Det Biovidenskabelige Fakultet - Københavns UniversitetKøbenhavns Universitetwww.life.ku.dkUddannelse
Interne sites
EnglishMobilSitemapTelefonbogFind os

Portrætter af færdiguddannede agronomer

Rasmus Kjeldahl, agronom, ph.d., direktør i Forbrugerrådet:

“Efter gymnasiet havde jeg tre sabbatår, hvor jeg fik jord under neglene - først som gårdskarl i Norge, så på en vingård i Frankrig og sidst som tomatplukker i Israel. Jeg fandt ud af, at landbruget har stor betydning for, hvordan samfundet er skruet sammen, og derfor søgte jeg ind på det, der dengang hed KVL.

 

Jeg ændrede klart mit fokus undervejs: I starten var det udviklingsarbejde i ulande, men senere faldt min interesse på økonomi og politik. Det er en af styrkerne ved KVL - at man kan gå på opdagelse, før man endeligt vælger retning.

 

Rådgiver for Ritt

Efter min ph.d. fik jeg tilbudt et job i EU-kommissionen, hvor jeg bl.a. arbejdede for Ritt Bjerregaard, dels med hele fødevarepolitikken men også strukturpolitikken, miljø- og fiskeripolitikken. Bredden i min uddannelse gjorde, at jeg kunne dække over et bredt arbejdsfelt.

 

Faktisk er der et stort behov i EU for folk, der ved noget om både landbrugspolitik, økonomi og politik. Der har man en unik position, når man kommer fra Det Biovidenskabelige Fakultet  - eller KVL som det hed. Også i mit job i dag har jeg glæde af stort set alle de fag, jeg har haft på uddannelsen.”  

 

 

Karen Tommerup, agronom:

Jeg blev færdiguddannet i 1998, og fik job en uge efter jeg var færdig. Jeg sidder i Roskilde Amt og arbejder med projekter og tilskud inden for natur- og miljøvenlig drift af landbrug. Da det er baseret på landmændenes frivillighed, er det en fordel at sidde med en titel som cand.agro. Det skaber både gennemslagskraft og troværdighed.

 

Meget andet end køer…

Traditionelt forbindes agronomstudiet med landmænd og køer. Men det er meget andet. Det helt fantastiske ved studiet er den store grad af valgfrihed, der er. Der er et bredt udvalg af fag, og der er altid noget, der kan falde i ens interesse.

 

Jeg er meget interesseret i økologi og miljø, og jeg kunne nemt sammensætte mit studium, så det modsvarede min interesse. Jeg skrev desuden mit speciale sammen med en landskabsarkitektstuderende, hvilket var meget inspirerende.

 

Et netværk, der holder

Jeg har stadig kontakt med flere af mine medstuderende. Netop fordi der er så stor valgfrihed på agronomstudiet, lærer du rigtig mange mennesker at kende. Og det er noget, som jeg i mit job har haft stor glæde af. Det er nemlig sådan, at der er flere af os, der er kommet til at arbejde inden for samme område. Og så kan vi trække på hinandens erfaringer og viden.


Webmaster, - siden er sidst opdateret d.3. april 2012
Studenterservice

 

Vi er dine vejledere. 

Ring, skriv eller besøg os 

StudenterService




Det Biovidenskabelige Fakultet-Bülowsvej 17-1870 Frederiksberg C-Tlf: 353 32828--- CVR: 29979812 - Diverse EAN-numre