Kandidatuddannelsen i Veterinærmedicin 2012

 

Kandidatuddannelsen i Veterinærmedicin – UDBYDES FRA 1. SEPTEMBER 2012

Uddannelsen er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. maj 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen hører under Veterinærstudienævnet. Efter endt uddannelse har den studerende ret til at bære titlen cand.med.vet.

Kandidatuddannelsen er normeret til 150 ECTS-point svarende til 2½ års uddannelse.

 

Kapitel 1. Uddannelsens formål og kompetenceprofil

1.1 Uddannelsens formål

Uddannelsens hovedformål er:

• At give de studerende de fornødne kvalifikationer til at behandle syge dyr, herunder dyr med overførbare sygdomme, at forebygge sygdomme, at varetage fødevarekontrol og faglige funktioner inden for fødevaresikkerhed, miljøhygiejne og beskyttelse af dyrevelfærd samt varetage andre faglige funktioner, hvor veterinære kvalifikationer er relevante
• At give de studerende de fornødne kvalifikationer til selvstændigt at kunne vedligeholde og udvikle deres videnskabelige og faglige kvalifikationer
• At give de studerende de fornødne kvalifikationer til at identificere, beskrive og løse eller håndtere komplekse veterinære problemer
• At give de studerende mere omfattende viden, færdigheder og kompetencer inden for en givet veterinær studiedifferentiering
• At give de studerende de fornødne kvalifikationer til opfyldelse af de af European Association of Establishments for Veterinary Education (EAEVE) beskrevne faglige discipliner
• At give den fornødne viden og de fornødne færdigheder, værdier og holdninger til på forsvarlig vis at sikre dyrevelfærd i forhold til de vekslende samfundsmæssige forventninger
• At give de studerende de fornødne kvalifikationer til at påbegynde en ph.d.-uddannelse

Efter endt kandidatuddannelse kan den studerende ansøge Fødevarestyrelsen om dyrlægeautorisation i overensstemmelse med gældende lovgivning.

 

1.2 Uddannelsens generelle profil

Uddannelsen udbydes af Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer på Københavns Universitet (LIFE), og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er ansvarlig for dele af nogle af kurserne. Undervisningen foregår overvejende på engelsk. Undtaget er kurser, hvor kontakt med kunder og/eller lægfolk er påkrævet eller hvor der undervises i speciel dansk lovgivning.

 

Kandidatuddannelsen er sammensat af obligatoriske kurser (93,5 point), valgfag (differentiering: 26,5 point) og et speciale (30 point). 

 

1.3 Uddannelsens erhvervssigte

Kandidatuddannelsen i veterinærmedicin giver de fornødne kvalifikationer til at arbejde som autoriseret dyrlæge indenfor de veterinære arbejdsområder. Uddannelsen fokuserer på kliniske fag, veterinær folkesundhed, besætningssundhed, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed og hygiejne, men de studerende kan vælge at tilegne sig yderligere faglige færdigheder, f.eks. inden for biomedicin.

Typiske beskæftigelsesområder:

· Klinisk praksis

· Undervisning og forskning

· Den biofarmaceutiske industri

· Veterinær folkesundhed og fødevaresikkerhed 

. Offentlig forvaltning

· Beskyttelse af dyrevelfærd

 

1.4 Uddannelsens kompetenceprofil

På kandidatuddannelsen ved Det Biovidenskabelige Fakultet kan man vælge en af fire forskellige differentieringer: Mindre husdyrs sygdomme, Hestesygdomme, Biomedicin og Besætningssundhed og Fødevaresikkerhed. Alternativt kan den studerende sammensætte sit eget differentieringsforløb ved at følge kurser, f.eks. ved udenlandske veterinære uddanelsesinstitutioner, og kombinere et sådant forløb med et erhvervsprojekt ved en relevant erhvervsorganisation eller virksomhed (se afsnit 2.3).

 

Differentieringen er en specialisering, som giver specifikke kompetencer som beskrevet herunder. Den beskrevne differentieringsuddannelse er obligatorisk.

