb (link).
Hvis den studerende ønsker at have et studieophold i udlandet, anbefaler Studienævnet år. 2 blok 3 og 4 til dette.
2.1 Indhold
Uddannelsen er normeret til 180 point og består af følgende:
Obligatoriske fag (120 point), Valgfag (50 point) og Bachelorprojekt (10 point)
Obligatoriske fag
Uddannelsens obligatoriske fag udgør tilsammen bacheloruddannelsens generelle faglige kompetence og identitet:
Biologisk basiskursus (30 point):
300010 Biologisk basiskursus – Veterinær biofysik - 3,5 point UDBUDT SIDSTE GANG 2008/2009
300011 Biologisk basiskursus – Veterinær cellebiologi - 12 point UDBUDT SIDSTE GANG 2008/2009
300012 Biologisk basiskursus – Veterinær kemi - 7,5 point UDBUDT SIDSTE GANG 2008/2009
300013 Biologisk basiskursus – Veterinær zoologi - 3,5 point UDBUDT SIDSTE GANG 2008/2009
300014 Biologisk basiskursus – Veterinærmedicinsk videnskabsteori - 3,5 point UDBUDTSIDSTE GANG 2008/2009
Veterinært basiskursus (60 point):
300043 Veterinært basiskursus – Biostatistik - 6 point UDBUDT SIDSTE GANG 2008/2009
300044 Veterinært basiskursus – Anatomi - 12,5 point UDBUDT SIDSTE GANG 2009/2010
300045 Veterinært basiskursus – Anvendt genetik - 5 point UDBUDT SIDSTE GANG 2009/2010
300046 Veterinært basiskursus – Basal genetik - 6 point UDBUDT SIDSTE GANG 2008/2009
300047 Veterinært basiskursus – Fysiologi - 21,5 point UDBUDT SIDSTE GANG 2009/2010
300048 Veterinært basiskursus – Speciel histologi og embryologi - 9 point UDBUDT SIDSTE GANG 2009/2010
Patobiologisk basiskursus (30 point):
300036 Patobiologisk basiskursus – Almen patologi - 10 point UDBUDT SIDSTE GANG 2009/2010
300037 Patobiologisk basiskursus – Bakteriologi og mykologi - 6 point UDBUDT SIDSTE GANG 2009/2010
300038 Patobiologisk basiskursus – Immunologi - 4 point UDBUDT SIDSTE GANG 2009/2010
300039 Patobiologisk basiskursus – Invertebratzoologi og parasitologi - 6 point UDBUDT SIDSTE GANG 2009/2010
300040 Patobiologisk basiskursus – Virologi - 4 point UDBUDT SIDSTE GANG 2009/2010
Valgfag:
Beståelse af kurserne i gruppen Anvendte veterinærfag (50 point) er en forudsætning for optagelse på kandidatuddannelsen i Veterinærmedicin på basis af bacheloruddannelsen i Veterinærmedicin. Studerende, der vil optages på en anden kandidatuddannelse, kan vælge en anden kombination af fag.
Anvendte veterinærfag (50 point):
300001 Anvendte veterinærfag – Basal epidemiologi - 4 point UDBUDT SIDSTE GANG 2010/2011
300002 Anvendte veterinærfag – Basal ernæring - 5 point UDBUDT SIDSTE GANG 2010/2011
300003 Anvendte veterinærfag – Basal etologi - 3 point UDBUDT SIDSTE GANG 2010/2011
300004 Anvendte veterinærfag – Farmakologi og farmaci - 7,5 point UDBUDT SIDSTE GANG 2010/2011
300006 Anvendte veterinærfag – Klinisk basiskursus - 18,5 point UDBUDT SIDSTE GANG 2010/2011
300007 Anvendte veterinærfag – Mikrobiel fødevaresikkerhed - 6 point UDBUDT SIDSTE GANG 2010/2011
300008 Anvendte veterinærfag – Miljøhygiejne - 2 point UDBUDT SIDSTE GANG 2010/2011
300009 Anvendte veterinærfag – Toksikologi - 4 point UDBUDT SIDSTE GANG 2010/2011
Bachelorprojekt:
Bachelorprojekt - 10 point
2.2. Førsteårsprøven
Inden udgangen af andet studieår skal studerende optaget pr. 1. september 2005 bestå følgende:
300010 Biologisk basiskursus – Veterinær biofysik - 3,5 point
300011 Biologisk basiskursus – Veterinær cellebiologi - 12 point
300012 Biologisk basiskursus – Veterinær kemi - 7,5 point
300013 Biologisk basiskursus – Veterinær zoologi - 3,5 point
300014 Biologisk basiskursus – Veterinærmedicinsk videnskabsteori - 3,5 point
2.3. Tilmelding til øvelser på bacheloruddannelsen:
Tilmelding til øvelser på bacheloruddannelsen foregår på en særlig blanket. Fordelingen på øvelseshold foretages af den veterinære øvelsesplanlægger e-mail:
. Eventuel afmelding af øvelserne skal ske til den veterinære øvelsesplanlægger. Den studerende skal selv afmelde sig undervisning eller eksamen. Eventuel ansøgning om for sen tilmelding til øvelserne skal ske via den veterinære øvelsesplanlægger.
Se yderligere oplysninger på nettet under bl.a. Studerende – Undervisning – Veterinær undervisning og øvelser.
Kapitel 3. Optagelse på kandidatuddannelse
3.1 Adgangskrav
Bacheloruddannelsen i veterinærmedicin med fagpakke Anvendte veterinærfag giver ret til direkte optagelse på kandidatuddannelsen i veterinærmedicin.
Bacheloruddannelsen i veterinærmedicin kan også give adgang til følgende kandidatuddannelser afhængig af valgfag:
Master of Science in Agriculture with specialisation within Domestic Animal Science
Master of Science in Agriculture with specialisation within Plants and Environment
Master of Science in Parasitology
Det fremgår af den enkelte kandidatstudieordning, hvilke kurser bacheloruddannelsen skal indeholde for at give adgang til den pågældende kandidatuddannelse.
Bemærk der er ikke optag på 2005 kandidatuddannelsen i veterinærmedicin 1/2 2012.
Louise Berntsen, - siden er sidst opdateret d.21. december 2011