 

1.4.1 Generelle kompetencer

Den studerende skal efter endt uddannelse kunne:

Viden:

• Identificere, forklare og diskutere veterinærfaglige problemer
• Redegøre for professionelle ydelser til offentligheden
• Forklare diagnostiske, terapeutiske og profylaktiske foranstaltninger, som er relevante for dyresygdomme
• Beskrive, forklare og vurdere resultaterne af ante- og postmortem-undersøgelser
• Forklare foranstaltninger inden for fødevaresikkerhed og hygiejne samt veterinær folkesundhed
• Beskrive privat- og forretningsøkonomi samt administration med det formål at kunne beskrive veterinærmedicinens bredde og karrieremuligheder

Færdigheder

• Diagnosticere og behandle syge dyr, herunder dyr med smitsomme sygdomme og dyr med obstetriske sygdomme, forebygge sygdomme, varetage fødevarekontrol og faglige funktioner inden for fødevaresikkerhed, miljøhygiejne og beskyttelse af dyrevelfærd og i diagnostiske laboratorier samt varetage andre faglige funktioner, hvor veterinære kvalifikationer er relevante.

• Løse problemer ved at formulere en problembeskrivelse og relevante hypoteser samt undersøge hypoteserne
• Indhente, anvende og henvise til relevante data og oplysninger
• Anvende informations- og kommunikationsteknologier i relevant omfang

Kompetencer

• Kommunikere om veterinærfaglige problemstillinger med kolleger, myndigheder, dyreejere og andre interessenter og reflektere over kommunikationsproblemer
• Reflektere over etiske dilemmaer i veterinærfaglig sammenhæng
• Arbejde selvstændigt og i team
• Være selvstyrende i et læringsperspektiv
• Drøfte, samarbejde og planlægge arbejde

1.4.2 Kompetencer for differentieringen i ”Mindre husdyrs sygdomme”

Viden:

• Forklare diagnostiske procedurer og vurdere diagnostiske testresultater
• Forklare rationalet bag diagnostiske procedurer, håndtering af komplikationer, terapeutisk og profylaktisk intervention og management inden for specialiseret smådyrspraksis.

Færdigheder

• Kommunikere med kunder, kolleger, veterinærsygeplejersker og dyrepassere 
• Udføre diagnostiske procedurer, stille diagnoser, foretage terapeutiske og profylaktiske indgreb, med relevant assistance, inden for specialiseret klinisk praksis for mindre husdyr
• Anvende en elektronisk problembaseret rapport
• Være ansvarlig for et mindre antal patienter

• Udfærdige en epikrise til en henvisende dyrlæge

Kompetencer

• Arbejde som medlem af et team
• Reflektere over og anerkende personlige begrænsninger og bede om hjælp
• Reflektere over vigtigheden af løbende uddannelse, livslang læring og evidensbaseret medicin
• Reflektere over etiske problemer vedrørende dyrevelfærd

1.4.3 Kompetencer for differentieringen i Hestesygdomme

Viden:

• Beskrive principperne og metoderne for diagnostiske, terapeutiske og profylaktiske foranstaltninger, som kan anvendes inden for specialiseret hestepraksis både hos enkelte heste og hestebestande
• Beskrive relevante managementprincipper for specialiseret hestepraksis
• Forklare principper og metoder for hestens reproduktion

Færdigheder

• Kommunikere med kunder, kolleger, veterinærsygeplejersker og dyrepassere 
• Udføre diagnostiske procedurer, stille diagnoser, foretage terapeutiske og profylaktiske indgreb, med relevant assistance, inden for specialiseret klinisk hestepraksis
• Anvende en elektronisk problembaseret rapport
• Være ansvarlig for et mindre antal patienter
• Udfærdige en epikrise til en henvisende dyrlæge

Kompetencer

• Kunne iværksætte diagnostiske, terapeutiske, prognostiske og profylaktiske foranstaltninger, som kan anvendes inden for specialiseret hestepraksis
• Drøfte relevante aspekter af hestemanagement
• Arbejde som medlem af et team
• Reflektere over og anerkende personlige begrænsninger og bede om hjælp
• Reflektere over vigtigheden af løbende uddannelse, livslang læring og evidensbaseret medicin
• Reflektere over etiske problemer vedrørende dyrevelfærd
• Indhente oplysninger selvstændigt og anvende litteratur kritisk

1.4.4 Kompetencer for differentiering i Besætningssundhed og Fødevaresikkerhed.

Viden

• Beskrive baggrunden for og funktionen som dyrlæge i produktionsdyrsbesætninger og indefor offentlig veterinær- ogfødevareforvaltning og fødevarekontrol som beskrevet i relevante juridiske dokumenter.
• Anvende viden om fødevaresikkerhed, hygiejne og zoonoser inden for veterinær folkesundhed

Færdigheder

• Planlægge, indsamle og analysere data om sygdom, sundhed, fertilitet, produktion, velfærd og fødevaresikkerhed
• Finde og forklare relevant videnskabelig litteratur inden for differentieringstemaet
• Anvende relevante kvalitative analyser
• Anvende avancerede laboratoriemetoder for besætningsdiagnostik og kontrol af fødevaresikkerhed
• Kommunikere komplekse biologiske, praktiske og tekniske emner til kolleger og lægfolk

Kompetencer

• Selvstændigt og i samarbejde med andre identificere og beskrive målene i forhold til den viden og de evner, der kræves for at kunne rådgive forbrugere, myndigheder og politikere om husdyrproduktion
• Reflektere over etiske problemer vedrørende dyrevelfærd

1.4.3 Kompetencer for differentieringen i Biomedicin

Viden

• Beskrive bioimaging, pro- og eukaryotgenomer samt metoder til at analysere genomer
• Forklare diagnostiske metoder og principper inden for mikrobiologi og klinisk patologi
• Forklare grundlæggende principper inden for biomedicinsk forskning og principper for anvendelse af dyr og in vitro-metoder til forskning og produktudvikling
• Beskrive generelle statistiske termer, love, principper, interferens og metoder inden for planlægning af eksperimentel forskning og risikoanalyse

Færdigheder

• Foretage genomanalyse og bioimaging under vejledning
• Anvende diagnostiske metoder og principper inden for mikrobiologi og klinisk patologi
• Anvende grundlæggende principper inden for biomedicinsk forskning, herunder in vitro-metoder og anvendelse af dyr
• Planlægge og udføre eksperimentel forskning og anvende generelle statistiske termer, love, principper, interferens og metoder inden for planlægning af eksperimentel forskning og risikoanalyse

Kompetencer

• Overveje anvendelsesmulighederne for molekylære genetiske metoder og bioimaging-analyse
• Vurdere resultaterne af diagnostiske metoder og principper inden for mikrobiologi og klinisk patologi
• Drøfte overordnet kvalitetsstyring for diagnostiske laboratorier
• Diskutere anvendelse af dyr og in vitro-metoder inden for forskning og produktudvikling
• Opfylde EU-kravene for personer med ansvar for brug af forsøgsdyr
• Reflektere over etiske problemer vedrørende dyrevelfærd

Kapitel 2. Uddannelsens indhold

Den veterinære kandidatuddannelses indhold og udformning er baseret på:

• Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) (LBK nr. 1368 af 07/12/2007) (link)
• Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (BEK nr. 338 af 06/05/2004) (link)
• Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2005/36 af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (link)
• European Association of the Establishments for Veterinary Education (EAEVE) standard operating procedures 2007

· Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (link)

• American Veterinary Medical Association (AVMA) Accreditation Guidelines 2007 (link)

Uddannelsen er tilrettelagt med det formål at bidrage til, at de studerende kan beherske de af EAEVE beskrevne videskabelige fag og videnskaber samt kompetencer og tilbyde de af AVMA krævede pensumfag

 

2.1 Indhold

Uddannelsen er normeret til 150 ECTS og skal indeholde følgende elementer.

• Kernekurser: 93,5 point
• Valgfrie kurser (dvs. differentieringskursus): 26,5 point
• Speciale: 30 point

Kernekurser (93,5 point; obligatoriske):

 

300089 Veterinary paraclinics-2 7.5 credits

300078 Emergency, obstetrics, critical care and clinical anaesthesiology/ Akutmedicin, obstetrik, intensivterapi og klinisk anæstesiologi * 7.5 credits

300077 Veterinary imaging 7.5 credits

300081 Medicine, surgery and reproduction - Large animal 15 credits

300088 Medicine, surgery and reproduction - Small animal 15 credits

300086 Practical herd health consultancy and meat inspection/Praktisk besætningsrådgivning og kødkontrol * 7.5 credits

300082 General clinical practice, large animals /Almen klinisk praksis store husdyr* 15 credits

300079 General clinical practice, small animals/ Almen klinisk praksis mindre husdyr * 15 credits

300083 Veterinary jurisprudence and animal welfare assessment / Retsmedicin og dyrevelfærdsvurdering* 3.5 credits

 

* Kurser undervises på dansk

 

Valgfri kurser (26.5 point):

Differentiation course;

300087 Biomedicine

300085 Herd Health and Food Safety/besætningssundhae og fødevaresikkerhed*

300084 Equine Clinic track/ Hestesygdomme*

300080 Advanced Companion Animal track /Familiedyrssygdomme*

 

* Kurser undervises på dansk

 

Speciale: (30 point; obligatorisk)

 

Specialet skal svare til 30 point. Hovedvejlederen for specialet skal være ansat på Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE) eller DTU. Det foretrækkes, at emnet for specialet ligger inden for den valgte differentiering.

Nærmere oplysninger om specialet findes i studieordningens fællesdel.

 

2.2 Videnskabelig og faglig progression i løbet af uddannelsen

Uddannelsen starter med klinisk-teoretiske kurser vedrørende store og mindre husdyr for at øge den studerendes viden om klinisk medicin, kirurgi og reproduktion. De teoretiske kurser bygger videre på den tilegnede viden fra kurserne i klinisk teori og patologi på bacheloruddannelsen. Samtidig afsluttes introduktionskurserne i klinisk undersøgelse og kirurgiske færdigheder. Disse kurser giver de studerende den teoretiske og grundlæggende klinisk praktiske baggrund for de efterfølgende praktiske kurser i klinisk medicin, kirurgi og reproduktion, klinisk patologi, klinisk mikrobiologi, klinisk serologi, besætningssundhed og kødkontrol, veterinær imaging og akutmedicin, klinisk anæstesiologi og obstetrik. Disse kurser udgør hoveddelen af kernekurserne, som efter færdiggørelse danner grundlaget for de valgfrie kurser (differentieringer). Kandidatuddannelsen afsluttes med et speciale med det formål at udvikle og øge de faglige færdigheder og kompetencer.

 

 

Kurserne angivet med fed skrift i ovenstående tabel gentages i alle blokke, dvs. blok 3 (1.år), blok 4 (1. år), blok 1 (2.år) og blok 2 (2. år). De studerende deles i 4 rotationshold a ca. 45 studerende, som roterer mellem de 4 kursusblokke i løbet af et år.

 

Differentieringskurserne Advanced Companion Animal Track / mindre hus og Equine Clinic Track undervises både i blok 3- 4 (2. år) og i blok 1-2 (3. år).

 

Studerende der optages på disse differentieringerne fordeles på to hold, hold A og Hold B, som enten følger undervisningen i blok 3-4 eller i blok 1-2. Specialet skrives i det halvår, der ikke er optaget af differentieringskurset.

 

 

2.3. Differentieringerne 

Fordeling på differentieringerne i tilfælde af overtegning:

Fordeling på de enkelte differentieringer sker efter prioriteret ansøgning. I tilfælde af overtegning foretages fordeling i forhold til karaktergennemsnit for den adgangsgivende bacheloruddannelse.

Proceduren er således:

1. Den studerende indsender ansøgning til fordeling på en differentiering. Differentieringerne skal prioriteres Alternativ differentiering kan kun vælges som en 1. prioritet.

2. Ansøgningen og eventuelle bilag indsendes til Udannelse og Studerende til følgende mail adresse - fristen angives på blanketten. Alle der indsender til ovennævnte mail vil få en bekræftelse på, at ansøgningen er modtaget. Den første frist for tilmelding til differentiering er den 1. december 2013.

3. Ansøgningerne fordeles i forhold til ansøgernes første prioritet.

4. I tilfælde af overtegning på en differentiering anvendes et ECTS-vægtet karaktergennemsnit ved adgangsgivende bacheloreksamen som fordelingskriterium. Ved karakterlighed foretages lodtrækning. Såfremt en ansøger derved ikke fordeles på sin første prioritering, går vedkommende videre til anden prioritering, osv. Der startes med den differentiering, der har flest ansøgere.

Først fordeles de studerende der har differentieringen som første prioritet. Hvis der er flere studerende end pladser, fordeles de studerende efter karaktergennemsnit.

Hvis der er pladser på differentieringen efter ”førsteprioriteterne” har fået plads, fordeles studerende, der har differentieringen som anden prioritet. Hvis der er flere studerende end pladser, fordeles de studerende efter karaktergennemsnit.

Osv. …..

5. Studerende, der har ansøgt om afvikling af en alternativ differentiering som senere viser sig ikke at kunne gennemføres, fordeles på de differentieringer, der har ledige pladser. Fordelingen sker under hensyntagen til ansøgerens anførte prioriteter, og hvis nødvendigt under anvendelse ovennævnte ECTS-vægtet karaktergennemsnit som fordelingskriterium.

 

Studerende der optages direkte på kandidatuddannelsen på baggrund af en bacheloruddannelsen uden gennemsnit, vil blive tildelt en plads efter alle 1. prioriteter er fordelt.

 

Når den studerende er tildelt en plads på en differentiering, er denne plads bindende.

 

Bonusordning

Det er muligt at forhøje karaktergennemsnittet for den adgangsgivende bacheloreksamen, såfremt punkt 1 og 2 opfyldes:

1. Den samlede studietid for den adgangsgivende bacheloruddannelse ikke overstiger 3 år. Bacheloruddannelsen anses for afsluttet på normeret tid, hvis den er færdiggjort senest ved dagen før valg af differentiering. Det betyder bl.a. at studerende der deltager i reeksamen for kurser fra blok 4 samt studerende der først har kunnet forsvare bachelor i september, kan afslutte bacheloruddannelsen uden det opfattes som en forlængelse af bacheloruddannelsen.

2. Den studerende ikke mangler point for at afslutte bacheloruddannelsen

 

Bonuspoint skal optjenes før fristen for fordeling på differentieringerne.

Såfremt ovenstående er opfyldt kan karaktergennemsnittet for den adgangsgivende bacheloruddannelse ganges med faktoren FAKT. FAKT beregnes som 1 + summen af følgende:

A. 0,03 for studieophold på anden veterinær uddannelsesinstitution - efter optagelsestidspunktet

B. 0,03 for 3 ugers ophold i klinisk praksis – 3 ugers sammenhængende periode

C. 0,03 for 1 års studenterpolitisk arbejde *

D. 0,06 for 3 ugers ophold i klinisk praksis, hvor mere end 75% af tiden er anvendt i

produktionsdyrspraksis – 3 ugers sammenhængende periode

E. 0,06 for 3 ugers ophold i fødevarekontrol, diagnostisk laboratorium eller biomedicinskefaciliteter

– 3 ugers sammenhængende periode

F. 0,01 for praktik kursus i mellemugerne

G. 0,03 for deltagelse i offentligt iværksatte veterinære bekæmpelsesprogrammer svarende til 100 timer

 

* Følgende aktiviteter er godkendt som studenterpolitisk arbejde:

• En post i VMF’s- sekretaritat
• En post i Veterinær studienævnet
• En post i et af DSR’s styrende organer dvs. enten hovedbestyrelsen eller forretningsudvalget

FAKT kan maksimalt andrage 1,15, dvs. at karakteren ved den adgangsgivende bacheloruddannelse maksimalt kan ganges med 1,15.

 

Studieophold på skal være en 3 uges sammenhængende periode dvs. minimum en uge samme praktiksted - inden for samme fagområde (f.eks. klinisk praksis, stordyrspraksis eller fødevarekontrol). Der gives ikke point for lønnet praktik.

 

Hvis der er ferie (påpraktikstedet), tæller 1 uge før ferien og 2 uger efter, fortsat, som 3 samlede uger.

 

Den studerende kan opnå point for flere 3- ugersophold i klinisk praksis, stordyrspraksis eller fødevarekontrollen. Dvs. man kan godt gennemføre en aktivitet flere gange og få point, dog maximalt 1.15 point.

 

Såfremt den studerende ønsker at benytte bonusordningen, afkrydses dette på ansøgningsblanketten, og der indsendes sammen med denne dokumentation for ophold, studenterpolitisk arbejde mv.

 

Der kan ikke optjenes point til bonusordningen ved ophold i klinisk praksis, fødevarekontrol eller diagnostisk laboratorium i undervisningsperioderne. Studerende kan ikke få point, hvis opholdet har været i en orlovsperiode, da man ikke må være studieaktiv under orlov.

 

Blanketten på nettet skal benyttes ved ansøgning af bonus. Dokumentationen skal indeholde:

1. Navn og studienummer

2. Angivelse af tidsperiode og samlet tid angivet i uger

3. Beskrivelse af opholdets karakter (studieophold, klinisk praksis, overvejende produktionsdyrspraksis, mv.)

4. Underskrift og stempel fra opholdsstedet.

 

Ufuldstændig dokumentation, for sent indleveret dokumentation mv. vil ikke blive inddraget.

 

Optjening af point kan finde sted frem til dagen for valg af differentiering. Reglerne for bonuspoint, f.eks. dokumentationskravene, er dog stadig gældende.

 

Alternativ differentiering

Planer for alternative differentieringer skal forhåndsgodkendes. Afviklingen af Alternativ differentiering skal anføres som førsteprioritet i forbindelse med ansøgningen om ”Fordeling på differentiering”.

 

En alternativ differentiering skal have et omfang svarende til 26,5 ECTS (op til 7 ECTS overskridelse tillades, jf. studieordningens fællesdel). Heraf skal minimum 80% bestå af veterinærrelevante kandidatkurser inklusive et eventuelt erhvervsprojekt, og maksimum 20% andre kurser på universitetskurser på BSc- eller MSc-niveau.

 

Alternative differentieringer sammensat af et veterinært projekt og/eller kurser og kliniske rotationer ved uddannelsesinstitutioner, der er KU- / LIFE-partneruniversiteter, EAEVE-godkendte eller AVMA-akkrediterede, kan umiddelbart forhåndsgodkendes uden yderligere faglig vurdering. Planer, der indeholder kurser ved andre universiteter end de førnævnte, vil blive fagligt bedømt inden eventuel dispensation gives.

Se LIFES Study abroad–hjemmeside for information og ansøgningsprocedurer vedrørende studieophold ved udenlandske universiteter.

 

En alternative differentieringer godskrives, når Uddannelse og Studerende får forelagt dokumentation for, at den studerende har afsluttet forløbet på faglig acceptabelt niveau.

 

Ansøgninger om forhåndsgodkendelse af alternativ differentieringsplan behandles 2 gange årligt med ansøgningsfristerne 1. juni og den 1. december 2013. Sidstnævnte sker i forbindelse med den almindelige ansøgning om fordeling af pladser på differentieringerne.

 

Ansøgningen om forhåndsgodkendelse af alternative differentiering skal indeholde følgende:

• Korrekt udfyldt ansøgnings skema hvoraf det fremgår, hvilke aktiviteter der udgør den alternative differentiering
• Dokumentation for akademiske niveau af differentieringsplanens kurser
• Relevante kursusbeskrivelser med information om kursusomfang (ECTS eller fuldtids arbejdsdage / timetal)
• Dokumentation for, at den studerende har søgt optagelse på kurset eller at den studerende er kvalificeret til at søge om optagelse på kurset.
• Hvis den alternative plan indeholder et veterinært erhvervsprojekt, skal instituttets forhåndsgodkendelse vedlægges (se Erhvervsprojekt-hjemmesiden).
• Hvis den alternative plan indeholder kursus ved andre end førnævnte godkendte, akkrediterede eller partner-institutioner skal der vedlægges litteraturlister og information om eksamensbetingelser for disse kurser, samt eventuelt en faglig udtalelse om kurset fra en adjunkt, lektor eller professor ved LIFE.

  

2.4. Tilmelding til øvelser:

Ved tilmeldingen til øvelser skal den studerende udfylde en særlig blanket. Planlægningen af øvelserne udføres af den veterinære øvelsesplanlægger, som kan kontaktes på følgende e-mail: vet-plan.life.ku.dk

 

Ved for sen tilmelding skal den studerende kontakte den veterinære øvelsesplanlægger, som indsender en ansøgning til Veterinærstudienævnet.

Hvis en studerende ønsker at annullere sin tilmelding til øvelserne, skal han/hun kontakte den veterinære øvelsesplanlægger.

 

Den studerende er selv ansvarlig for at annullere eventuelle eksamenstilmeldinger.

Yderligere oplysninger: Se hjemmesiden (www.life.ku.dk) under Studerende – Undervisning – Veterinær undervisning og øvelser.

 

Kapitel 3. Adgangskrav og optagelse

3.1 Adgangskrav

Bacheloruddannelsen i Veterinærmedicin med nedenstående valgfri kurser giver direkte adgang til kandidatuddannelsen:

 

· Veterinær paraklinik-1 – 7,5 point

300070 Besætnings- og folkesundhed-1 – 7,5 point 300072 Basal klinisk teori hos mindre husdyr – 7,5 point 300069 Basal klinisk teori hos store husdyr – 7,5 point

 

 

 

 

 

I henhold til Veterinærstudienævnets beslutning kan der gives adgang til kandidatuddannelsen på andet grundlag end det ovenfor anførte, hvis ansøgerne har lignende kvalifikationer.

 

3.2 Optagelse

Studerende optages to gange årligt. Den 1. september og den 1. februar, første gang 1. september 2012. Pensum er baseret på de studerende, der starter den 1. september.